Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bassompierre, Francois de, fransk Marskal, (1579-1646) - Basson, det fr. Navn paa Fagotten (s. d.). - Basso Narok, Sø i Østafrika, se Rudolf-Søen. - Bassongo, se Baluba. - basso ostinato (ital.: »den haardnakkede Bas«), et Bastema - Bassora, se Basra. - Bassoragummi, se Tragant. - Bassorin, se Tragant. - Bassot, Jean Antoine Léon, fr. Geodæt, (1841- ) - Bass Rock, Klippeø ved Skotlands Østkyst - Bass-Stræde, Sundet mellem Australiens Sydkyst (Victoria) og Tasmanien - Basstemme, se Bas. - Bassus, Gnostiker i 2. Aarh. - ast - 1) i daglig Tale seje Plantetrævler ell. Taver - 2) i ren bot. Forstand særegne Væv i Planten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laurbær vandt han baade ved Belejringen af La
Rochelle og ved Stormen paa Passet ved Susa
(1629). Hidtil havde B. staaet sig godt med den
almægtige Richelieu; men hans Forbindelser
med dennes Modstandere, Hertugen af Guise
og Prinsessen af Conti, ikke mindre dog hans
bidende Vittigheder, vakte til sidst Kardinalens
Vrede, og 1631 blev B. sat i Bastillen, hvor han
maatte blive til efter Richelieu’s Død (1643). B.
staar som en Type for Datidens Adelsmænd. Af
fuldendt legemlig Skønhed og med en
veludviklet Aand hengav han sig ganske til
Øjeblikkets Nydelse; han var en ivrig Spiller, og det
ene Kærlighedsforhold vekslede med det andet;
da han blev arresteret, skal han have brændt
over 6000 Elskovsbreve. Et ømt Forhold til
Prinsen af Conti’s Enke, Margrete af Guise, førte til
et hemmeligt Ægteskab, men B.’s Fængsling
voldte Fyrstindens snart efter paafølgende Død;
deres eneste Søn døde kort efter Faderen. B.
efterlod Memoirer, skrevne i Bastillen (Journal
de ma vie [Köln 1665, paa ny udg. af Markis
de Chantérac, Paris 1870—77, 4 Bd]), samt en
Beretning om sine diplomatiske Rejser (1668,
4 Bd).
Kr. E.
Basson [ba↱sǡ] (eng. bassoon), det fr. Navn
paa Fagotten (s. d.).
Basso Narok, Sø i Østafrika, se
Rudolf-Søen.
Bassongo, se Baluba.
basso ostinato (ital.: »den haardnakkede
Bas«, fr. basse contrainte), et Bastema paa
nogle enkelte, fire ell. otte, Takter, der
gentages et helt Musikstykke igennem, medens
Overstemmerne udfører andre Kontrapunkter
dertil, fremfører vekslende melodiske Fraser og
udvikler sig rigere og fyldigere; f. Eks. den faste
Basstemme i saadanne Musikformer som
Passacaglia og Ciaconna (s. d.), b. o. kan
optræde enten uafbrudt ell. med enkelte
mindre Afbrydelser.
S. L.
Bassora, se Basra.
Bassoragummi, se Tragant.
Bassorin, se Tragant.
Bassot [ba↱so], Jean Antoine Léon, fr.
Geodæt, f. 6. Apr. 1841 i Renève i Côte d’Or,
blev Officer og var 1899 avanceret til General.
Sammen med General Perrier har B. deltaget
i Triangulation af Frankrig og dennes
Forbindelse med England, Algier og Spanien. B. er
Direktør for Service géographique. Siden 1885
er han Medlem af det fr. Akademi og har i dets
Publikationer meddelt Resultaterne af sine
geodætiske Arbejder; siden 1897 er han Medlem
af Bureau des longitudes og siden 1904
Præsident for den internationale Jordmaaling. 1904
blev B. Direktør for Observatoriet i Nizza.
J. Fr. S.
Bass Rock [↱bäs-↱råk], Klippeø ved Skotlands
Østkyst, lige over for North Berwick, er 107 m
høj og krones af et gl. Taarn, der tidligere tjente
som Statsfængsel og kun er tilgængeligt ad
Stiger og Tove. Øen er ubeboet; en overordentlig
Mængde Søfugle (navnlig Sula Bassana) yngler
her.
G. Ht.
Bass-Stræde [↱bäs-], Sundet mellem
Australiens Sydkyst (Victoria) og Tasmanien. Det
indsnævres i en betydelig Grad ved to Ørækker,
der fra Vest- og Østspidsen af denne Ø
strækker sig mod N., i V. Hunters-Øerne og, adskilte
fra dem ved Hunters-Strædet, den store Kings-Ø;
i Ø., adskilt fra Tasmanien ved Banks-Strædet,
Furneaux-Øerne samt Kents-Gruppen, fra
hvilken spredte Klippeøer strækker sig hen indtil
Fastlandet. Trafikken er meget livlig; der er
nedlagt et Telegrafkabel mellem Victoria og
Tasmanien. B. opdagedes 1797 af Bass, blev
derpaa 1798 gennemsejlet af denne sammen
med Flinders; 1838 foretog Wickham her
nøjagtige Opmaalinger, der i de sidste Aar er blevne
fuldstændiggjorte.
M. V.
Basstemme, se Bas.
Bassus, Gnostiker i 2. Aarh. Man ved saa
godt som intet om ham, end ikke hans Navn er
man vis paa at have opfattet rigtigt. Han skal
have været Discipel af Kerinthos og Valentin.
Han nægtede Kristi sande Menneskelighed og
Kødets Opstandelse. Ud fra Ordene: »Jeg er
Alfa og Omega« i Joh.’s Aab. udledte han, at det
gr. Alfabet indeholdt Religionens Mysterier. Man
har i øvrigt en gl koptisk Afh., som søger at
vise, at Religionens Mysterier gemmes inden for
det gr. Alfabets Bogstaver, men om der er
nogen Forbindelse mellem den og B., vides
ikke.
A. Th. J.
Bast. Herved betegnes 1) i daglig Tale seje
Plantetrævler ell. Taver, hvormed man binder
(f. Eks. Lindebast), 2) i ren bot. Forstand
særegne Væv i Planten. I vort nuv. videnskabelige
Sprog skelner vi imellem Sejbast og
Blødbast. Ved Sejbast forstaas lange,
prosenkymatiske, d. v. s. i begge Ender tilspidsede,
i Reglen stærkt fortykkede, men ikke altid
forveddede Celler (Sejbastceller,
Bastceller, se Fig.). Deres Lysning er
overordentlig snæver og saa godt som altid luftfyldt. Disse
Celler er saaledes ikke mere levende. De kan
forekomme paa fl. forsk. Steder, ofte
enkeltvis iblandede andre Cellevæv, men danner dog
i Reglen tyndere ell. tykkere Strenge, der
tjener til vedk. Plantedels Afstivning. Sejbastens
Hovedopgave er altsaa en mek.: den skal
frembringe en Bøjningsfasthed. Hos tokimbladede
Planter findes Sejbaststrengene og -cellerne
særdeles ofte knyttede til Ledningsvævet ell.
Karstrengene. I den ældre Planteanatomi antog
man dem for særlig karakteristiske for de
sammensatte Ledningsstrenges (»Karbundternes«)
udadvendende Parti, som netop derfor fik
Navnet »Bastdelen«. Nu véd man, at de kan
uddannes i omtr. alle Slags Væv, og at det er mek.
Grunde, som er afgørende for deres Plads i
Planten. Sejbastcellernes store Bæreevne stiller
dem i Rang med visse Metaller, saasom
Smedejern og Staal. Men de har en ofte meget
betydeligere Strækningsevne end disse, hvorimod
de i Modsætning til Metallerne ikke kan taale
nogen nævneværdig Belastning ud over
Elasticitetsgrænsen.
Blødbasten, ogsaa kaldet Sivævet eller
Leptomet, er det Parti af Karstrengene (ell. de
sammensatte Ledningsstrenge), som i Reglen
ligger udadtil (d. v. s. ud imod Organets
Periferi) og væsentlig er sammensat af
tyndvæggede, plasmafyldte Parenkymceller:
Kambiformcellerne, samt de ejendommelige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
