- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
891

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bellmansdagen, 26. Juli (Aarsdagen for Afsløringen af Bellmans Buste paa Djurgården) - Bellmontin, en Slags Petroleumsparafin - Bello, Andres, sydamer. Forf. og Statsmand, (1781-1865) - Belloc, Joseph Hilaire Pierre, eng. Forf. og Journalist, (1870- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

källa« o. a., i hvilke han som ingen anden
skildrer Stockholms Omegns Skønhed.

B.’s Digtning er paa det inderligste
forbundet med dens Musik, og der gaar igennem den
en Rytmik, der gør Indtryk af, at Ord og
Toner er fødte samtidig, og efter en Udtalelse
af Digteren Kellgren i dennes Forord til
Fredman’s Epistler har man da ogsaa troet, at B.
selv har sat Musik til sine Værker. Dette er en
Fejltagelse. Han laante sine Melodier fra de
mest forskellige Steder, fra Operetter og
chansons, ja endog fra Kirkemusik; men med
udpræget mus. Talent og overordentlig
Dygtighed har han forstaaet at omdanne dem for
sit Emne, saa at Melodierne er blevne
»Bellman’ske« og nu mest lever i uadskillelig
Sammenhæng med hans Digte.

B.’s Berømmelse voksede først lidt efter lidt.
Opr. betragtedes han kun som en vittig
Spasmager, der oversaas af de ledende Mænd;
saaledes omtaler Tidens første Smagsdommer og
betydelige Digter, Kellgren, ham fra første
Færd (i Digtet »Mina Löjen«) dadlende og
spotsk, men senere bliver han hans Beundrer
og skriver et anerkendende Forord til hans
Digte. En fornyet Interesse for B.’s Digtning
vakte Romantikerne (Atterbom, Hammarsköld),
der tog hans Sange til Indtægt for den af dem
forfægtede Retning.

1829 afsløredes B.’s Buste af Bystrøm paa
Djurgården i Kongens Nærværelse og under
storartede Ovationer til Digterens Minde. En
privat Mand har paa Traktørstedet Hasselbacken
1872 ladet opstille en siddende Statue af B.,
udført af Alfred Nyström. Danskeren
Hasselriis har udført en særdeles vellykket Statuette
af B.

I Danmark blev Bellmansdigtningen først
populær gennem Skuepladsen. Vel var den kendt
i 18. Aarh., baade Rahbek og Baggesen yndede
den, og allerede i 1780’erne solgtes nogle af
B.’s Sange som Gadeviser. Men i de
Heibergske Vaudeviller lød Melodierne for første Gang
paa den nationale Scene og gjorde Lykke.
Heiberg kalder B.’s Sange »Vaudeviller uden for
Teatret«; han efterlignede dennes Skildringer,
ja, Vaudeville-Situationen »Ulla skal paa Bal«
er helt bygget over Bellmanske Motiver og
Figurer. I 1830’erne viser den Bellmanske
Indflydelse sig hos Hertz (Hirschholmdigtene),
Winther, Aarestrup, Carl Bagger o. fl.; i 1840’erne
bringer Overskou’s Lystspil, Ploug’s og
Hostrup’s Studenterviser og -komedier dem ud i
endnu videre Kredse; og endelig lyder de
hyppigt i Erik Bøgh’s Vaudeviller. Fl. danske Forf.
har behandlet Bellmansdigtningen, saaledes
Heiberg (»Om B. som komisk Dithyrambiker«),
E. Bøgh (i »Dit og Dat«), O. Schoning (»B.’s
Digtning og dens Indflydelse i Danmark«, 1904),
hvilket sidste Emne ogsaa er behandlet af K.
Warburg i »Samlaren« 1895.

(Litteraturen om B. er meget rig; de
vigtigste Arbejder er Atterbom’s i »Siare
och Skalder« VI; Ljunggren’s »B. och
Fredman’s Epistlar« og N. Erdmann’s »C.
M. B.« [1899]. Af Bet. er ogsaa Fryxell’s
Angreb paa Bellmansforgudelsen i hans
»Berättelser ur svenska historien« og de herved
foranledigede Skr om den B.’ske Digtning. Nyt
Stof fremdrages endnu jævnlig, saaledes af A.
Björkman [1893] og R. Steffen [1908]. Om
Bellmanmusikken findes Afh. af J. Flodmark,
J. Bagge og A. Lindgren. De
betydeligste Udgivere af B.’s Digte er P. A. Sondén
[1835—36], J. G. Carlén [1855—61] og Chr.
Eichhorn
[Ny Samling 1877]. G. E.
Klemming
har 1872 trykt B.’s poetiske Arbejder
i den Form, hvori han 1772 selv havde haft til
Hensigt at udgive dem).
(K. W-g.). I. F.-H.

Bellmansdagen, 26. Juli (Aarsdagen for
Afsløringen af Bellmans Buste paa Djurgården),
fejres i Stockholm som en Folkefest med Musik,
festlige Optog o. s. v.
I. F.-H.

Bellmontin, en Slags Petroleumsparafin, der
bruges til Lys.

Bello [wæljå], Andrés, sydamer. Forf. og
Statsmand, f. i Caracas 29. Novbr 1781, d. i
Santiago de Chile 15. Oktbr 1865. Denne Mand
havde det store Held i sin kraftigste Alder at
finde en rig Virkeplads for sine udmærkede og
mangesidige Evner, idet han 1829 indkaldtes
af den yngre Republik Chile for at overtage
forsk. offentlige Hverv. Før den Tid havde B.,
der var i Besiddelse af en fin, klassisk Dannelse
og tidlig forsøgte sig baade som Digter og
Sproglærd, tjent sit Fødeland Kolumbia, især
som diplomatisk Repræsentant i London. I Chile
blev han Departementssekretær i
Udenrigsministeriet (til 1852) og Redaktør af
Regeringsbladet, og han arbejdede i mangfoldige
Retninger paa Landets Udvikling, navnlig den
intellektuelle. Den af ham grundlagte Højskole i
Santiago blev 1843 til et Univ., for hvilket B.
var Rektor til sin Død, og samtidig syslede
han ivrig med en forbedret Lovbog o. m. Hans
Forfatterskab omfatter meget forskelligartede
Frembringelser, men alle Vegne møder man en
forbavsende Genialitet. B. har givet sig af med
filos. Studier (han er her paavirket af Dugald
Stewart), Folkeret (Principios de derecho
internacional
, udkom i mange Udg.),
Litteraturhistorie, Sproglære (Gramática de la lengua
castellana
[1847 og oftere], med Rette overordentlig
anset, fuld af fine Iagttagelser; ny Udg. [Paris
1891] ved R. J. Cuervo), digteriske
Oversættelser og endelig Originaldigtninge, hvor han
ogsaa staar bl. de første, især ved de to klassiske
Brudstykker af et Digt til Amerikas Pris (fra
1820’erne): Alocución á la Poesia og Silva á la
agricultura de la zona tórrida
. En samlet
Kvartudgave af hans Værker udkom paa Statens
Bekostning i Santiago (1881—85, 8 Bd), og 1881
fejredes hans Hundredaarsfest under stor
Tilslutning. (Litt.: Amunátegui, Vida de D.
Andrés B.
[Santiago 1884]).
E. G.

Belloc [be↱£åk], Joseph Hilaire Pierre,
eng. Forf. og Journalist, f. 1870. Efter endt
Skolegang gjorde han Tjeneste ved et fr.
Artilleriregiment, kom derpaa til Oxford, hvor han
glimrede og vandt et Balliotstipendium, blev
liberalt Parlamentsmedlem for South Salford
1906, men trak sig 1910 misfornøjet tilbage fra
aktiv Politik. Han har virket som Medarbejder
ved forskellige London-Blade som The Speaker
og Daily News, hvor han under Boer-Krigen
sammen med G. K. Chesterton var en af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0945.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free