Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armering - Armestyrelsen, se Norge, »Hær og Flaade« - Armfelt, 1) Carl Gustaf, svensk Militær (1666-1736) - Armfelt, 2) Gustaf Mauritz, sv.-finsk Militær og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedopgave at tvinge Angriberen til at anvende den
regelmæssige Belejring som Angrebsform;
Skytset vil i Hovedsagen bestaa af svært og
middelsvært Skyts opstillet under Panser og af let
Skyts i Kaponierer til Sikring af Stormfriheden.
Kamparmeringen har til Hovedopgave at
bekæmpe Angriberens Artilleri og at ødelægge hans
Jordarbejder; Skytset vil i Hovedsagen bestaa af
svært og middelsvært Skyts, fortrinsvis
Kasteskyts, der sættes ind paa Angrebsfronten, saa
snart denne er opdaget. Ved A. i videre
Forstand forstaas alle de Arbejder, som maa
udføres i en Fæstning, ikke blot forinden
Belejringen, men ogsaa under denne for at sætte
den i Stand til at modtage et Angreb, idet det
væsentligst af økonomiske Grunde er
uoverkommeligt at holde Fæstningen fuldstændig
kampberedt i Fredstid. For at disse
Armeringsarbejder skal gaa glat fra Haanden, er der
i Fredstid udarbejdet Armeringsplaner,
omfattende foruden en Besætningsplan
ang. Tilvejebringelsen og Fordelingen af
Besætningen flg. Planer: en
Artilleri-Armeringsplan ang. den artilleristiske A., en
Ingeniør-Armeringsplan ang. den
fortifikatoriske A., en
Kommunikations-Armeringsplan ang. Vej-, Jernbane-, Telegraf- og
Telefon-Anlæg, Signal-, Brevdue- og
Ballon-Tjeneste m. m., en
Forplejnings-Armeringsplan ang. Fæstningens Forsyning med
Levnedsmidler, en Sanitets-Armeringsplan ang.
Ordningen af Sygepleje- og Sundhedstjeneste
samt ved Fæstninger, der tillige har
Kystbefæstninger, en Marine-Armeringsplan ang.
Arbejderne ved disse særlige Anlæg og Marinen. Den
artilleristiske A. omfatter hovedsagelig
de med Færdiggørelse og Anlæg af Batterier
samt Opstilling af Skyts forbundne Arbejder,
hvortil slutter sig Anlæg af smalsporede
Jernbaner til Ammunitionstransport og Anlæg af
Parker og Magasiner. Inden for den
artilleristiske A. skelnes atter mellem den
artilleristiske Sikkerhedsarmering, der
udføres paa hele Fæstningens Omkreds for at
fuldstændiggøre Sikkerhedsarmeringen, og den
artilleristiske Kamparmering,
hvorved forstaas de supplerende og i øvrigt meget
omfattende Arbejder af samme Art, der maa
udføres paa Angrebsfronten. Den
fortifikatoriske A. omfatter Fuldstændiggørelsen af de
permanente Værkers Stormfrihed, hvorunder
Rydninger til frit Skud og Anbringelsen af
manglende Hindringer, Ødelæggelse af vigtige
Kommunikationsmidler (Jernbanelinier, Broer,
Tuneller, Havne m. m.) i stor Afstand fra
Fæstningen; endvidere Udførelsen af alle de
Feltbefæstningsanlæg, der er nødvendige foran, i og
bag Fortlinien, saasom Skyttegrave og Skanser
med de dertil knyttede Skærmtage og
Færdselsgrave samt Iværksættelsen af
Oversvømmelser; hertil kommer alle de Arbejder, der er
nødvendige for Troppernes Underbringelse,
Tilvejebringelsen og Transport af Redskaber og
Materialier, Foranstaltninger mod Brandfare
m. m. Ogsaa her skelnes mellem en
fortifikatorisk Sikkerhedsarmering,
der udføres paa hele Fæstningens Omkreds, og
en fortifikatorisk Kamparmering,
der kun udføres paa Angrebsfronten, og som i
det væsentligste vil bestaa i en Forstærkning og
en Supplering af de der allerede udførte
Feltbefæstningsarbejder.
Sch. P.
2) I Fysikken at forsyne en Magnet med
Armatur.
3) At armere en Bjælke vil sige at
forstærke den. Den Forstærkning, der alm.
tænkes paa, naar der tales om en armeret Bjælke,
bestaar i sin simpleste Skikkelse af en Støtte
af Træ ell. Støbejern under Bjælkens Midte og
af to Smedejerns Trækbaand, der udgaar fra det
nederste af Støtten hver til sin Ende af Bjælken,
hvor de ved Skruer og Møttrik ell. en
Kileforbindelse kan spændes til, saa at Støtten trykkes
op mod Bjælken og understøtter den. A. kan
varieres paa mange Maader for at skaffe fl.
Understøtningspunkter for Bjælken. Betegnelsen
A. bruges nu ogsaa om Jernindlægget i
Jernbeton-Konstruktioner.
A. O-d.
Armestyrelsen, se Norge, »Hær og Flaade«.
Armfelt, 1) Carl Gustaf, svensk Militær
(1666—1736). Udgaaet fra en Krigerslægt kom
han 1685 i fr. Tjeneste og kæmpede tappert i
fl. Krige. Han begyndte som menig Soldat, men
efter 12 Aars Forløb vendte han hjem som
Kaptajn. 1701 blev han ansat ved den finske Hær,
hvis Øverstkommanderende han til sidst blev
(1713). Han formaaede imidlertid ikke at byde
den overlegne Fjende Trods. 1717 udnævntes A.
til Generalløjtnant og fik Ledelsen af den Hær,
som Karl XII sendte mod Trondhjem. Dette Togt
var daarligt forberedt, og Hæren savnede det
nødvendigste. Paa Tilbagetoget overfaldtes den
af en uhyggelig Kulde og Snestorm og gik vild
i Fjeldegnene. Af 5000 Mand var der kun 870
tilbage, da man naaede til Duved’s Skanse (hvor
der 1892 rejstes et Mindesmærke for de Faldne).
— 1719 udnævntes A. til Amtmand, 1731 til
Friherre og 1735 til Infanterigeneral. (Litt.:
Schenström, »Armfeltska Karolinernas
sista tåg« [Sthlm 1890]).
2) Gustaf Mauritz, sv.-finsk Militær og
Statsmand, foreg.’s Sønnesønssøn, f. i Finland
31. Marts 1757, d. i Tsarskoje Selo 19. Aug.
1814. 1774 blev
A. Fændrik ved
Garden, men
hans
Letsindighed vakte
Gustaf III’s
Uvillie, hvorfor
han rejste til
Paris. Da
Kongen 1780
opholdt sig i
Spaa, søgte A.
ham imidlertid
og fortryllede
ham
fuldstændig. Hans
Lykke var nu
gjort, en
glimrende Karriere
aabnede sig for
ham, og talrige
Udmærkelser blev ham hurtig til Del. Han
nød Kongens særlige Fortrolighed og
 |
| Gustaf Mauritz Armfelt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
