Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belchite, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza - Belcikowski, Adam, polsk Skribent, (1839-1909) - Belcredi, Richard, Greve, østerrigsk Statsmand, (1823-1902), - Beldenak, se Andersen, Jens. - Beldringe, Hovedgaard i Baarse Herred - Bele - 1) opdigtet norsk Sagnkonge i Frithiofs Saga - 2) en Jætte, dræbt af Guden Frøj - Belebej, By i russ. Guv. Ufa - Belejring af en Fæstning - Belejringsartilleri, Del af Artilleriet (Skyts og Personel) - Belejringsbatteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zaragoza ved Floden Aguas-Vivas. (1900) 3334
Indb. Ved B. stormede Franskmændene 1809 den
befæstede sp. Lejr.
H. P. S.
Belcikowski [bæut∫i↱kåfski], Adam, polsk
Skribent, f. 1839 i Krakow, d. 1909, studerede
1859—63 ved Univ. i sin Fødeby og blev 1876
ansat som Bibliotekar og 1905 som Scriptor ved
det Jagielloniske Bibliotek smst. efter en kort
Tid at have doceret polsk Litt. ved Højskolen,
det tidligere Univ., i Warszawa. B. er en
temmelig alsidig Forf.; han har f. Eks. baade skrevet
lyriske, episke og didaktiske Poesier, Romaner,
Noveller, Farcer og Dramaer. Især har han
paa det sidstnævnte Omraade opnaaet en
betydelig Anerkendelse (Tragedierne »Mieczyslaw
II« [1876], »Boleslaw den Dristige« [1882], »Hr.
Pasek« [1901]). Det skal ikke nægtes, at Sproget
i dem er velklingende og omhyggelig udarbejdet,
skønt ikke synderlig individuelt, og
Fremstillingen ganske livlig, men Tankerne er uoriginale,
og Psykologien er ofte usandsynlig. Derimod har
B. behandlet den polske Litteraturhistorie i en
Række fortrinlige Monografier. Hans samlede
Afh. udkom under Titlen »Studier over den
polske Litt.« 1886.
(St. R.). H. C-e.
Belcredi, Richard, Greve, østerrigsk
Statsmand, f. 12. Febr 1823, d. 2. Decbr 1902,
indtraadte tidlig i Statstjenesten og blev 1861
Landshøvding i Schlesien. Han valgtes ogsaa til
Landdagen og derfra til Rigsraadets Underhus, hvor
han som ivrig Klerikal bekæmpede Mühlfeld’s
Forslag til en frisindet Troslov. 1863 blev B.
Geheimeraad og forflyttedes til Böhmen,
udnævntes n. A. til Statholder og støttede
Tschechernes Krav paa sproglig Ligestilling. Juli 1865
blev B. Førsteminister og standsede 20. Septbr
Rigsraadets Virksomhed, indtil Overenskomst
kunde opnaas med Ungarn om Monarkiets
fremtidige Ordning. Han ønskede nemlig at udvikle
Føderalismen og begunstige de slaviske
Folkestammer paa Tyskernes Bekostning, men maatte
efter den ulykkelige Krig 1866 vige for Beust
Febr 1867. B. blev 1881 Præsident for
Forvaltningsretten (indtil 1895) og livsvarigt Medlem af
Herrehuset. — Hans ældre Broder, Grev
Egbert B. (1816—94) overtog 1838 Slægtens
Godser i Mähren og var siden 1861 Fører for de
feudale Godsejere i Mährens Landdag og siden
1879 deres Repræsentant i Rigsraadets
Underhus; blev 1884 Geheimeraad.
E. E.
Beldenak, se Andersen, Jens.
Beldringe, Hovedgaard i Baarse Herred SV.
f. Præstø, forekommer alt i 14. Aarh.; den ejedes
under Frederik II af Rentemester Jokum Beck,
senere af hans Sønner. En Sønnesøn af ham,
Jakob Beck, mageskiftede 1621 B. til Christian
IV, der lagde den ind under Vordingborg Len.
Ved Testamente af 14. Novbr 1665 bestemte
Frederik III B. (tillige med Vordingborg Slot og
Lekkende) for sin Søn Prins Jørgen, fra hvis
Død 1708 og til 1774 den hørte til Vordingborg
Rytterdistrikt. Ved dettes Bortsalg købtes B. af
Geheimeraad Fr. Raben.
B. L.
Bele, 1) opdigtet norsk Sagnkonge i Frithjof’s
Saga. En Gravhøj paa Balholmen i Sognefjord
har man i nyere Tid givet Navnet B.’s Grav. 2)
en Jætte, dræbt af Guden Frøj.
A. O.
Belebej [be£e↱bei], By i russ. Guv. Ufa paa højre
Bred af Belebejka ved Jernbanen
Samara-Ufa, har to Kirker, en Moské, (1913) c. 7000
Indb. og et Aarsmarked (hovedsagelig, for
Læder, Kvæg og Korn).
G. Ht.
Belejring af en Fæstning, ogsaa kaldet det
regelmæssige Angreb, er den
Angrebsmaade, ved hvilken man under Benyttelse af
kunstige Dækninger — Løbegrave, Paralleller —
og ved Hjælp af et særligt Belejringsartilleri,
skridtvis søger at nærme sig en Fæstning og
tilintetgøre dens Stormfrihed for derefter at
storme og erobre denne. Se
Fæstningskrig.
Sch. P.
Belejringsartilleri kaldes den Del af
Artilleriet (Skyts og Personel), der væsentligst er
bestemt til at anvendes ved Belejring af
Fæstninger. Se for øvrigt Artilleri og
Belejringsskyts.
H. H.
Belejringsbatteri er en fælles Benævnelse
for de Batterier, som Angriberen anlægger under
Belejringen af en Fæstning. B. er et aabent
Jordværk, bestaaende af et vel maskeret
Brystværn, bag hvilket Skytset opstilles paa
forberedte Standpladser i et Antal af 4—6 Stkr.
Standpladserne, der a. H. t. Observation fra
Luften ofte vil være overdækkede med lette
Skærme af Bræder ell. Grene ell. blot med
udspændte Lærredsflager, er indbyrdes
adskilte ved og paa Fløjene beskyttede af
Traverser, i hvis Bagside der findes Rum for
1 Døgns Ammunitionsforbrug, c. 60 Skud pr
Kanon. I øvrigt udstyres B. med Skærmtage
for Betjeningsmandskabet og med et
overdækket Rum, Kommandostationen, til Brug for
Batterichefen, der sættes i telefonisk Forbindelse
med den til B. knyttede Observationsstandplads.
Er B. udsat for direkte Ild, gøres Brystværnet
5—6 m tykt, og det vil da ofte være nødvendigt
for at faa tilstrækkelig Jord at lægge en ydre
Grav foran dette. Standpladsen ligger enten 1,6
m, Skytsets Knæhøjde, ell. 2—2,4 m under
Ildlinien, i hvilket Tilfælde Brystværnet forsynes
med Skydeskaar, og den kan efter Terrainets
Beskaffenhed og Skudforholdene enten ligge
paa det naturlige Terrain ell. være helt (1 m)
ell. halvt (0,50 m) nedgravet. Efter B.’ernes
Beliggenhed skelnes mellem
Indledningsbatterier, der ligger bag Indeslutningslinien
i 12—14 km Afstand fra Fortlinien, og som
derfor vil være bestykkede med lange Kanoner,
samt de paa Angrebsfronten liggende
Angrebsbatterier, der er udstyrede baade med lange
og korte Kanoner, og som deles i 1. og 2.
Skytsopstilling. 1. Skytsopstilling ligger
4—6 km fra Fortlinien og kan ved en større
Fæstning anslaas til c. 50 Batterier, samlede i
Grupper paa indtil 4 Batterier og fordelte over
en Front paa 4—5 km samt beskyttede af den
snævrere Indeslutningslinie ell.
Batterisikringslinien. Alle de til 1. Skytsopstilling hørende
Batterier, der ikke ligger skjulte i Terrainet, skal
saa vidt muligt anlægges i Løbet af en enkelt
Nat, for at Ilden fra hele 1. Skytsopstilling
pludselig og uventet kan aabnes den flg. Morgen.
2. Skytsopstilling omfatter de Batterier, som det
senere viser sig nødvendig at anlægge nærmere
ved Fortlinien for at ødelægge Forsvarerens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
