Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benares (Banaras, Sanskrit Varanasi), Division i de indobritiske United provinces, - Benaske, Brændte Ben, Hvidt Spodium, faas af Ben ved at ophede dem i Luften, - Benasque, Venasque, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Huesca - Bénat, Cap B., et Forbjerg ved den fr. Middelhavskyst - Benavente, - 1) By i det nordvestlige Spanien, Prov. Zamora - 2) By i Portugal, Prov. Estremadura - Benavente, Jacinto, sp. Dramatiker, (1866-) - Benbecula, en af Hebriderne ved Nordvestsiden af Skotland - Benbetændelse (Ostitis)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bomuldsvarer. Handelen er ligeledes betydelig. I
Sanskritdigtningen omtales B. som Kashi ɔ: den
glimrende. Byen var senere et Hovedsæde for
Buddhismen, blev 1194 erobret af Muhammed
Gori og blev (1529) indlemmet i Stormogulens
Rige. Ved dettes Forfald kom B. under Nabob’en
af Audh og endelig 1781 under britisk
Herredømme.
M. V.
Benaske, Brændte Ben, Hvidt
Spodium, faas af Ben ved at ophede dem i Luften,
hvorved de organiske Bestanddele brænder bort,
medens de uorganiske Stoffer bliver tilbage
ganske med den opr. Knogles Form. Ved
Pulveriseringen af de brændte Ben faas B. som et hvidt
Pulver, der bestaar af 70—85 % Kalciumfosfat,
9—10 % Kalciumkarbonat, samt Magniumfosfat
og Kalciumfluorid. Det benyttes til Fremstilling
af Fosfor, Gødning, Mælkeglas og Emailler og
til Polering af Guld- og Sølvvarer. Meget B.
kommer til Europa fra Sydamerika, hvor Ben
benyttes som Brændsel i
Kødekstraktfabrikkerne.
K. M.
Benasque [wæ↱naskæ] Venasque, By i
det nordøstlige Spanien, Prov. Huesca, ligger
93 km NØ. f. Huesca, 1113 m o. H. i
Esera-Dalen, S. f. Passet Puerto de B. (2417 m),
der fører til Luchon-Dalen paa Pyrenæernes
Nordende. (1900) 1364 Indb. B. har
Blybjergværker og Mineralkilder.
H. P. S.
Bénat [be↱na], Cap B., et Forbjerg ved den
fr. Middelhavskyst, der afgrænser
Hyères-Bugten mod Ø.
Benavente [wæna↱wæntæ], 1) By i det
nordvestlige Spanien, Prov. Zamora, ligger 66 km
N. f. Zamora, 694 m. o. H. (1900) 4959 Indb.
B. har et forfaldent Slot. — 2) [bənə↱vẽntə], By
i Portugal, Prov. Estremadura, ligger 48 km
NØ. f. Lissabon ved Zatas og har et kgl. Slot.
(1900) 3559 Indb.
H. P. S.
Benavente [wæna↱wæntæ], Jacinto, sp.
Dramatiker, f. 1866 i Madrid. Denne Digter er
at anse som den ypperste bl. vor Tids sceniske
Forf. i Spanien. Han har skrevet et ret
betydeligt Antal Stykker og bevæger sig med megen
Lethed saavel i den alvorlige som i den komiske
Genre; kan man ved nogle af hans Arbejder
komme til at mindes Ibsen (som ved
Sacrificios), mindes man ved andre Ramón de la
Cruz, ja Labiche (f. Eks. ved den morsomme
Sainete Modas), og i Amor de amar kommer
man til at tænke baade paa Marivaux og Molière.
B. er imidlertid først og fremmest
Lystspilforfatter og udmærker sig som saadan især ved
sin fortræffelige, sikkert pointerede og livfulde
Dialog og sin Evne til at fremstille Typer fra
det sp. Nutidsliv lyslevende. Handling og
Karaktertegning er sædvanlig ganske enkle i hans
Stykker. Til hans bedste Frembringelser maa
regnes Lo cursi og La Gobernadora (begge 1901).
Nævnes kan desuden Gente conocida, La
comida de las fieras, El primo Ramón, Despedida
cruel, Alma triunfante, La Princesa Bebé. I Los
malhechores del bien (1905) syntes B. at være
slaaet ind paa en profetagtig, noget dunkel
Manér, der vel ogsaa er en Art Modernisme;
Stykket gav for øvrigt Anledning til Ovationer
for Digteren, men forargede nogle ved enkelte
dristig udtalte Meninger. Fint ironisk i sin Idé
er Los intereses creados (1907). Hans samlede
dramatiske Arbejder udkommer med Titlen
Teatro (hidtil en Snes Bd). Han har ogsaa
bearbejdet Stykker af Shakespeare, Molière o. a.,
skrevet en Digtsamling, endvidere Cartas de
mujeres m. m., og været Medarbejder ved forsk.
Tidsskrifter.
E. G.
Benbecula [ben↱bekju£a ell. benbe↱kju.£a], en
af Hebriderne ved Nordvestsiden af Skotland,
mellem N.- og S.-Uist, 65 km2 med (1911) 1384
mest gaeliske Beboere. Indbyggerantallet er
aftagende. Den vestlige Del er frugtbar, den
østlige sandet og klippefuld. Den indeholder fl.
smaa, fiskerige Søer og en god Havn paa
Østsiden (Loch Uskavagh); Indbyggerne driver
Fiskeri.
G. Ht.
Benbetændelse (Ostitis). De fleste af de
Aarsager, som kan medføre Betændelse i andre
Væv, kan ogsaa give Anledning til B. Ligesom
Stød o. a. mek. Aarsager nu ikke anses for saa
vigtige som Betændelsesvækkere som forhen,
medens Infektionerne faar større og større
Raaderum, saaledes ogsaa for B.’s Vedk. De
allerfleste B. maa henregnes til
Infektionssygdomme, medens dog dermed ikke er sagt, at mek.
Aarsager helt er udelukkede som
Lejlighedsaarsager. Tværtimod ses det ofte, at en mek.
Paavirkning alene medfører Forandringer, som
med nogen Ret kan kaldes B. Og her er det
da især de overfladiske Lag tillige med
Benhinden, der er de angrebne. Ved andre
Lejligheder synes det mek. Moment kun at give det
første Stød til B., hvis Opstaaen man da
forklarer paa den Maade, at der i Legemet
cirkulerer betændelsesvækkende Stoffer (trængte ind
f. Eks. gennem Saar ell. gennem Tarmkanalen),
som paa det mek. paavirkede Sted finder god
Lejlighed til at udvikle sig og gøre deres
ødelæggende Virkning gældende i større ell.
mindre Omfang. — B. optræder enten akut ell.
kronisk.
I. Den akutte B. opstaar ved de samme
Betændelsesvækkere som de akutte
Bindevævsbetændelser, Flegmone, Absces, Byld og giver
ligesom disse Anledning til mere ell. mindre
udbredte Materiedannelser i og omkr. Knoglen.
Efter som Betændelsen især er knyttet til
Benhinden (Periost), til selve
Bensubstansen ell. til Benmarven, taler man om
Benhindebetændelse (Periostitis), B.
(Ostitis) og Benmarvbetændelse
(Osteomyelitis). Disse er dog sjælden skarpt adskilte,
ofte er den ene Form den mest fremherskende,
hyppigst er vist alle tre til Stede, og navnlig
er sikkert altid de ydre Lag — Bensubstans og
Benhinde — medinddragne, naar Benmarven
er den angrebne. Den akutte B., især i dens
alvorligste Form, Benmarvsbetændelsen, ytrer
sig ved de almindeligste Betændelsestegn,
Smerte, Funktionsforstyrrelse, Svulst, Rødme,
Feber. Det er oftest de lange Knogler i
Lemmerne, der angribes, og Sygdommen optræder
mest i den yngre Alder, særlig i
Ynglingeaarene, og begynder gerne i Nærheden af
Knoglens Vækstgrænse, ved Epifysen;
derfor er Sygdommen paa Fransk benævnt ostéite
épiphysaire des adolescents.
Undertiden optræder Sygdommen med ganske voldsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
