Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagalpur (Bhagalpur, Bhaugulpore) - Bagamoyo, Havnestad i Tysk-Østafrika - Bagasse, se Sukker - Bagatel - Bagauderne - Bagbord - Bagdad (Baghdad) (i Middelalderen stundom kaldet Baldach), Hovedstad i den tyrk. Prov. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Navn ligger ved Ganges’ højre Bred,
har (1911) 74349 Indb. Silke og Bomuldsindustri.
Ved Byen findes to Mindesmærker for den eng.
Embedsmand Cleveland.
M. V.
Bagamoyo, Havnestad i Tysk-Østafrika lige
over for Sansibar, 8 km S. f. Kinganis Munding,
ligger i en Lund af Kokospalmer og Mangrovetræer
og har (1910) c. 18000 faste Indb., hvoriblandt
et anseligt Antal Hinduer; hertil kommer en
meget betydelig, variabel Karavanbefolkning.
Gaderne er snævre, men renholdte;
Arabernes Huse er smaa og byggede af Koralsten,
mellem dem rager de rige ind. Købmænds
statelige Huse op. Af større Bygninger kan
fremhæves en Moske, et stort Hindutempel, Hospitalet,
Officerskasinoet, den tyske Regeringsbygning o. a.
Paa Vestsiden ligger en Negerforstad.
1 km mod N. ligger Mission du sacré Coeur i en
stor Kokosplantage. Skønt B. kun har en aaben
Rhed, er den dog den vigtigste Handelsplads
paa den tysk-østafrikanske Kyst, og her udmunder
de mest benyttede Karavanveje fra Egnene
om de store Søer, ligesom Byen har tjent til
Udgangspunkt for en Mængde Opdagelsesrejsende.
— B. hørte tidligere til Sultanatet Sansibar,
men gik 1888 over til det tysk-østafrikanske
Selskab.
C. A.
Bagasse, se Sukker.
Bagatel (fr.), en ringe Ting, Ubetydelighed.
Bagauderne kaldtes de galliske Bønder, der
rejste Opstand under Kejser Diocletian (285 e. Kr.);
de plyndrede det aabne Land og erobrede
enkelte Byer, bl. a. Autun. Diocletian’s Medregent,
Maximian, besejrede B.; dog dukkede de
siden atter op, bredte sig endogsaa til Spanien
og nævnes endnu i 5. Aarh.
Kr. E.
Bagbord (Søv.) 1) den venstre Side af
Skibet, naar man vender Ansigtet forefter.
2) Rorkommando, paa hvilken Rorpinden føres ud mod
B., hvorved Skibets Stævn drejes til Styrbord.
Paa Kommando: Haardt B.! føres Rorpinden
helt ud i Borde (i Yderstillingen).
H. E.
Bagdad (Baghdad) (i Middelalderen i
Europa stundom kaldet Baldach), Hovedstad
i den tyrk. Prov. B., ligger under 33° 20′ n. Br.,
omtr. 600 km NV. f. Udløbet af Schat-el-Arab
i den Persiske Bugt paa begge Sider af Tigris,
over hvilken der fører en Pontonbro, 200 m
lang. Den Ø. f. Floden liggende Del er nu den
største og vigtigste. Den Del, der findes V. f.
Floden, er nærmest at betragte som en Forstad.
I Middelalderen var det omvendt. Da laa den
største og rigeste Del V. f. Tigris.
Befolkningen anslaas til 200000. Folkesproget er arab.
Jødernes Antal skal være 20000; de bor i
et eget Kvarter. Den største Del af Befolkningen
bestaar af Muhammedanere, omtr. lige saa
mange Sunnitter som Schiitter: Arabere, Tyrker,
Kurder, Persere og Indere. Desuden findes en
Del Armeniere, syriske Kristne, Grækere og
Europæere. Gaderne i B. er yderst smalle, krumme,
ikke brolagte og danner saa at sige en
Labyrint. De fleste Huse er opførte af Mursten,
brændte i Ovn, men tagne fra gamle babylonske
Bygninger. De har næsten ingen Vinduer;
Dørene er smalle, Tagene flade, ofte i Terrasser.
Udenfra ser Husene ud som Mure. Men det
indre er mere tiltalende. I større og rigere
Huse finder man gerne en stor firkantet Gaard,
ofte med Springvand i Midten, omgivet af aabne
Haller, ikke sjældent smagfuldt udsmykket. Ved
større Huse er der ofte Haver med store
Træer. I nogen Afstand ser B. derfor ud som
en stor Have. Der er ogsaa Tomter i Byen.
Af Moskeer er der omtr. 100, af hvilke 30 har
Minareter. B. har en stor og rig Basar,
bestaaende af mange Gange og Galerier, nogle
overhvælvede med Tøndehvælvinger af
Mursten ell. dækkede med Stænger, belagte med
Maatter. Der er adskillige muhammedanske
Helgengrave i B. Mange af dem er yderst
forfaldne. De besøges hvert Aar af mange
Pilegrimme. Til Ophold for Fremmede findes 30
Khan’er ell. Karavanserai’er. B. er omgivet af
Mure, der ofte er blevne istandsatte. De har
Taarne og er forsynede med gamle Kanoner.
Der er tre gamle Porte, en fjerde med smukt
saracensk Murstensværk tilmuredes 1638.
B. har rimeligvis lige saa høj Ælde som Babylon.
Ved Gravninger i B. er der fundet Mursten
med Nebukadnezar’s Navn. I de gamle
Indskrifter i Kileskrift nævnes en By B., hvis
Beliggenhed ikke nærmere bestemmes; det er
uden Tvivl den samme By, som endnu bærer
dette Navn. Da de abassidiske Kalifer kaarede
B. til deres Herskersæde (754), hævede B. sig
hurtigt. B. blev snart Hjemsted for en rig
Industri og tillige en vigtig Handelsstad. Store
Rigdomme samledes den Gang i B., der tillige
var Midtpunkt for arab. Lærdom og Litt. Sin
højeste Blomstring naaede B. under Harun-al-Rashid,
Karl den Stores Samtidige. I de første
Aarh. opførtes der i B. mange Moskeer,
Paladser, offentlige Bygninger og Mindesmærker;
men af alt dette er der nu kun lidt tilbage,
næsten kun det Gravminde, som Harun-al-Rashid
(827) rejste over sin Yndlingshustru Zobeide;
det er dog oftere blevet istandsat (se
Fig.). Da Kalifatet begyndte at svækkes,
fristede B. oftere den Skæbne at blive indtaget
af Fremmede, først af Persere, saaledes 945 af
Bujiden Ali, siden (1055) af seldshukiske
Tyrker. Disse nøjedes dog med den politiske Magt,
imedens de lod Kaliferne beholde den aandelige
Magt. B. vedblev at være Sæde for Lærdom,
saa længe Kalifatet stod oprejst, ja, en af de
sidste Kalifer, Mostansir, grundede 1233 en
berømt Højskole i B., hvis Bygning staar endnu,
men forlængst er omdannet til et Karavanserai.
1258 gjorde Hulaku Ende paa Kalifatet, indtog
B. og nedhuggede Halvdelen af Indbyggerne.
B. kom dog snart efter atter til Kræfter under
Mongolerne af Hulaku’s Slægt, indtil dennes
sidste Ætling, en grusom Tyran, 1393 forlod B.,
da Timur nærmede sig, til hvem B. derpaa
overgav sig. Trods alle de Ulykker, der havde
ramt Byen, vedblev B. dog indtil Middelalderens
Slutn. at være en rig og vigtig Stad, idet
Europas Handel med Indien, Persien og det
fjernere Asien for en stor Del gik over B.
Varerne fra Indien førtes gerne fra Basra paa
mindre Fartøjer op til B. Sejladsen tog i Reglen
9 Dage ned ad Floden, 30 Dage op ad Floden.
Fra B. gik Varerne til Middelhavets Kystbyer
med Karavaner. Da Søvejen til Indien opdagedes
1498 og kom i Brug, sank Bet. af B. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
