Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 729 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basset-Horn (ital.: corno di bassetto) - Bassette, et ital.-fr. Hasardspil med Kort - Bassi, Giovanni Battista, ital. Landskabsmaler, (1784-1852) - Bassia L., Slægt af Sapotaceerne, mælkesaftførende Træer - Bassianus, Antoninus Heliogabalus, rom. Kejser, se Heliogabalus. - Bassiasmør, Bassiafedt - Bassigny, gl. Landskab i det nordøstlige Frankrig - Bassin, Bækken, navnlig et ved Kunst anlagt, større Vandbækken - Bassist, en Bas-Sanger (se Bas). - basso continuo (ital.) ell. continuo alene (den »uafbrudt fortløbende Bas«) - Bassompierre, Francois de, fransk Marskal, (1579-1646)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

godt som forældet Blæseinstrument af Træ med
Schallstykke (Lydtragt) af Messing, der
nærmest svarer til Alt-Klarinetten, men har tre
Halvtoner mere i Dybden end
denne; det staar i F, og dets Omfang
er fra (store) F til (trestrøgne) c‴.
P. Gr. a. B.’s store Længde blev det
bygget i buet, halvrund Form, ell.
med et Knæ ɔ: sammensat af to
lige Stykker, der var sammenføjede
i en stump Vinkel. B.’s Klang er,
navnlig i Dybden, mørk og
tungsindig, men blødere end
Klarinettens; i Slutn. af 18. Aarh. var det
et meget yndet Soloinstrument.
Mozart har med stor Virkning
anvendt B. i sit Requiem, ligesaa i
»Titus« og »Tryllefløjten«; naar man
nutildags opfører Kompositioner fra
den Tid, i hvilke der forekommer
B., lader man dem desværre som
som oftest erstatte af andre, mere
gangbare Instrumenter.
S. L.

Basset-Horn.

Bassette [ba↱sæt], et ital.-fr. Hasardspil med
Kort, var tidligere meget udbredt i Frankrig,
hvor det en Tid blev forbudt, men er nu næsten
gaaet af Mode.

Bassi, Giovanni Battista, ital.
Landskabsmaler, f. 1784 i Massa Lombarda, d. 1852
i Rom, uddannet paa Akademiet i Bologna og
senere knyttet til Rom. Thorvaldsen’s Museum
ejer fire meget smukke Prøver paa hans
aandfulde Landskabskunst med dens fine
Lysvirkninger: »Træpartier ved et Vand« (1816), »Vej
ved Terni« (1820), »Skovvej« (1824) og »Parti
af Kejserpaladsernes Ruiner i Rom«. B.’s
Billeder skal i øvrigt nu især findes i eng. og ital.
Privatsamlinger.
A. Hk.

Bassia L., Slægt af Sapotaceerne,
mælkesaftførende Træer med spredte og læderagtige Blade,
der ofte er sammentrængte mod Spidsen af
Skuddene. De smaa 4- ell. 5-tallige Blomster
sidder tæt samlede i Bladhjørnerne; Frugten
er et kugle- ell. ægformet Bær med 1—3
ellipsoidiske Frø, som mangler Frøhvide; derimod
er Kimbladene tykke, kødede og olierige. 30
Arter fra Forindien og de malajiske Øer. B.
butyracea Roxb. har omvendt-ægdannede Blade
og bleggule, filtede Blomster. Olien, som presses
af Frøene, anvendes som Næringsmiddel
(Bassiasmør, s. d., Chaiura ka pina) og til
Brændsel. Ogsaa de flg. Arters Frø benyttes paa lgn.
Maade: B. latifolia Roxb. (Mahwa) har
elliptiske Blade og gullige, aromatisk duftende
Blomster, der samles, tørres og spises i stor
Maalestok af de Indfødte; de skal smage som Rosiner;
B. longifolia L., fra Ceylon, har lancetdannede,
glatte Blade, Frugterne spises, og det haarde
Ved anvendes som Gavntræ. En enkelt Art, B.
pallida Burck., fra Sumatra, giver Guttaperka.
A. M.

Bassianus, Antoninus Heliogabalus,
rom. Kejser, se Heliogabalus.

Bassiasmør, Bassiafedt, faas af de meget
fedtrige Frø af forsk. Sapotaceer. Frøene
indeholder over 50 % Fedt, der i
Produktionslandene, Ostindien og Vestafrika, bruges som
Næringsmiddel, i Europa til Fremstilling af Lys og
Sæbe. Det forsæbes meget let og giver haarde,
hvide Sæber af en behagelig Lugt, der kan binde
større Mængder Vand uden at blive bløde. B.
indeholder betydelige Mængder fri Fedtsyrer,
men forholdsvis lidt Glycerin. Af de forsk. Arter
B. kan nævnes: Egentligt B., Illipefedt,
Mahwasmør, af Illipe Malabrorum og I.
latifolia, er grønlighvidt, bliver hurtig harsk og
hvidt, har ved 15° Vægtfylde 0,9530, smelter
ved 25—29° og stivner igen ved 17—18°.
Sheasmør, Galasmør, Djaveolie,
Nungusmør, af Butyrospermum Parkii, er
grønlighvidt, smelter ved 43°, bliver ikke saa let
harsk, men beholder temmelig længe sin
kakaolignende Lugt. Pulawarasmør,
Chooriesmør, vistnok af I. butyracea, er hvidt,
lugtløst og smelter ved 48—49°.
K. M.

Bassigny [basi’n_ji], gl. Landskab i det
nordøstlige Frankrig, udgjorde en Del af
Champagne og omfattede Marne-Dalen ovf. Vignory
og Maas-Dalen ovf. Neufchâteau. B. hører nu til
Dept Haute-Marne og har Hovedstaden
Chaumont-en-B. I den tidlige Middelalder kaldtes B.
Bassiniacensis ager.
G. Ht.

Bassin [da. -↱sæŋ, fr. -↱sæ], Bækken, navnlig
et ved Kunst anlagt, større Vandbækken
(Svømme-, Havnebassin).

Bassist, en Bas-Sanger (se Bas).

basso continuo (ital.) ell. continuo alene
(den »uafbrudt fortløbende Bas«), Navnet paa
den omkr. 1600 i Italien opdukkende becifrede
Instrumental-Basstemme, der danner
Grundlaget for hele den moderne Form for
Akkompagnement, og efter hvilken alle
flerstemmige Kompositioner blev ledsagede paa Flygel
ell. Orgel. I Modsætning til de nu og da
pauserende Sang- ell. Instrumentalbasstemmer
følger b. c. uafbrudt hele Musikstykket i Enklang
med den Stemme, der til enhver Tid er den
dybeste, og er forsynet med Tal ell. Cifre over
Noderne, der angiver de derover byggede
Harmonier (se Generalbas), b. c. er altsaa egl.
ikke nogen selvstændig, enkelt Stemme, men en
Slags stenograferet Skizze af Harmonifølgen,
efter hvilken den kyndige Akkompagnatør
danner en sammenhængende Ledsagelse, idet han
efter Stemmeføringens Regler udfylder det
manglende. I denne Form blev b. c. allerede
uddannet i 16. Aarh. og bragt i System omkr.
1600 af Viadana (s. d.).
S. L.

Bassompierre [basǡ↱’p_iæ.r], François de
fransk Marskal, f. 12. Apr. 1579 i Haroué i
Lothringen af en gl lothringsk Adelsæt, d. 12.
Oktbr 1646. Han kom som 20-aarig Yngling til
Henrik IV’s Hof og opnaaede ved sit Vid og
Galanteri denne Konges Yndest i høj Grad. Efter
Henrik’s Død 1610 stod B. ogsaa i Gunst hos
Enkedronning Maria af Medici, der gjorde ham
til Generaloberst over Schweizerne (1614); dog
stillede han sig siden under hendes
Stridigheder med Sønnen, Ludvig XIII, paa den sidstes
Side og bidrog meget til, at Dronningen
trængtes tilbage fra politisk Indflydelse. Til Løn fik
han Marskalstaven 1622; paa denne Tid sendtes
han ogsaa som Gesandt til Spanien (1621),
Schweiz (1625) og England (1626) og viste sig
derved som en dygtig Diplomat. Krigerske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>