- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baschi-Bozukker (tyrk. *c: irregulære Tropper) - Baschilange, se Baluba. - Basch-Kadyn (tyrk.: »øverste Kone«) - Baschkirer, d. s. s. Bashkirer. - Baschkirtsev (eller Baskirtschev), Maria Konstantinovna, russ. Malerinde, (1860-1884) - Baschlik, Baschlyk (tatar.: »Hovedbedækning«) - Bascule, Vippe, Løftestang. - B.-System - Basculering, Bevægelse, der ofte foretages med en Klap- ell. Drejebro - Bas-dessus, den fr. Benævnelse for Mezzosopran (s. d.). - Baseanhydrid, se Baser. - base-ball, et Nationalboldspil i de forenede nordamerikanske Stater - Basedow, Johan Bernhard, tysk Pædagog, (1723-1790)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Baschi-Bozukker (tyrk. ɔ: irregulære
Tropper) kaldtes de Friskarer, som i tidligere Krige,
senest 1877, anvendtes af den tyrkiske
Regering; de tjente uden Sold og ordnedes i særskilte
Korps, der oftest opererede paa egen Haand.
Militært var de ret værdiløse og skaffede
Regeringen mange Bryderier ved deres raa og
blodtørstige Optræden.
J. Ø.

Baschilange, se Baluba.

Basch-Kadyn [ka↱dən] (tyrk.: »øverste Kone«),
den tyrk. Sultans første Gemalinde.

Baschkirer, d. s. s. Bashkirer.

Baschkirtsev [ba∫↱kirtsef] (eller
Baskirtschev), Maria Konstantinovna, russ.
Malerinde, f. 23. (11.) Novbr 1860 i Guv. Poltava, af rig,
russ. Familie, d. i Paris 31. Oktbr 1884, forlader
10 Aar gl sit Fædreland, lever rundt om i
Europas Storbyer en fejret Verdensdames rige
Liv og havner, træt af Hyldest, i Paris, hvor
hun uddanner sig under T. Robert Fleury og
senere under Bastien-Lepage. Det bliver særlig
denne Kunstner, der bliver hendes Forbillede.
Hun arbejder rastløst, lidenskabelig, hendes
Billeder paa Salon’en vækker Opsigt, hun kæmper
med og trodser den Sygdom, der længe har
truet hende, men allerede i hendes 24. Aar
afslutter Brystsygen den lovende Kunstnerbane.
Til hendes bekendteste Malerier (se Catalogue
des œuvres de B.
[Paris 1875]) hører: de to
Parisergadedrenge Jean og Jacques (1883),
Portræt af Bojidar, »Meeting« og Portræt af en
kvindelig Model (to sidstnævnte i
Luxembourg-Museet). Efter hendes Død udkom
Brudstykker af hendes mærkelige Dagbog, allerede
paabegyndt i hendes 12. Aar, Journal de Maria
Bashkirtseff
(2 Bd, Paris 1887), hvor Livslysten
brydes med den stadig tilbagevendende
Dødstanke; senere: Lettres de Maria B. (Paris 1891).
A. Hk.

Baschlik [ba∫↱£ək], Baschlyk (tatar.:
»Hovedbedækning«), i Orienten en ulden Hætte, der er
fastgjort til Kappen; kom, ofte i modificeret
Form, i Mode i Europa efter Krim-Krigen;
bestaar af en Hætte, der slutter tæt til Ørene og
er forsynet med to Flige, som kan knyttes om
Halsen; er indført i den russ. Hær.
J. Ø.

Bascule [da. -↱ky.lə, fr. ba↱skyl], Vippe,
Løftestang. — B.-System, et Rigelsystem, navnlig
anvendt i Pengeskabe, hvor man ved at dreje
en midtstillet Skive med ekscentriske Tapper
ell. et midtstillet Tandhjul bevirker, at Rigler
føres rundt i to modsatte Retninger, ofte i alle
fire Retninger.

I Politikken forstaar man ved B.-System
et Regeringssystems hvor Regeringen søger at
herske ved at svinge mellem to omtr. lige
stærke Partier og afvekslende støtte ell. svække
det ene Parti.

Basculering [-ky↱le´reŋ] kaldes den Bevægelse,
der ofte foretages med en Klap- ell. Drejebro,
lige inden den aabnes, og hvorved den kommer
til at hvile paa Omdrejningsakslen og frigøres
fra sine andre Understøtninger. Efter at Broen
igen er lukket, foretages den samme Bevægelse
i modsat Retning, saaledes at Akslen slet ikke
bærer Broen i lukket Tilstand. Se for øvrigt
»bevægelige Broer« under Broer.
A. O-d.

Bas-dessus [bα-t↱sy], den fr. Benævnelse for
Mezzosopran (s. d.).

Baseanhydrid, se Baser.

base-ball [↱beis-↱bå.£], et Nationalboldspil i de
forenede nordamerikanske Stater, lignende det
eng. Rounders; spilles af to Partier (clubs),
hvoraf hvert bestaar af 9 Spillere. Spillet,
indført 1845 i New York, er nu alm. udbredt og
dyrkes af talrige Klubber, der 1859 sluttede sig
sammen til en »National Association« med
aarlige Forsamlinger af Repræsentanter rundt om
fra Unionen. Det har samme Anseelse i
Amerika, som Kricket og Fodbold har i England.
K. A. K.

Basedow [↱ba.zədo.], Johan Bernhard, tysk
Pædagog, f. 11. Septbr 1723, d. 25. Juli 1790.
Faderen, en Parykmager i Hamburg, opdrog ham saa
strengt, at Drengen løb bort og gav sig i
Tjeneste hos en
holstensk Læge.
Aaret efter
vendte han dog
hjem og besøgte
Gymnasiet i sin
Fødeby
1741—44. Efter at
have studeret
Teologi og Filosofi
i Leipzig blev
han 1749
Huslærer paa
Burghorst i Holsten.
Medens han var
her, tog han
Magistergraden
i Kiel for en
Afhandling om
en ny
anskuelig Metode for Sprogundervisning, som han
havde prøvet med sin Elev. 1753 blev han
ansat af Bernstorff ved Sorø Akademi som
Professor i Moral og de skønne Videnskaber.
Hans rationalistiske Anskuelser, der baade kom
frem i hans Forelæsninger og i hans »Praktische
Philosophie für alle Stände« (1758),
foranledigede, at han 1761 blev forflyttet til Gymnasiet
i Altona. Her udgav han en Række
populær-filosofiske og teol. Værker, der skaffede ham
Ry bl. Tidens Oplysningsvenner. Men da fl.
Teologer tog til Genmæle mod ham, og hans
Skr blev forbudte f. Eks. i Hamburg og Lübeck,
kunde Bernstorff ikke vedblivende holde sin
Haand over ham. Han fik derfor Afsked 1768,
men vedblev at oppebære Løn. Fra nu af
kastede han sig over en Reform af Opdragelsen
i Tilslutning til Rousseau’s 1762 udgivne Émile
og blev Grundlægger af den saakaldte
filantropiske Skole i Tyskland. 1768 offentliggjorde
B. »Vorstellung an Menschenfreunde und
vermögende Männer über Schulen, mit einem Plane
eines Elementarbuchs der menschlichen
Erkenntniss« og paaviste heri Bet. af, at al
Undervisning udgaar fra sanselig Anskuelse. Bogen
vakte Opsigt og førte til en Brevveksling mellem
B. og det pædagogisk interesserede Publikum
(»Unterhaltungen mit Menschenfreunden«
[1768—69] og »Vierteljährige Nachrichten vom
Elementarwerk« [1770—71]). Tillige indkom der

illustration placeholder
J. B. Basedow.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free