Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seddelbankfrihed. Princippet er dog nu forladt i alle
civiliserede Stater, fordi den fulde Frihed ikke
byder den nødvendige Garanti for Sedlernes
Indløselighed.
En ell. flere B. Selv om man ikke giver
Seddelretten fuldstændig fri, kan man dog have
en Flerhed af konkurrerende Seddelbanker.
Statens Indgriben kan da vise sig deri, at man
stiller lovmæssige Betingelser for Oprettelsen af en
Seddelbank ell. forlanger særlig Lovhjemmel for
hver enkelt B.’s Oprettelse, og for øvrigt i, at
man med Hensyn til B.’s Ledelse opstiller faste
Regler, der skal følges (se ndf.). Udviklingen
gaar overalt i Retning af kun at have een
Seddelbank, ell. dog, hvor man har flere, at give en
enkelt af dem en særlig privilegeret Stilling, og
at besværliggøre ny Seddelbankers Oprettelse. I
Danmark, Norge, Sverige, Finland,
Rusland, Frankrig, Østerrig-Ungarn,
Schweiz og Spanien har man
indskrænket Seddeludstedelsesretten til en enkelt B.
I Belgien og Holland er der faktisk
kun een Seddelbank, men ny kan oprettes ved
særlig Lov. I Storbritannien og Irland,
Tyskland og Italien eksisterer der fl.
Seddelbanker; men ny kan enten slet ikke oprettes
ell. — som i Tyskland — kun ifølge særlig Lov.
I England og Tyskland er desuden en
enkelt af Seddelbankerne udrustet med saadanne
Begunstigelser, at den indtager en ganske
dominerende Stilling over for de andre. For en
enkelt B. taler bl. a. det heldige i, at der kun
cirkulerer een Art Sedler, som er let kendelige for
det store Publikum, hvilket baade letter
Seddelomløbet og gør Forfalskninger vanskeligere.
Vigtigere er det dog, at den nødvendige Statskontrol
lettes betydelig ved Enbanksystemet, og at den,
naar den skal strække sig til fl., let bliver
illusorisk (som det i sin Tid har vist sig i Italien),
og dernæst har det fremfor alt Bet., at man i
kritiske Tider har set, hvorledes de store,
privilegerede Centralbanker ofte har vist Evne og
Vilje til at øve en regulerende Indflydelse paa
Forholdene og opretholde Tilliden hos Publikum,
medens de mange Smaabanker har været tilbøjelige
til overdreven Kreditgiven i Spekulationsperioder,
hvorefter de har været ude af Stand
til at træde hjælpende til, naar Kreditten
begyndte at svigte. I øvrigt er en privilegeret
Seddelbank ikke uden Konkurrence. I Nutiden har
de private B. overtaget den væsentligste Del af
Kreditgivningen og har derved trængt
Seddelbanken mere og mere tilbage til dens egl. og
vigtigste Opgave, at opretholde Sedlernes Værdi
og at virke regulerende paa Pengemarkedet.
Stats- ell. Privatbank. Navnlig hvor en
enkelt Seddelbank enten er monopoliseret ell.
dog har en dominerende Stilling, opstaar det
Spørgsmaal, om det ikke er rigtigere, at den ejes
og styres af Staten end af Private. Herfor kan
for det første tale Hensynet til, at den Indtægt,
der skabes ved Privilegiet, rettelig bør komme
det hele Samfund tilgode, og dernæst Tanken
om, at Statens Indflydelse paa B.’s Ledelse
bliver mest effektiv, naar den har hele Styrelsen i
sin Haand. Naar Spørgsmaalet dog de fleste
Steder er blevet løst til Gunst for Privatbanker
— seddeludstedende Statsbanker findes nu kun
i Sverige, Rusland og Finland —
ligger dette i Frygten for, at en Statsbank skal blive
ledet paa uforretningsmæssig Maade, og at
Staten, naar den trænger til Penge, skal benytte
Seddeludstedelsen dertil og forvandle Sedlerne
til uindløselige Papirspenge. Erfaringerne mange
Steder fra — f. Eks. fra den tidligere danske
Statsbank — retfærdiggør denne Frygt. Dog har
lignende Farer ogsaa vist sig ved privilegerede
Privatbanker, idet Staten i vanskelige Tider
— f. Eks. i England under Revolutions- og
Napoleonskrigene — har øvet et Pres paa dem og
tvunget dem til at give Laan, hvorved Seddelmassen
steg ganske paa samme Maade, som om
det var Staten selv, der havde udgivet Sedlerne.
Over for private Seddelbanker kan Staten have
Indflydelse paa Ledelsen ved at udnævne
Direktørerne ell. i alt Fald nogle af dem (se ndf. under
de enkelte Lande). At Samfundet faar Fordel af
Seddelprivilegiet, kan opnaas ved Seddelskat ell.
ved, at Staten har Andel i Udbyttet, ell. endelig
ved at B. gratis besørger Statens Betalinger.
Indskrænkning i Seddelmængden. En
absolut Begrænsning af den Mængde Sedler, der
maa cirkulere, findes i Frankrig. Bestemmelsen
er uhensigtsmæssig, da de forsk. Tider kræver
højst forsk. Seddelmængder. I Frankrig har man
derfor ogsaa stadig med ret korte Mellemrum
maattet forhøje den tilladte Seddelmasse.
Desuden frembyder Systemet ikke nogen egentlig
Garanti, fordi B. kan holde sig inden for den
fastsatte Begrænsning og dog forvalte sine
Midler paa en saadan Maade, at Indløseligheden
gaar tabt, hvilket dog ikke er Tilfældet med
Banque de France, som altid har opereret med
stor Forsigtighed.
Ved Funderingsbestemmelser
forstaar man Bestemmelser om de Aktiver, der skal
være til Stede i B. for at sikre Sedlernes
Realisation. I de fleste europ. Stater lægges
Hovedvægten, om end i forsk. Grad, paa Forholdet
mellem den cirkulerende Seddelmængde og den
Mængde ædelt Metal, der er i B.’s Eje
(en væsentlig Undtagelse danner Frankrigs B., der
slet ingen Funderingsbestemmelser har), altsaa
paa Sedlernes Metaldækning. At der
særlig stilles Fordring om Statsindgriben paa dette
Omraade, ligger i, at netop her er der stor
Fristelse for B. til at være mindre nøjeseende.
Hvad der ligger som kontant Metalbeholdning i
Kælderen, giver ingen Rente, og Hensynet til
Fortjenesten frister derfor til at holde en lille
Kassebeholdning. Metaldækningen kan fastsættes paa
to Maader, enten ved at sætte en bestemt Grænse
for den udækkede Seddelmængde
ɔ: for det Beløb, hvormed Seddelmængden
overstiger Metalmængden (Kontingentering),
ell. ved at bestemme, at Metalbeholdningen altid
skal udgøre en vis Brøkdel (f. Eks. 1/3 ell. 1/2) af
Seddelmængden (Kvotientdækning).
Til Fordel for Kvotientdækning kan navnlig anføres,
at naar Seddelmængden forøges enten for
bestandig ell. periodisk (f. Eks. i Terminerne ell.
efter Høsten), kræver Kontingenteringen, at B.
maa skaffe sig Metal for hele det Beløb, hvormed
Seddelmængden stiger, medens den ved
Kvotientdækning kan nøjes med at skaffe en
Brøkdel; og naar Sedlerne ved Periodens Udløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
