Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Basedow, Johan Bernhard, tysk Pædagog, (1723-1790) - Basedow's Sygdom (Glotzaugenkrankheit, Graves' disease, Gottre exophtalmique) - Baseilhac, Jean, bekendt under Navnet Frére Côme, fr. Saarlæge (1703-81) - Basel, Kanton i det nordvestlige Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa B.’s Opfordring store Bidrag til
Elementarværket (alene i de tre første Aar 40000 Kr) fra
det halve Europa og de mest forsk. Personer,
saavel Fyrster som Private; thi alle ventede en
Genfødelse af Menneskeslægten ved Hjælp af
en forbedret Opdragelse. Som Forløber for
Elementarværket udkom 1770 »Methodenbuch für
Väter und Mütter der Familien und Völker«,
men Hovedværket i 4 Bd med 100 Kobbere blev
først færdigt 1774. Det var en Art Encyklopædi,
der fra den mest elementære
Anskuelsesundervisning gennem Kundskab til Naturen og
Menneskelivet førte til Moral og Religion. B. vilde
gøre Elementarværket til 18. Aarh.’s Orbis
pictus; men det lykkedes ikke, og uagtet Bogen
blev oversat paa fl. Sprog, brugtes den ikke
meget ved Undervisningen. Imidlertid havde
Fyrst Franz Leopold Friedrich af
Anhalt-Dessau 1771 indkaldt B. og givet ham en anselig
aarlig Løn for at forbedre Skolevæsenet i
Dessau. Her oprettede han en Mønsterskole, der
skulde virkeliggøre hans pædagogiske
Grundsætninger ved at give en naturmæssig
Opdragelse og en almenmenneskelig Dannelse uden
Hensyn til Nationalitet og Konfession. Dette
»Philantropinum«, der aabnedes 1774, gav
Stødet til Oprettelse af fl. lgn. Anstalter i Tyskland
og Schweiz. Ogsaa Danmark fik et Filantropin
i Bernstorffsminde ved Brahetrolleborg. I
»Philantropisches Archiw« gav B. Meddelelser om
Anstalten og pralede af sine pædagogiske
Underværker. Men ved den første Eksamen 1776,
til hvilken der var udgaaet markskrigerske
Indbydelser over hele Europa, viste det sig, at
Filantropinet lige saa lidt som Elementarværket
svarede til de overdrevne Forventninger. B.’s
Umedgørlighed indviklede ham i Strid med hans
Medarbejdere, af hvilke Wolke især var en
Dygtighed, og i sin Ustadighed opgav han 1776
Bestyrelsen af Filantropinet og privatiserede i
Dessau, men flakkede ogsaa om til Leipzig, Halle
og Magdeburg, dels som Lærer og dels som
Udgiver af en ny Række Skr om Tidens teol.
Spørgsmaal. Han døde i Magdeburg med disse
karakteristiske Ord: »Ich will seciret sein zum
Besten meiner Mitmenschen«. Det er vanskeligt
at fælde en upartisk Dom over B. Han var rigt
begavet, levende interesseret for
Menneskehedens Vel, omfattede sine Planer med Energi
og Begejstring og fremsatte dem med en
Veltalenhed, der endog kunde betage Mænd som
Kant og Oberlin. Men ved Siden heraf var han
forfængelig, stundesløs, i høj Grad upoleret og
uden moralsk Holdning. Endelig var han
lidenskabelig Rationalist, uden dybere Opfattelse af
Menneskelivet. Desuagtet havde han en
betydelig og i mange Henseender gavnlig Indflydelse
paa den pædagogiske Udvikling. At hele
Undervisningen burde hvile paa Iagttagelse,
Udenadslæsningen indskrænkes, Tugten være
menneskelig og den legemlige Opdragelse indtage
sin berettigede Plads, det blev ved B. bragt til
alm. Erkendelse. Ogsaa paa danske
Skoleforhold fik han Indflydelse baade ved sine Skr
og ved fl. af ham paavirkede Mænd, som
Rochow, Sander o. a.
(J. L.). Fr. Th.
Basedow’s Sygdom (Glotzaugenkrankheit,
Graves’ disease, Goître exophtalmique) blev først
erkendt af Graves, men nogle faa Aar senere
udførligere beskrevet af Tyskeren Basedow
(1840), antages at have sin Grund i en Lidelse
af Skjoldbruskkirtlen, men er i øvrigt i sit Væsen
en endnu ubekendt Sygdom, der særlig
karakteriseres ved 3 Hovedsymptomer: hurtig Puls,
Fremdrivning af Øjeæblet (Exophthalmus) og
Svulst af Skjoldbruskkirtlen (Struma), hvilke
sidste Symptomer er de mest iøjnefaldende.
Desuden slutter sig hertil Hjertebanken,
Hedefornemmelse, skiftende Rødme af Huden, ofte
stærk Sved, en ejendommelig Sitren,
Hovedpine, pirreligt Væsen, Søvnløshed,
Hukommelsessvækkelse, forøget Stofskifte, og en
Hjertesygdom findes ofte sammen med den. Der er
undertiden Sukker i Urinen. Den er hyppigst
hos Kvinder, begynder ofte under et
Svangerskab, kan være foraarsaget af Skræk, optræder
især i den yngre Alder, medfører kun i de
sværeste Tilfælde Døden, men varer ofte mange
Aar ell. hele Livet og medfører da i Reglen
Afmagring og Ernæringssvækkelse. Lette
Tilfælde træffes hyppigt. Behandlingen bestaar
væsentlig i styrkende Diæt, Ophold paa Landet
ell. ved Søen, kolde Bade, Jern, Kinin,
fosforsurt Natron og Elektricitet. Man har fremdeles
anvendt Tabletter, indeholdende Blodserum af
Dyr, hvis Skjoldbruskkirtel var borttaget. I
svære Tilfælde af B. S. kan foretages Operation,
ved hvilken en Del af den forstørrede
Skjoldbruskkirtel borttages.
(A. F.). H. I. B.
Baseilhac [bazæ↱jak], Jean, bekendt under
Navnet Frère Côme, fr. Saarlæge
(1703—81), Livkirurg hos Ærkebispen af Bayeux,
indtraadte under Navnet Jean de Saint-Côme 1729
i Bernhardinernes Orden i Paris. Foruden
andre Instrumenter opfandt han den krummede
Troikart (s. d.) til Blærestik og 1743 en Kniv til
Stensnit. Han skrev: Recueil de pièces
importantes sur l’opération de la taille faite par le
lithotome caché (1751), Nouvelle méthode
d’extraire la pierre de la vessie urinaire par dessus
le pubis (1779).
Lp. M.
Basel [↱ba.zəl], Kanton i det nordvestlige
Schweiz, grænser mod NV. og N. til Elsass og
Storhertugdømmet Baden og er ellers mod Ø., S. og
V. omgivet af Kantonerne Aargau, Solothurn og
Bern; B. er 464 km2 med (1911) 214190 Indb.,
mest tysktalende; siden 1833 er det delt i to
Halvkantoner, Baselland og Baselstadt.
Største Delen af B. er opfyldt af Jurabjergene,
der nær Kantonets Sydgrænse hæver sig til
1160 m (Kellenhöleli), mod N. er lavere og
gennemfuret af tre Dale, gennem hvilke Erzolz,
Birs og Birsig strømmer til Rhinen, som danner
en Del af Kantonets Nordgrænse. Klimaet er
mildt mod N. (Byen B. har Middeltemp. for
Jan. 2,4°, for Juli 21,5°), i Bjergene mod S. er
det mere barskt.
Baselland (Bâle-Campagne) er 426,97 km2
med (1911) 76960 Indb., af hvilke 77 % er
Protestanter, Resten rom.-kat. Af Arealet er (1912)
145,77 km2 Skovland, 264,92 km2 er Agerland og
Alpegræsgange. Produktionen af Korn og
Tømmer dækker ikke Forbruget. Frugtavlen har
Bet., men Vin dyrkes næsten ikke. I Bjergene
drives Kvægavl; 1911 fandtes 23011 Stkr
Hornkvæg, 4420 Geder, 418 Faar, 3139 Heste, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
