Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. s. v. og Stiftelse af industrielle Aktieselskaber.
Ligesom Hypotekbankerne søger de i alt Fald
delvis at tilvejebringe Midlerne til deres
Udlaan og øvrige Virksomhed ved Udstedelse af
rentebærende Obligationer. Adskillige saadanne
Selskaber, der ved solid og dygtig Forretningsførelse
havde kunnet stifte stor Nytte, er komne
ind paa uheldige Baner ved at foretrække
Børsspil for solide Forretninger; men i øvrigt er der
naturligvis altid ved slige Foretagender en stor
Risiko, fordi de maa fastgøre store Dele af deres
Kapital i Aktiver, hvis Værdi er underkastet
Svingninger, en stor Del af de Forretninger, der
henhører under Crédit-mobilier-Virksomheden,
udøves nutildags af de alm. B. og
private Bankierer ved Siden af den øvrige
Bankvirksomhed. Beslægtede med Crédit-mobiliers er
en Del forsk. Institutter som Byggebanker,
Mæglerbanker o. l., og de i de senere Aar
i England stiftede financial trusts. Disse sidste
anlægger deres Kapital — og undertiden ogsaa
Penge, der tilvejebringes ved Udstedelse af
Obligationer — i en Mængde forskelligartede Aktier,
hvorved de søger at sikre deres Aktionærer en
nogenlunde regelmæssig Gennemsnitsdividende.
I Tider, hvor Aktiekurser og Aktieudbytte har
en nedadgaaende Tendens, lider disse Selskaber
store Tab.
Bankvæsenets økonomiske Bet.
<sp>Bankpolitik
Bet. af Bankvirksomheden ligger for det
første i Udviklingen af Kreditten og
derigennem af den hele Produktion og Omsætning.
Idet B. modtager Kassebeholdninger og
udsteder Sedler og anvender Beløbene til Udlaan,
bevirker de, at Kapitaler, der ellers vilde ligge
ledige, faar en produktiv Anvendelse. Men
dernæst virker Bankkreditten paa en særlig Maade
derved, at den selv skaber de Omsætningsmidler,
der nødvendiggøres ved den stigende
Mængde af Transaktioner. Disse Omsætningsmidler
frembyder betydelige Fordele fremfor
egl. Mønter, navnlig hvor det drejer sig om
store Summer. Endnu større Bet. i økonomisk
Henseende har det imidlertid, at disse
Omsætningsmidler er af elastisk Natur, d. v. s.,
at deres Mængde udvides og indskrænkes, efter
som Omsætningen kræver det. Mængden af ædelt
Metal bestemmes ved den aarlige Produktion
deraf, og naar denne ikke stiger, vil en stadig
stigende Produktion og Omsætning let
tilvejebringe et Misforhold mellem Varemængde og
Pengemængde, der maa have en stærk Stigning
i Metallets Værdi, d. v. s. en Nedgang i alle
Varepriser, til Følge. Et udviklet Bankvæsen
raader Bod paa dette Misforhold, idet det paa
dobbelt Maade bevirker, at Omsætningerne kan
stige, uden at Metalmængden behøver at
stige i tilsvarende Grad. For det første formindsker
det den Del af Metalmængden, der ligger
ledig i Form af kontante Kassebeholdninger, og
bevirker altsaa, at en større Del af den hele
Møntmasse kan gøre Nytte i Omsætningens
Tjeneste, og dernæst sætter den delvis andre
Omsætningsmidler i Metallets Sted. Da, som ovf.
paavist, saavel de udækkede Sedler som
Anvisninger og Overførsler væsentlig fremkommer
gennem B.’s Udlaansvirksomhed, vil det let ses,
at den stigende Kreditvirksomhed og den
dermed flg. Fremgang i Omsætningen har en
Stigning af Omsætningsmidlerne til Følge. I det hele
fremkommer der altsaa den Virkning, at Omsætning
og Omsætningsmidler tilpasses til hinanden.
Med Fordelene er Farerne nær forbundne. De
bestaar i, at da Kredit overhovedet kan
misbruges, saa kan enhver Foranstaltning, der
muliggør Ydelse og Modtagelse af Kredit, blive den
indirekte Aarsag til de Kalamiteter, som
Misbrug af Kreditten medfører. Og fremfor andre
Kreditinstitutioner kan B. være farlige, naar de
misbruges ell. ledes med Letsindighed, netop fordi
de skaber det alm. benyttede Omsætningsmiddel,
og fordi en saa stor Del af Publikum
er deres Kreditorer, saa at en alm. Deroute i
Bankvæsenet kan bevirke en Ødelæggelse af
Landets Pengevæsen og medføre Tab i meget
vide Kredse. Man har til Tider tillagt
Banksedlerne en større Evne til at frembringe
Kriser end de andre bankmæssige Omsætningsmidler,
idet man navnlig har ment, at en
Udvidelse af Seddelmængden bidrog til at drive
Priserne i Vejret og derved anspore Spekulationen.
Om denne Anskuelse maa henvises til
Art. Currencydoktrinen.
Naar de fleste Staters Banklovgivning
nutildags gør en bestemt Forskel mellem
Seddeludstedelse og anden Bankvirksomhed, er dette
væsentlig begrundet i den Betragtning, at
Sedlen fungerer som Betalingsmiddel bl. det store
Publikum, der ikke selv kan gøre sig Rede for
B.’s Soliditet, og at det faktisk ikke er nogen
frivillig Sag, om den enkelte vil modtage Sedlen
i Betaling ell. ej. Dette gælder ikke alene, hvor
Lovgivningen, som i Danmark, England,
Tyskland og Frankrig, har gjort Sedlerne til lovligt
Betalingsmiddel. Nægtelse af at modtage det
alm. benyttede Omsætningsmiddel er faktisk ikke
mulig. Hertil kommer, at den, der har en
Seddel, kun har B. at holde sig til, medens
Modtageren af en Bankanvisning har Regres til
Udstederen. Endvidere maa det fremhæves, at den
Væsenslighed mellem Banksedler og andre
Kreditmidler, der ovenf. er hævdet, kun gælder, saa
længe Sedlen er indløselig, d. v. s. saa længe B.
er i Stand til paa Anfordring at indløse enhver
Seddel, der præsenteres den, med Metal.
Den alm., ikke seddeludstedende Bankvirksomhed
er i vore Dage i de fleste Lande ikke
underkastet andre Indskrænkninger end dem,
der følger af Lovgivningen om Aktieselskaber.
Paa Seddelbankpolitikkens Omraade er flg.
Spørgsmaal de vigtigste:
Frihed ell. Indskrænkning. Alm.
Frihed for alle til at udstede Sedler forsvares af
og til ud fra alm. Frikonkurrenceprincipper og
har ogsaa eksisteret forsk. Steder. I England
havde indtil 1844 alle enkelte Personer og
Selskaber med højst 6 Medlemmer, og i Skotland
indtil 1845 alle private og Selskaber Ret til at
udstede Sedler. Kun med Hensyn til Sedlernes
Størrelse bestod der en Indskrænkning, idet
Sedler paa mindre end 1 £, og i England i den sidste
Del af Perioden ogsaa Sedler paa mindre end
5 £, var forbudte. Ligeledes har der i nogle
nordamerikanske Stater til Tider hersket fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
