Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - augustenborgske Linie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian August’s Broder, Frederik Emil
August (1800—65), alm kaldet »Prinsen af
Nør« efter et Gods S. f. Ekernførde Fjord, som
Moderen senere købte til ham, havde som ovf.
nævnt faaet en lgn. udmærket Opdragelse og
Uddannelse som Broderen. Efter at have
gennemgaaet Eksercerskolen ved Livgarden i Kbhvn
og afsluttet sine Studier i Udlandet, blev han
1825 Oberst, senere Chef for Livregimentets
Kyrasserer i Slesvig. Han var en dygtig Officer
og som Godsejer paa Nør og Grønvold en
Foregangsmand ligesom Broderen. F. E. A. var
et intelligent og kvikt Hoved, handleivrig og,
om end noget stødvis, mere energisk end
Broderen; i hans Karakter var der noget
junkeragtig overmodigt, der kunde vise sig som
Kaadmundethed, hvas Kritik og Ubesindighed, ikke
sjældent blandet med Upaalidelighed. Som
Medlem af den slesvigske Stænderforsamling
støttede F. E. A. kraftigt Broderen i Angrebene
paa Regeringen og i Hævdelsen af
Augustenborgernes Arveret. For at gøre et forsonende
Skridt over for Augustenborgerne og mildne
Stemningen i Hertugdømmerne, men maaske
ogsaa for at bringe F. E. A. i et
Modsætningsforhold til Broderen, udnævnte Christian VIII
ham 1842 til kommanderende General og
Statholder i Hertugdømmerne. Allerede 1846
nedlagde F. E. A. imidlertid sine Embeder som en
Protest mod det aabne Brev. Dels Ubesindighed,
synes det, dels Lyst til at spille en stor og
fremtrædende Rolle fik F. E. A. til 23. Marts at
træde ind i den provisoriske Regering og den
flg. Dag overrumple Rendsborg. Hans Evner
svarede imidlertid i ingen Henseende til den
vanskelige Stilling, han havde bragt sig selv i;
efter Nederlaget ved Bov og Preussernes
Ankomst nedlagde han Overkommandoen over
Oprørshæren og udtraadte af den provisoriske
Regering, 1850 forlod han Danmark. 1851
landsforvistes han og opholdt sig indtil sin Død 1865
forsk. Steder i Udlandet. 1829 havde F. E. A.
ægtet Henriette, Komtesse Danneskjold-Samsøe
(d. 1858), Søster til Hertugens Hustru. 1864
ægtede han en amer. Dame, Miss Lee. (Litt.:
»Aufzeichnungen des Prinzen F. von
Schlesw.-Holst.-Noer« [Zürich 1861]).
I første Ægteskab havde han Sønnen
Frederik Chr. Carl August (1830—81),
kaldet »Greve af Nør«, en fint dannet, ædel
Personlighed, der vel 1848 var blevet nødt til at tjene
i Oprørshæren, men ellers ikke delte Faderens
politiske og nationale Anskuelser. 1849 tiltraadte
han en Rejse til Australien. Efter flittige Studier,
bl. a. af Sanskrit i England, Frankrig og
Tyskland, samt Rejser i Indien, udgav han et Værk
om Indiens Historie i 16. Aarh. 1878 udnævntes
han til Dr. phil. ved Leipzig Univ.; paa
Videnskabens Omraade forblev han dog kun en dygtig
Amatør. Da Augustenborgernes Landsforvisning
hævedes 1881, besøgte han Hoffet i Kbhvn. 1870
havde han ægtet Carmelita Eisenblatt (d. 1912),
der fødte ham to Døtre. (Litt.: »Friederich
August, Graf von Noer, hrsg. von Carmen,
Gräfin von Noer« [1886]).
Frederik Christian August
(1829—80), »Frederik VIII«, Hertug Christian August’s
ovenn. Søn, fik p. Gr. a. de politiske Forhold
under Opvæksten en Opdragelse, der havde et
stærkere tysk Præg, end den, der var blevet
Faderen og Farbroderen til Del. Medens disse
lang Tid havde næret venlige Følelser over for
Danmark, synes F. C. A. aldrig at have haft
nogen som helst Sympati for sit Fædreland ell.
den danske Nation. Efter som Officer at have
tjent i Oprørshæren 1848—51, studerede han i
Bonn, hvor han sluttede nært Venskab med den
tyske Kronprins, senere tyske Kejser Frederik
III. 1854 traadte han ind i den preussiske Hær,
men stilledes à la suite, da han 1856 ægtede
Adelheid af Hohenlohe-Langenburg (d. 1900).
Beskæftiget med Dyrkningen af sit Gods »Dolzig«
i Posen, agiterede han dog, tillige med Faderen
direkte og indirekte gennem Artikler og
personlig Berøring med Fyrster og Statsmænd mod
Danmark. Uden at føle sig bundet af Faderens
Løfte 1852 udstedte han Dagen efter Frederik
VII’s Død en Proklamation til Indbyggerne i
Slesvig og Holsten, hvori han, under Navn af
Frederik VIII erklærede sig for regerende
Hertug, efter at Faderen havde givet Afkald paa sine
»Rettigheder« til Fordel for ham. Decbr 1863
kom han selv til Kiel og hyldedes der. Under de
flg. Begivenheder blev han fuldstændig skubbet
til Side. Den tyske Kronprins talte vel ivrig hans
Sag, Kong Vilhelm selv ønskede ham en Tid
lang anerkendt som Hertug i Slesvig og
Holsten, men Bismarck, som ikke ønskede nogen
Smaastat N. f. Preussen og som desuden
nærede stærk personlig Uvillie mod F. C. A., der
støttede sig til Østerrig og de tyske
Mellemstater, fik nedsat en Kommission af Kronjurister,
der 1865 erklærede, at F. C. A. ingen Ret
havde til Hertugdømmerne. Saa fjendtlig
betragtede nu F. C. A. Preussen, at han, der
Aug. 1865 havde taget sin Afsked af den
preussiske Hær, 1866 tænkte paa at kæmpe paa
østerrigsk Side mod det. Efter Preussens Anneksion
af Hertugdømmerne løste han
Slesvig-Holstenerne fra deres Troskabsed, og da efterhaanden
ogsaa Stemningen for Augustenborgerne i
Hertugdømmerne kølnedes, nøjedes han med i et
Privatbrev til Kong Vilhelm at protestere mod
Anneksionen. Helt gennemtrængt af Følelser for
det tyske »Fædreland«, deltog han 1870—71 som
bayersk Generalmajor i Felttoget mod Frankrig.
Efter Faderens Død 1869 havde F. C. A.
overtaget Primkenau og levede her Resten af sit
Liv, optaget af Godsets Drift. For at forsone
F. C. A. med sin Skæbne, aftaltes et Giftermaal
mellem hans ældste Datter Auguste Viktoria
(f. 1858) og Prins, senere Kejser Vilhelm,
Vennen, Kronprins Frederik’s Søn. Til Gengæld
skulde F. C. A. imidlertid give Afkald paa sine
paastaaede Rettigheder; hertil erklærede han sig
villig, men døde forinden Afkaldet var givet, 14.
Jan. 1880. Brylluppet mellem Datteren og Prins
Vilhelm fandt Sted Aaret efter.
F. C. A.’s Historie frembyder ingen Træk, der
vidner om nogen udpræget Personlighed. Han
havde vindende og værdifulde Egenskaber, dertil
en god Forstand, men hans Holdning i de
afgørende Øjeblikke prægedes af Vaghed; han
manglede ikke alene Ærgerrighed og — trods
urokkelig Tro paa sin Ret — Handlekraft, men
ogsaa politisk Blik, en Mangel, der bl. a. fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
