Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 211 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - asiatiske Sprog - Asie, se Agurk - Asien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tibetansk, Nepalesisk, Leptschaisk, Dhimalisk
og flere andre Sprog, alle med talrige
Underafdelinger, og b) Birmansk samt en Vrimmel
af Sprog og Dialekter i den nordvestlige Del af
Bagindien. 2. Tai-Sprogene med Siamesisk og
flere andre dermed beslægtede Sprog. 3.
Karenisk (omkr. Saluen og Iravadi). 4. Kinesisk, der
falder i flere indbyrdes stærkt afvigende
Dialekter ell. Sprog.

IV. Foruden de ovf. nævnte Sprog tales i
Bagindien flere andre, der kan deles i to forsk.
Ætter. Til den ene hører Mon-Khmēr-Sprogene
(ved Iravadis Udløb og i Kambodscha,
paavirkede af Indisk), Annamitisk (i Cochinkina,
Tonkin og Annam, paavirket af Kinesisk), samt
forskellige mindre Sprog, bl. a. Bersissisk og
Djakunisk paa Malaka. Den anden omfatter
Khassiisk (i Assam), Nikobarisk og en Række Sprog
Vest for Siam i Birma. Begge danner muligvis,
tilligemed Sproget hos nogle Stammer i det
Indre af Malaka, en opr. Enhed med den
malajisk-polynesiske Sprogæt, der
omfatter en stor Mængde Sprog, der tales paa
Øerne mellem det indiske Hav og Stillehavet:
Malajisk i den sydlige og sydvestlige Del af
Malaka, desuden alm. Handelssprog i hele
Indonesien, Menangkabauisk, Atschinesisk og
Batakisk paa Sumatra, Makassarisk og Bugisk paa
Celebes, Javanesisk og Sundanesisk paa Java,
Dajakisk og flere andre paa Borneo, Tagalisk,
Bissaisk og mange andre paa Filippinerne,
Sproget i den østlige Del af Formosa, o. s. v.

V. I Forindien tales Sprog, der hører til tre
forsk. Sprogætter, nemlig: 1. De dravidiske
Sprog, der tales i den sydlige Del af Halvøen
og i den nordlige Halvdel af Ceylon, og hvortil
hører Sprog som Tamulisk (Tamilisk, ogsaa
kaldet Malabarisk), Teluguisk, Kanaresisk og flere
andre. 2. De khervariske (kolariske)
Sprog, omfattende Santalisk, Mundarisk,
Birharisk og mange andre mindre Sprog, der for
største Delen tales i den østlige Del af Forindien
(Bengalen, Madras, Centralprovinsen); denne
Sprogæt maa antages tidligere at have haft en
betydelig større Udbredelse, men at være trængt
tilbage af Arierne ligesom de dravidiske Sprog.
Den viser Tilknytningspunkter til
Mon-Khmer-Sprogene, uden dog vel at være egl. beslægtet
med dem. Derimod har den vigtige Ligheder
med forsk. Sprog i det sydlige og vestlige
Australien. 3. De indiske Sprog af den
indoeuropæiske (ariske) Sprogæt, de saakaldte nyindiske
Sprog, der tales over hele den nordlige Del af
Forindien af langt over 200 Mill. Hertil hører
Assamisk (omkr. Brahmaputra), Bengalisk,
Hindostanisk (det mest udbredte, alm.
Samkvemssprog), Marathisk, Pandjabisk, Gudjaratisk,
o. s. v., i alt 20—30 forsk. Sprog. Sammen
hermed hører ogsaa Singalesisk paa Ceylon.

VI. En Gren af den indoeuropæiske Sprogæt
er endvidere de iraniske Sprog i Forasien,
nemlig Persisk, Kurdisk og forsk. Sprog ved det
kaspiske Hav, samt de østiraniske Sprog
Afghanisk, Balutchisk, Pamirisk og Ossetisk (i
Kaukasus). Armenisk er endelig den tredie
asiatiske Gren af denne Sprogæt.

VII. I Kaukasus tales 20—30 forsk. Sprog, som
med Fradrag af enkelte, der hører andetsteds
hen (Ossetisk [indoeurop.], Kamykisk [tyrk.]),
alm. antages at være mere ell. mindre
indbyrdes beslægtede, hvad dog ingenlunde endnu er
sikkert paavist. De inddeles i 1. De
sydkaukasiske Sprog: Svanisk, Grusinisk (Georgisk),
Mingrelisk, Lasisk og 2. De nordkaukasiske Sprog:
Abchasisk, Tscherkessisk, Avarisk, Lakisk,
Agulisk, Udisk o. m. a.

VIII. I Mesopotamien, Syrien og Arabien tales
Arabisk, der tilhører den semitiske Sprogæt og
er den eneste betydelige Repræsentant derfor i
vore Dage. Enkelte Rester af andre semitiske
Sprog findes i Antilibanon i Nærheden af
Damaskus og i Bjergegnene N. og Ø. f. Mosul, hvor
Udløbere fra det gl. aramæiske (syriske) Sprog
har holdt sig.

I Ovenstaaende Oversigt er der kun taget
Hensyn til Nutidens Sprogforhold. Angaaende ældre
Sprogformer som Sanskrit, Oldpersisk, Avestisk,
Turfani, Assyrisk-Babylonisk, Hebraisk,
Uigurisk, Orkhon-Indskrifternes Sprog o. a. henvises
til Specialartikler om de enkelte Sprog ell.
Sproggrupper.
K. S.-J.

Asie, se Agurk.

Asien er den største af de fem Verdensdele.
Medens Grænsen mod Afrika er naturlig, findes
ingen bestemt Grænse mod Europa. Morfologisk
set er Asien og Europa tilsammen kun een
Verdensdel. Kun gammel Vane og de store
kulturelle Forskelligheder berettiger til at adskille
dem. Antager man som Grænse Ural-Bjergene,
Ural-Floden, det kaspiske Hav og
Manytsch-Lavningen, bliver Arealet 44061700 km² med noget
over 800 Mill. Indb. A. er saaledes Jordens
største og folkerigeste Verdensdel. I Folketæthed
staar A. kun tilbage for Europa. Navnet A.
udledes af nogle Sprogmænd af Sanskritordet açu
og skal betyde Orienten. I Oldtiden var A.
Betegnelse for Egnene Øst for det ægæiske Hav.
Senere anvendtes for disse Egne Navnet Asia
minor i Modsætning til det øvrige A.

Oversigt over Indholdet.

	Side
Kystomrids og Øer	213
Terrainforhold og Jordbund	214
Klima	217
Plantevækst	221
Dyreverden	225
Befolkning	229
Politiske Forhold	232
Opdagelseshistorie	233

Kystomrids og Øer. A.’s nordligste
Punkt er Kap Tscheljuskin paa 77° 34′ nordl.
Br. Ishavets Kyst er gennemgaaende lav, og
uden for Kysten strækker sig en bred Fladsø
indtil op imod 80° nordl. Br. Paa Fladsøen
ligger de nysibiriske Øer. Ishavskysten er
ikke rig paa større Bugter. Øst for Novaja
Semlja ligger det kariske Hav, Sibiriens
Iskælder, hvor Strømmen østfra driver store
Ismasser sammen, som ofte hele Sommeren
igennem forhindrer Sejladsen. Fra det kariske Hav
udgaar Ob- og Jenissej-Bugten. Til
Ishavet løber mange store Floder: Ob,
Jenissej, Chatanga, Olenek, Lena, Jana,
Indigirka, Kolyma. Isforholdene ved
Nordkysten af A. er usikre, og navnlig den
vanskelige Passage gennem det kariske Hav
gør Besejling af A.’s Nordkyst til et usikkert
Foretagende. Nordasiens Floder har derfor vel
stor Betydning for den lokale Trafik, men sætter
ikke det Indre i Forbindelse med Havet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>