Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - asiatiske Oldsager - asiatiske Selskaber - asiatiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chang-Dynastiet (1766—1122 f. Kr.). Nordligere
strækker sig fra Baikal-Søen til Ural et
mærkeligt Bronzealdersomraade med Grave i store
Gravhøje, Kurganer. Ogsaa Bagindien har haft
en Bronzealder, medens de malajiske Øer
gik fra Stenen umiddelbart til Jern, og
adskillige nordasiatiske Egne først i ny Tid naaede
ud over Stenalderen. Fra Japan kendes meget
anselige Bronzegenstande, som i senere Tid ofte
ansaas for hellige og er blevne bevarede i
Templerne. Bronzealderen maa her som i Europa
betegne en betydelig Højnelse af det alm.
Niveau. Bærerne af Jernalderens Kultur er i
hvert Fald sandsynligvis i Hovedsagen det
samme som de nuv. Beboere. Fra denne Periode
stammer store Gravanlæg, der ligner de
nordeurop. Jættestuer. Ogsaa i Indien (og
vestover, helt til Syrien) findes mærkelige Stengrave;
de frembyder Lighed med de europ. Dysser,
men synes ligeledes at tilhøre Jernalderen,
endda stundom en ret ny Tid, uden at det dog
efter det hidtil foreliggende kan antages
udelukket, at en Del af dem fra først af er opførte
i gl. Tid.
Et lille Antal a. O., især fra Japan, For- og
Bagindien, bevares i Nationalmuseets etnografiske
Samling, fra Lilleasien i Antiksamlingen. Bl. de
ind. Genstande er dels Stensager, der i senere
Tid har været anset for hellige og opstillede paa
Altere, dels Gravfund fra Stenkamre ved Mysore.
Fra Japan er 2 store Bronzevaaben. (Litt.: J. J.
A. Worsaae, »Fra Sten- og Bronzealderen
i den gl. og ny Verden«, »Aarb. f. nord. Oldk.«
1879).
H. A. K.
asiatiske Selskaber, lærde Selskaber til
Udforskning af Asiens geogr., hist., sproglige og
religionshistoriske Forhold. Det ældste a. S. er
Bataviaansk Genootschap van Kunsten en
Vetenschappen, grundlagt 1779 i Batavia.
Selskabet udgiver Tijdschrift voor Indische Taal-,
Land- en Volkenkunde. Omtr. lige saa gammelt
er Asiatic Society of Bengal, stiftet 1784 i
Kalkutta. Det udgav (1788—1832) Asiatic researches
og senere Journal of the asiatic society of
Bengal. Siden 1844 udkommer Bibliotheca indica,
en Samling af orientalske Værker i
Originalsprog og Oversættelse. Société asiatique i
Paris stiftedes 1821 og udgiver Journal asiatique
og Collection des auteurs orientaux. Royal
asiatic Society of Great Britain and Ireland.
Det udgav Transactions (1824—34) og senere
Journal of the Royal asiatic Society. Det har
Filialer i Bombay, Madras, Singapore,
Hongkong o. fl. St. Disse udgiver ligeledes
Tidsskrifter. Société orientale de France udgiver siden
1842 Revue de l’Orient. 1845 stiftedes »Deutsche
morgenländische Gesellschaft«, som udgiver et
»Zeitschrift« og siden 1857 »Abhandlungen für
die Kunde des Morgenlandes«. Som de vigtigste
andre a. S. kan endnu nævnes Syro-Egyptian
Society i London, The Commitee of the
Palestine Exploration Fund, »Deutsche
Palästinaverein«, Koninklijke Instituut voor de Taal-,
Land- en Volkenkunde van Nederlandsch Indie,
American Oriental Society, Società asiatica
italiana, Asiatic Society of Japan.
M. V.
asiatiske Sprog. Uagtet Asien næst efter
Europa er den Verdensdel, hvis Sprog er blevne
mest studerede og kendes bedst, er dog endnu
saa mange af dem utilstrækkeligt kendte og saa
mange Forhold uoplyste, at der paa
Sprogvidenskabens nuv. Trin ikke kan gives en fuldt
udtømmende og i alle Enkeltheder nøjagtig
Inddeling af de mangfoldige og yderst
forskelligartede Sprog, der tales over dette uhyre
vidtstrakte Omraade. Det anbefaler sig derfor at
knytte Oplysningerne om de sproglige
Slægtskabsforhold, som man er blevet nogenlunde
enig om at antage, til en Fremstilling af
Sprogenes geogr. Fordeling. Vi faar da flg.
Hovedgrupper:
I. De hyperboræiske (arktiske)
Sprog, der omfatter Jenissei-ostjakisk (ved
Jenisseis øvre Løb), Jukagirisk, Tschuktschisk,
Korjakisk, Kamtschadalisk (i det nordøstlige
Sibirien), Giljakisk (ved Amurs nedre Løb) og
Ainuisk (paa Kurilerne, Yesso og en Del af
Sachalin). Disse Sprog tales nu kun af mindre
Stammer, men har vistnok tidligere været langt
videre udbredte. Ainuisk og Giljakisk hører
sammen, ligeledes Tschuktschisk, Korjakisk og
Kamtschadalisk, men det er usikkert, om alle
Sprogene staar i indbyrdes Forbindelse.
II. Den øvrige Del af Nordasien samt
Mellemasien er Hjemstedet for en Række
Sprogætter, der af nogle anses for sammenhørende
og derfor ofte benævnes under eet som
»ural-altaiske« Sprog. Udover en vis alm.
Overensstemmelse i Sprogbygningen er dog ikke hidtil
godtgjort et nærmere Slægtsfællesskab mellem
dem. Hertil hører: 1. Somojedisk, med
forskellige Underafdelinger, fra det hvide Hav til
Chatangabugten. Denne Sprogæt er beslægtet
med den i Østeuropa udbredte finsk-ugriske,
hvoraf ogsaa enkelte Sprog tales i Nordasien,
nemlig Vogulisk (omkr. Nordural) og Ostjakisk
(i Guvernementerne Tomsk og Tobolsk), og
danner sammen med den en »uralsk« Sproggruppe.
2. Tyrkisk, der omfatter en Mængde forsk.
Sprog, der strækker sig lige fra Lenafloden til
Middelhavet, bl. a. Jakutisk (omkr. Lena),
Altaisk, Barabaisk (mellem Irtysch og Ob),
Koibalisk (ved Jenisseis øvre Løb), Kirgisisk
(mellem det Kaspiske Hav og Altai), Turkmenisk
(Syd for Amu-Darja), Kumykisk (i Kaukasus)
og Osmannisk i Lilleasien og Europa.
(Udelukkende til Europa hører Tschuvaschisk ved
Volga.) 3. Mongolsk, der deles i Østmongolsk
(hovedsagelig i Mongoliet), Vestmongolsk ell.
Kalmykkisk (i den kinesiske Provins Kan-su,
ved Sydranden af Gobi, i Dschungariet, pletvis
paa den kirgisiske Steppe og ved Volga) og
Nordmongolsk ell. Burætisk (ved Bajkalsøen).
4. Tungusisk, der omfatter det egentlige
Tungusiske (udbredt mellem Taimir-Halvøen og
det ochotske og det japanske Hav) og
Mandschuisk, der mere og mere viger for Kinesisk. De
sidste tre Sprogætter regnes af nogle for
beslægtede (»altaiske« Sprog), og nogle regner ogsaa
Koreansk og Japansk til samme Hovedgruppe,
medens andre anser disse indbyrdes beslægtede
Sprog for isolerede.
III. I omtr. hele den sydøstlige Del af Asien
tales Sprog, som man sammenfatter i den store
indo-kinesiske Sprogæt. Hertil hører: 1.
De tibeto-birmanske Sprog, der omfatter a)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
