Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 503 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagdad (Baghdad) (i Middelalderen stundom kaldet Baldach), Hovedstad i den tyrk. Prov. B. - Bagdad-Banen - Bagdalin - Bagdækning - Bageevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et af Midtpunkterne for Verdenshandelen meget hurtigt.
Selv Varerne fra Persien tog efterhaanden en anden Vej
gennem Armenien. 1508 blev B. indtaget af Persernes Shah Ismael,
Stifteren af Sofi-Dynastiet, hvorpaa B. i lange Tider
var et Tvistens Æble mellem Persien og Tyrkiet, indtil
Amurath IV 1638 tvang B. til at kapitulere. Til Trods
herfor nedhuggedes dog de fleste Indb. af Tyrkerne.
Disse gjorde nu (1638) B. til Hovedstad i
den ny oprettede Prov. B., der er omtr. 142000
km² stor og har omtr. 850000 Indb. De fleste
Pashaer i B. har kun bekymret sig lidt om deres
Prov.’s Vel; dog er der enkelte Undtagelser,
saaledes Midhat Pasha (1868—72). 1836 førte
Engelskmanden Oberst Chesney det første
Dampskib op ad Shat-el-Arab og ad Eufrat. Siden kom
andre eng. og tyrk. Dampskibe i Gang, og der er
nu Dampskibsfart ret regelmæssigt til B., hvorfra
Varerne føres videre med Karavaner. Da
Sueskanalen aabnedes 1869, og da Afstanden fra
Middelhavshavnene til Kystlandene ved den
Persiske Bugt saaledes pludselig i høj Grad
forkortedes, tog Karavanhandelen fra B. mod
V. snart kendeligt af, men til Gengæld har
Handelsforbindelsen ad Søvejen fra B. igennem
Sues-Kanalen udvidet sig stærkt. Der indføres
ad denne Vej europæiske Varer, særligt
Manufakturvarer, imedens der fra B. udføres Uld,
Kornvarer, Farvestoffer, Heste, foruden
Frembringelser af Byens og Landskabets Industri,
som Silke- og Bomuldstøjer, Musseliner, Sjaler,
Arbejder i gult og rødt Læder o. s. v. 1830
bortrev Kolera en stor Del af Befolkningen,
men den er siden stadig taget til, og B. er
gaaet frem. Det er derfor at vente, at, naar
Banen til B. igennem Lilleasien og
Mesopotamien til sin Tid bliver færdig, vil B. atter
faa stadig større Bet. (Litt.: Wellsted,
Travels to the City of Caliphe [London 1840];
Chesney, Euphrates Expedition [London
1850]; A. Huart, Histoire de B. Dans les
temps modernes [Paris 1901]; Le Strange,
B. during Abbasid Caliphate [London 1901]; A. v.
Kremer, »Kulturgeschichte des Orients«
[Wien 1877]).
V. S.

Bagdad set fra Vest, med Zobeide’s Gravminde i Forgrunden.

Bagdad-Banen, Jernbane under Bygning fra
Konia i Lilleasien, over Taurus-Kæden, som
passeres gennem Passet Gulek Boghas, til Adana i
Kilikien, derfra til Aintal i Syrien, hvorfra
Sidebane til Aleppo, videre gennem det nordlige
Mesopotamien til Mosul og derfra langs Tigris
til Bagdad, hvorfra den agtes fortsat til Koveit
ved den persiske Havbugt. 1899 sluttede den
tyrkiske Regering en foreløbig Kontrakt med
det anatoliske Jernbaneselskab, men 1902 gaves
Koncession paa Banen til et tysk Selskab.
Tyrkiet garanterede en vis Minimumsindtægt, gav
Koncession paa Sidebaner, Skibsfart paa Eufrat
og paa Minedrift i Banens Opland. Banen skulde
efter Koncessionen være færdig i Løbet af 8
Aar, men endnu er kun en ringe Del af den
anlagt. Russernes og Englændernes Pres paa
Tyrkiet for at erhverve Koncessioner i det asiatiske
Tyrki har fl. Gange frembragt Forandringer i
det tyske Selskabs Koncession. Naar Banen
bliver færdig, vil den faa stor Bet. ved at aabne
vidtstrakte Landsdele for europæisk
Foretagsomhed.
M. V.

Bagdalin, en Slags broget, mønstret
Bomuldstøj.

Bagdækning er en af Arrièregarden udskilt
Styrke — i Alm. ikke mere end 1 Bataillon Fodfolk;
eventuelt suppleret med Ryttere og Pionerer —
som følger Arrièregardens Hovedstyrke
i en efter Omstændighederne passende Afstand,
saaledes at der opnaas fornøden Sikring. Bliver
en yderligere Leddeling nødvendig, udskiller
B. en Bagtrop (f. Eks. et Kompagni), der
eventuelt atter udskiller en Bagspids (1/4—1
Deling) og Patrouiller. Ofte kan det være heldigt
at tildele B. en forholdsvis stærk Rytterstyrke,
ell. endog fortrinsvis at sammensætte den af
Rytteri. Pionerer vil i Reglen være nødvendige
ved B. af Hensyn til den dem tilfaldende
Opgave at anbringe Hindringer for Fjenden, f. Eks.
ved Ødelæggelse af Broer, Veje og Jernbaner.
B. P. B.

Bageevne. Mel, af hvilket der ved passende
Behandling og Bagning kan fremstilles Brød,
siges at have B. Dette Begreb benyttes i
øvrigt navnlig i Bageriteknikken til at
karakterisere Melets større ell. mindre
Anvendelighed til Brødbagning. Prædikatet »god B.«
tildeles Mel, hvis Forarbejdning i Bageriet ingen
Vanskeligheder frembyder, og som giver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>