Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien (fr. Belgique, flamsk Belgie; hermed et Kort) uafhængigt, konstitutionelt Kongerige - Belgiojoso, By i Norditalien, Prov. Pavia - Belgiojoso, Cristina, Fyrstinde af, ital. Forfatterinde, (1808-1871)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Decbr 1913; ved den udvidedes Værnepligten
til at omfatte alle (medens den efter Loven af
1909 kun omfattede en Søn af hver Familie);
Tjenestetiden ved Infanteriet blev forhøjet til
15 Maaneder, det aarlige Kontingent sattes op
fra 18000 til 32000, Krigsstyrken fra 180000 til
350000 og Fredsstyrken fra 42800 til 55000.
Reformen kostede 284 Mill. frc., som skaffedes til
Veje gennem nye Skatter paa Aktieselskaber og
Børstransaktioner og ved forøget Stempelafgift
og Arveafgift.
Desværre viste den Frygt for et
Neutralitetsbrud, som havde fremtvunget disse
Militærreformer, sig snart at være velgrundet.
Allerede 1914 blev B. — som saa mange Gange før
— Valplads for en Stormagtskrig. 2. Aug. 1914
sendte Tyskland et Ultimatum til B., krævende
fri Gennemmarch af de tyske Tropper gennem
belg. Territorium, og samme Dag rykkede
Tyskerne ind i Luxemburg. Da B. afslog det
tyske Ultimatum, stolende paa Frankrigs og
Englands Løfte om Hjælp, trængte allerede 4.
Aug. tyske Tropper ind i B. paa tre Punkter
(Dolhain, Francorchamps og Stavelot). Den belg.
Nation stod fuldstændig samlet i Villien til at
forsvare sig, og for at styrke Regeringen blev
Socialdemokraten Vandervelde udnævnt til
Minister. Tyskernes Forsøg paa at tage Liège ved
Overrumpling mislykkedes. Allerede 6. Aug. tog
de dog to af Lièges Forter, og 8. Aug. trængte
de ind i Byen, medens Belgierne endnu holdt de
fleste af Forterne, indtil disse i Slutn. af
Maaneden blev demolerede af det svære tyske
Belejringsskyts. 17. Aug. maatte den belg.
Regering flyttes fra Bryssel til Antwerpen, da tyske
Uhlaner allerede nærmede sig Hovedstaden. 20.
Aug. besattes Bryssel af tysk Kavalleri, og den
belg. Armé trak sig efter en Række Fægtninger
tilbage til Antwerpen 22. Aug. tog Tyskerne
Namur-Forterne. Fra Antwerpen gjorde den
belg. Hær fl. heldige Udfald, tilføjende Tyskerne
Nederlag ved Malines 28. Aug. og 5. Septbr,
ved Termonde 10. Septbr, ved Cortenberg 12.
Septbr og ved Louvain 13. Septbr. Tyskerne
maatte derfor stadig anvende en ret betydelig
Hærstyrke mod den belg. Hær ved Antwerpen,
skønt de havde Brug for disse Tropper i
Nordfrankrig i Kampen mod Franskmændene. 17.
Septbr begyndte Tyskerne derfor en mere
energisk Fremrykning mod Antwerpen, sloges
tilbage ved Termonde 18. Septbr og i fl. flg.
Kampe, men banede sig dog efterhaanden Vej
ved Hjælp af deres overlegne Artilleri. 28.
Septbr kunde Tyskerne begynde at bombardere
de ydre Forter og 10. Oktbr erobrede de Byen.
Kong Albert slap ud af Byen før Overgivelsen
med største Delen af Hæren, som nu sluttede
sig til de franske og engelske Tropper og med
stor Kraft deltog i de flg. blodige Kampe i
Flandern.
Skønt B. saaledes ret hurtigt fik største Delen
af sit Territorium besat af den tyske Overmagt,
var Nationens kraftige Neutralitetsforsvar dog
en alvorlig Hindring for den tyske Vesthær og
gav Frankrig Tid til at mobilisere. Desuden
blev Krænkelsen af B.’s Neutralitet og
Tyskernes yderst haardhændede Fremfærd over for
B.’s civile Befolkning, en stærkt virkende
Aarsag til, at Folkestemningen i saa godt som alle
neutrale Lande vendte sig mod Tyskland.
(Litt. Geogr. og statistisk:
Genonseaux, La Belgique physique, politique
etc. [Bruxelles 1878]; Leroy, Géographie
générale de la Belgique [Namur 1889]; Penck,
»Das Königreich B.« i Kirchhoff’s »Länderkunde
von Europa« [Bd II, Leipzig 1889]; Jourdain
et van Stall, Dictionnaire de géographie
historique du royaume de Belgique [Bd I—II,
Bruxelles 1895—96]; Ghislain, Cours de
géographie, industrielle et commerciale de la
Belgique [Bruxelles 1900]; Scudamore, Belgium
and the Belgians [New York 1903]; Annuaire
statistique de la Belgique et du Congo Belge, Bd
44, Bruxelles 1914]. — Historisk: Pirenne,
Histoire de Belgique [Bd I—IV, Bruxelles
1907—11. Gaar til 1648]; Conscience, »Geschichte
von B.« [Leipzig 1847]; Moke et Hubert,
Histoire de la Belgique [Bruxelles 1892];
Mirguet, Manuel d’histoire de Belgique, à l’usage
des écoles normales etc. [Bruxelles 1899];
Griffis, Belgium: the land of art, its history etc.
[New York 1912]; Borgnet, Histoire des
Belges à la fin du 18e. siècle [Bd I—II, Paris 1895];
Schlitter, »Die Regierung Joseph II in den
österreichischen Niederlanden [Wien 1900];
Lanzac de Laborie, La domination
française en Belgique 1795—1814 [Bd I—II, Paris
1895]; Dollot, Les origines de la neutralité de
la Belgique et le système de la barrière [Paris
1902]; White, Belgic revolution of 1830 [Bd
I—II, London 1835]; Thonissen, La Belgique
sous le règne de Léopold I [Bd I—III, Louvain
1861]; Cinquante ans de liberté; tableau du
développement intellectuel de la Belgique 1830—80
[Bd I—IV, Bruxelles 1880—82]; Vingt-cinq
années de gouvernement; le parti catholique belge
et son œuvre [Bruxelles 1910]; Vandervelde
et Destree, Le Socialisme belge [Bruxelles
1898]; Hamelius, Le Mouvement flamand
[Bruxelles 1894]; D. C. Boulger, Belgium of
the Belgians [New York, 1911]).
G. Ht.
Belgiojoso [beldзo↱joso], By i Norditalien.
Prov. Pavia, ligger 12 km Ø. f. Pavia mellem
Po og Olona. (1911) 4700 Indb. B. har et Slot,
der stammer fra 15. Aarh., og hvortil Frants I
af Frankrig blev ført efter at være taget til
Fange i Slaget ved Pavia.
H. P. S.
Belgiojoso [beldзo↱joso], Cristina,
Fyrstinde af, ital. Forfatterinde, f. 28. Juni 1808,
d. 5. Juli 1871. Hun var af Familien Trivulzio,
blev gift med en Fyrst B., men levede mest
adskilt fra ham (indtil hun blev Enke 1858) i
Milano, hvor hendes Hus var et Tilflugtssted
for de ital. Frihedsmænd. Fra 1831 opholdt
hun sig i Paris, hvor hun ligeledes beskyttede
patriotiske Landsmænd, som havde unddraget
sig det østerrigske Aag. 1848 oprettede hun et
Frikorps og var atter i sit Fædreland i dette
Frihedsaar; men da den gamle Tingenes
Tilstand genoprettedes, begav hun sig igen til
Paris, og hendes Godser beslaglagdes; de
frigaves først 1857. B. rejste i Orienten 1855—56;
men 1859 virkede hun i sit Fædreland i
patriotisk Øjemed og grundlagde Blade, navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
