- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
860

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belejringsbatteri - Belejringshær - Belejringspark, se Park. - Belejringsskyts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mest modstandsdygtige og vigtige
Konstruktioner og nedkæmpe hans Fodfolk. Undertiden
inddeles B.’erne efter deres Opgaver i:
Demontérbatterier til at virke mod det
fjendtlige Skyts, Demolér- og
Brechebatterier (Panserbrechebatterier) til at
ødelægge permanente Konstruktioner,
Enfilerbatterier til Beskydning paa langs af hele
Fronten, Ricochetbatterier, der paa
lgn. Maade skal beskyde Frontens enkelte
Linier, Kontrabatterier til Ødelæggelse af
Flankeringsanlæg og
Bombardementsbatterier til Bombardement af enkelte af
Fæstningsværkerne ell. Dele af Fæstningsbyen.
Sch. P.

Belejringshær kaldes den Hær, der er
bestemt til at belejre en Fæstning. B.’s
Sammensætning bestemmes i hvert enkelt Tilfælde
under Hensyn til den Fæstning, der skal belejres,
men den vil i Alm. bestaa af en Felthær, hvortil
er knyttet et
Belejringsartillerikorps og et
Belejringsingeniørkorps. Belejringsartillerikorpset omfatter
Belejringsartilleriet (s. d.) med dets særlige Parker
af Ammunition og Materiel.
Belejringsingeniørkorpset bestaar af 1 ell. fl. Ingeniør- ell.
Pionerregimenter og særlige Kompagnier til Bygning
og Drift af Jernbaner (normal- og smalsporede),
Telegraf- og Telefonlinier samt til Signal-,
Lys- og Luftskibstjeneste m. m.. Til Regimenterne
knyttes Pionerbelejringstrain med
Værktøj, Sprængammunition og Materiel m. m.,
der fordeles til de Parker og Depoter, som
oprettes under Belejringen. B. gøres i Alm. 3
Gange saa stor som Fæstningens Besætning (s.
d.), medens dens Skytsantal gøres lig med
Fæstningens Forsyning med Kampskyts. Efter
Terrainets Beskaffenhed deles den af Angriberen
besatte Linie i Afsnit, der hver faar sin
selvstændige og af Afsnittets Bet. afhængige
Besætning, Armékorps, Division ell. Regiment, idet
de bedste Tropper afgives til det Afsnit, der
danner Angrebsfronten, hvor ogsaa den største
Del af Belejringsartilleri- og
Belejringsmgeniørkorpset sættes ind.
Sch. P.

Belejringspark, se Park.

Belejringsskyts kaldes det svære Skyts, der
væsentligst er bestemt til at anvendes ved
Belejring af Fæstninger. B.’s Opgave er at bringe
Fæstningens Kanoner til Tavshed og ødelægge
Værkerne, saa at en Storm kan foretages med
Udsigt til Held. B. maa derfor være temmelig
svært, saa at dets Bevægelighed ikke er
synderlig stor. Man forlanger i denne Retning kun,
at det uden Vanskelighed skal kunne ind- og
udlades paa Jernbane, og at det skal kunne føres
frem ad banede Veje. For at tilfredsstille disse
Fordringer, maa Vægten af en Belejringspjece
med Underlag nødig overstige 6000 kg. Herfra
undtages dog de Pjecer, der er bestemte til
Ødelæggelse af Panserkonstruktioner og lgn.
meget modstandsdygtige Maal, hvis Vægte med
Underlag gaar op til 8—10000 kg, men som,
hvor de er indførte, dog kun i meget ringe
Antal indgaar i Belejringstrainene. Foruden
disse meget svære Kanoner indeholder
Belejringstrainene, til Brug ved Skydning paa meget
store Afstande (udover 5—6000 m), en c. 3000
kg tung, lang Kanon af c. 15 cm’s Kaliber, der
udskyder Projektiler paa 30—40 kg med en
Begyndelseshastighed af 4—500 m, samt en c. 1500
kg tung, lang Kanon af c. 12 cm’s Kaliber, der
udskyder Projektiler paa 15—20 kg med en lgn.
Begyndelseshastighed. P. Gr. a. de med det
15 cm Skyts forbundne Transportvanskeligheder
indgaar den 12 cm’s Kanon i Reglen i størst
Antal i Belejringstrainene. Til Brug ved
indirekte Skydning findes i B. af korte Kanoner
ell. Haubitser sædvanlig 2 Kalibre, 15 cm’s og
18—21 cm’s med Vægte for Pjecen af c. 1500
og 3000 kg, og endelig indgaar Mortererne i
Reglen i et Antal af 2—3 Kalibre, nemlig en
svær Morter af c. 21 cm’s Kaliber og Vægt
2—3000 kg, bestemt til at ødelægge Hulrum,
i Magasiner og Kaponierer, en Morter af
Middelkaliber c. 15 cm og Vægt c. 500 kg væsentlig
med samme Formaal samt en Morter af lille
Kaliber, c. 9 cm og Vægt c. 100 kg, bestemt til
under den senere Del af Belejringen at holde
Værkerne under vedholdende
Granatkardæskild for at vanskeliggøre Betjeningen af Skytset
og Istandsættelsen af de beskadigede Værker.
De meget svære Kanoner, der undertiden er
anvendt ved Belejringer af Fæstninger, f. Eks.
42 cm’s Morterer, kan ikke i Alm. henregnes
til Belejringsskytset; enhver Kanon kan
selvfølgelig anvendes som Skyts mod en Fæstning,
naar man overhovedet er i Stand til at
transportere den hen til Fæstningen og montere den
foran denne. I Danmark findes ikke noget
særligt B.
H. H.

Belejringstilstand, et moderne Diktatur, der
giver de militære Befalingsmænd mere ell.
mindre enevældig Myndighed, kan indtræde som en
naturlig Følge af visse faktiske Begivenheder,
saasom naar en Fæstning ell. fast Plads
indesluttes af en fjendtlig Krigsstyrke, naar en
opererende Felthær befinder sig paa et Territorium,
hvor Befolkningens Sindelag vækker
Formodning om en skadelig Indvirkning paa Tropperne
ell. de militære Foretagender, naar der i en By
ell. Prov. er udbrudt Oprør ell. saadant truer
med at udbryde, o. s. v. — B. forudsætter stedse
en derom udgaaet Erklæring ell. Befaling, som
i Reglen udstedes af den vedk. Suveræn
umiddelbart, men dog ogsaa undertiden kan
udstedes af andre Myndigheder paa hans Vegne i
Henhold til udtrykkelig ell. stiltiende
Bemyndigelse. Da B. oftest medfører en Suspension af
en Række af de vigtigste, Statsborgerne ved
Forfatningen hjemlede Rettigheder, som
Pressefriheden, Beskyttelse hos de ordentlige
Domstole, og let kan føre til grove Misbrug under
indre Uroligheder, er det omtvistet, om den kan
indføres uden udtrykkelig Hjemmel i
Forfatningen ell. maa anses stiltiende hjemlet i Kraft
af Sætningen: Nød bryder alle Love. I fl. Lande
er Retten til at erklære B. paa Forhaand
hjemlet den udøvende Magt ved særlige Love. I
Tyskland kan Kejseren saaledes efter
Rigsforfatningens Art. 68, naar den offentlige Sikkerhed paa
Forbundsomraadet er truet, erklære en hvilken
som helst Del af samme i B., og indtil en
Rigslov er udkommet, gælder herom Forskrifterne
i den i Henhold til den preussiske Forfatnings
Art. III givne preussiske Lov af 14. Juni 1851.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free