Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benbetændelse (Ostitis) - Benbow, John, eng. Viceadmiral (1651-1702)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Febertilfælde, saa Patienten falder hen i en
Tilstand, der minder om den tyføse Feber; dette er
især Tilfælde, hvor en af de største Knogler i
Lemmerne (Laaret ell. Skinnebenet) er angrebet
i sin Helhed. Saadanne Tilfælde, der i sin Tid
af Chassaignac benævntes typhes des membres,
ender ofte med Døden ell. kræver tidlige, store
Operationer — Amputation, Fjernelse af hele
den syge Knogle ell. i det mindste Udtømmelse
af al Materien saa snart som muligt. De mindre
udbredte Former optræder oftest med noget
mere moderate Symptomer, men kræver dog,
for at Patienten skal komme sig snarest muligt,
at der hurtig aabnes for Materien ved
Operationer. Baade naar Sygdommen behandles, og
især naar den overlades til sig selv, giver den
ofte Anledning til, at en Del af ell. hele den
syge Knogle gaar over i Koldbrand
(Nekrose), og i saadanne Tilfælde varer det Maaneder
ell. længere Tid, inden Helbredelse indtræder,
idet der da som Regel dannes Fistler mellem
Overfladen og den syge Knogle; det ved
Koldbranden afdøde Stykke Knogle holder
Materieafsondringen ved lige, der danner sig en Skal
af frisk Benmasse (Kapsel) uden om det afdøde
Stykke: Sekvester, hvorved dette hindres
fra at udskilles af sig selv, og hvis man ikke
ved Operation fjerner det døde Benstykke,
hindres Helbredelsen fuldstændig, saa at Patienter
med disse Lidelser kan leve deres hele Liv med
Fistler fra en saadan Affektion. Til andre Tider
dannes der inden i Knoglen en aflukket
Materiesamling, der kan holde sig i lange Tider og
medføre Tilbagefald; denne Eftersygdom efter
B. kaldes Benabsces; den fordrer for sin
Helbredelse en Operation, der aabner den, saa
Materien kan flyde ud. Den akutte B. kan
angribe de til Knoglen hørende Led, hvorved
opstaar Ledbetændelser, som ofte ender med
Stivhed af Ledet. Den akutte B. kan ogsaa fra Beg.
have et noget mindre hurtigt Forløb og gaa
over i en kronisk Tilstand med Fortykkelse af
Knoglen.
II. Den kroniske B. kan hidrøre fra forsk.
kroniske Affektioner, hvoraf navnlig
Tuberkulose og Syfilis er de vigtigste. Den
tuberkuløse B. angriber oftest det svampede
Benvæv i de lange Knoglers Ender (især
Epifyserne), i de korte og de flade Knogler.
Sygdommen kan angribe et helt stort Parti paa een
Gang; men oftest gaar den langsomt frem,
ligesom fortærende Knoglen. I første Tilfælde
opstaar der samlet Afdøen af et større Benstykke
— Sekvester —; i sidste Tilfælde faas den som
Benedder (lat.: Caries, tysk: Knochenfrasz)
betegnede sygelige Tilstand. Denne Lidelse
medfører ofte meget udbredte Abscesser, idet
Materiedannelsen kan brede sig langsomt fra det
af Betændelsen angrebne Ben; disse Abscesser
følger ofte bestemte Retninger — sænker sig,
Sænkningsabscesser (smlg. Absces).
Den kroniske B. danner Grundlaget for den
allerstørste Del af de Ben- og Ledlidelser, der
under mange forsk. Navne angriber skrofuløse
og tuberkuløse Mennesker — ofte Børn; ogsaa
en stor Del af de pukkelryggede (Pott’s Pukkel)
skylder den kroniske B. af Rygsøjlen deres
Misdannelse, idet Sygdommen bortgnaver en
ell. fl. Ryghvirvler, saa Ryggen derved synker
sammen. Hvis den kroniske B. er af tuberkuløs
Beskaffenhed, har den ofte stor Tendens til at
trække i Langdrag, Abscesserne aabner sig og
medfører Fistler, der gaar ind til det angrebne
Knogleparti. Sygdommen kan helbredes af sig
selv, der dannes da ofte Fortætninger og
Fortykkelser uden om det egl. angrebne Parti
(Eksostoser), men ofte trækker den ud hele
Livet igennem og kan medføre Døden ved at
brede sig, ell. ved at paavirke hele Organismen
skadelig (amyloid Degeneration). Operationer
er ofte nødvendige, dels for at aabne Abscessen,
dels for at behandle selve Benlidelsen; Ophold
ved Søkysten med Bade er ofte af meget stor
Vigtighed ved Behandlingen af den tuberkuløse
B. — Den syfilitiske B. viser sig i de
sene Stadier af Syfilis, giver Smerter,
Fortykkelse af Knoglen (Eksostoser). Den behandles
sammen med selve Hovedsygdommen. — Nær
op til den Form af kronisk B., der benævnes
Caries (se ovf.), kommer Aktinomykosen (s. d.)
af Knoglerne, der ved denne Sygdom kan
fortæres paa en Maade, der meget ligner den
tuberkuløse B.
E. A. T.
Benbow [↱benbou], John, eng. Viceadmiral
(1651—1702), blev først sat i Slagterlære, men
løb bort og gik til Søs. 1668 kom han om Bord
i et Orlogsskib, vandt her Chefens Velvillie, lærte
Navigation og blev 1679 forfremmet til Master
(Styrmandsofficer) i Linieskibet Nonsuch. Han
udførte sin Tjeneste godt, men gjorde sig ved en
Lejlighed lystig over en tidligere Chef, blev
stillet for en Krigsret og straffet. B. traadte
herefter over i Handelsmarinen og kom i
Besiddelse af en Art Kaper, med hvilken han i
Levanten kom i Kamp, hvor han fangede og
halshuggede 13 Maurere, hvis Hoveder han
nedsaltede og senere præsenterede i Cadiz for at
erholde headmoney. Historien er i Tidens Løb
blevet stærkt overdrevet, men er dog
sandsynligvis i Hovedtrækkene sandfærdig. 1689
indtraadte B. paa ny i Marinens Tjeneste,
forfremmedes kort efter til Kaptajn (Kommandør)
ved Protektion af hans tidligere Chef, Lord
Herbert, og ansattes som en Slags
Navigationsdirektør ved Værftet i Chatam. 1690—96 gjorde
han i lignende Stilling Tjeneste ved Værftet i
Deptford, men detacheredes adskillige Gange i
særlige Hverv, saasom Master of the fleet
(øverste Styrmandsofficer for Flaaden). Som saadan
gjorde han fortrinlig Fyldest; i samme
Tidsrum afsendtes han fl. Gange til forsk. fr.
Kanalhavne som Chef for en Eskadre
Bombarderfartøjer og Brandere, om hvilke de eng.
Marineautoriteter havde gjort sig store Forventninger.
B. viste her et uforfærdet Mod, men udrettede
dog intet af Bet., dog erhvervede han sig i sit
Hjemland en stor Popularitet. Ærgerlig over
sit ringe Held trak han sig ved
Tilbagekomsten ud af aktiv Tjeneste, men udnævntes 1696
til Kontreadmiral og gik paa ny ind i
Nummer. S. A. beordredes han med en Eskadre paa
et Kryds i Kanalen og Nordsøen mod den
berømte fr. Søhelt Jean Bart; men denne pudsede
ham og slap uskadt ind til Dunkerque. Efter
Krigens Slutning ved Aarh.’s Udgang kom B.
til Vestindien med en Eskadre for at udrydde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
