Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - armenisk Sprog og Litteratur - Armentiéres - armere - armeret Beton, se Jernbeton - Armeria Willd - Arme Riddere - Armering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eks. fremhæves i 7. Aarh. Johannes
Mamikonieren og Sebeos (om Krigene med Heraklios
og Araberne 590—660); 8. Aarh. Leontius (om de
arab. Erobringer i Armenien til 788); 10. Aarh.
Johannes Katholikos (en Historie fra Syndfloden
til 925), Thomas Artsruni (de artsruniske
Fyrsters Hist. til 936, senere fortsat til 1226) o. a.;
11. Aarh. Stephan Asolnik (en Krønike fra den
ældste Tid til 1004), Aristakes fra Lastivert (om
Tiden 989—1071); 12. Aarh. Mattheos fra Edessa
(en nøjagtig Historie for Tiden 952—1136,
fortsat af Gregor til 1162); 13. Aarh. Vardan den
Store (d. 1271), der foruden de teol. Værker
og Fabler skrev en Historie fra Verdens
Skabelse til 1267, Kirakos fra Gandzak (en Historie
fra 300 til 1264), Stephan Orbelian o. fl. a. Af
teol. Forf. maa fremhæves fra 8. Aarh.
Johannes fra Odzni (Katholikos fra 718—728), der
bl. a. skrev mod Eutychianerne og Paulicianerne;
fra 10. Aarh. Chosrov den Store og hans Søn
Gregor fra Narek; 11. Aarh. Gregor Magistros,
der bl. a. skrev et stort Digt af dogmatisk
Indhold; 12. Aarh. Nerses med Tilnavnet
šnorhali »den yndefulde, benaadede« (d. 1173 som
Katholikos), en af de ypperste armeniske
Forfattere, der foruden teologiske Arbejder ogsaa
har skrevet Digte, ikke blot af religiøst, men
ogsaa af hist. Indhold, f. Eks. en berømt Elegi
om Erobringen af Edessa 1144; endvidere hans
Søstersøn Nerses fra Lambron, især berømt som
Taler, o. m. a. — Andre Videnskaber end
Historie og Teologi dyrkedes meget lidet; fra 12.
Aarh. haves f. Eks. af Mchithar fra Her en
(kilikisk-armenisk) Lægebog »Trøst i Febre«. —
Ogsaa af poetiske Frembringelser har den
armeniske Litt. forholdsvis lidet at opvise, og
det meste er af religiøs Art. Foruden de enkelte
ovf. nævnte Forfattere, der tillige er optraadte
som Digtere, kan kun fremhæves Petros
Getadardz (d. 1058 som Katholikos), af hvem der
haves nogle Hymner, samt Mchithar Goš (d.
1207), der skrev Fabler. —Mchithar Goš
forfattede tillige en gejstlig og verdslig
Lovsamling, der i 13. Aarh. blev omarbejdet i
kilikisk-armenisk Form af Smbat. — En Renaissance
for armenisk Lærdom oprinder fra Beg. af 18.
Aarh. ved Mechitaristernes(s. d.)
Virksomhed. Manuk fra Sebaste, mere bekendt under
sit Klosternavn Mchithar, grundlagde 1717 et
Kloster paa Øen S. Lazzaro ved Venedig,
hvorfra senere Mechitarist-Klostret i Wien er
udgaaet. Begge disse Klostre har indtil den Dag
i Dag været Hjemsted for en imponerende
videnskabelig (filologisk) Virksomhed, der
imidlertid i stort Omfang har benyttet den gamle
klassisk-armeniske Sprogform. — En
nyarmenisk Litt. er først opstaaet i 19. Aarh., til Dels
under vesteuropæisk og russ. Indflydelse,
grundlagt af Abovian (1806—1848), videre udviklet af
Nazarian, Nalbandian og Patkanian. Blandt dens
nyere Repræsentanter kan nævnes
Romanforfatteren Raffi, Komedieforfatteren Sundukiants
(østarmenisk) og Lyrikeren Bešiktašlian
(vestarmenisk).
Sml. C. F. Neumann, »Versuch einer
Geschichte der armenischen Litt.« (Leipzig 1836);
F. N. Finck, »Die armenische Litt.« (i Paul
Hinneberg, »Die Kultur der Gegenwart«, Teil I,
Abteilung VII [Leipzig 1906]); »Geschichte der
armenischen Litt.« (i Værket »Die Litt. des
Ostens«, VII 2 [Leipzig 1907]). De vigtigste hist.
Værker er efterhaanden blevne oversatte paa
vesteuropæiske Sprog (se bl. a. Bibliografien i
Petermann’s ovf. nævnte Brevis linguae
Armeniacae grammatica); særlig kan nævnes
Langlois, Collection des historiens de l’Arménie
(Paris 1867—69), og Brosset, Collection
d’historiens arméniens (Skt Petersborg 1864—76).
Bibliografiske Arbejder (for Tiden indtil 17.
Aarh.) af Dwight (Journ. of the American
Orient. Society III [1853]) og Patkanian
(Bull. de l’Acad. de St Pétersbourg [1860, 2] og
Mélanges asiat. IV). Om den nyarmeniske Litt.
findes Oplysninger i Abgar Joannissiany,
»Armenische Bibliothek«, Leipzig [uden
Aarstal] (Oversættelser og litteraturhistoriske Afh.).
Hlg. P.
Armentières [armã↱tiæ.r], By i det fr. Dept
Nord, Arrondissement Lille, ved Floden Lys,
Knudepunktet paa Nordbanen mellem Lille og
Dunkerque, har (1911) 28625 Indb. og en meget
stor Tekstilindustri (Bomuld og Hør — tidligere
især Uld) samt Maskinfabrikation. Allerede i
Middelalderen var A. et Industricentrum. Der
findes en Handelsdomstol, en teknisk Skole og
et Collège samt en Sindssygeanstalt. I
Verdenskrigen 1914 fandt der blodige Kampe Sted ved A.
mellem de Allierede og Tyskerne.
G. Ht.
armere (af lat. armáre, bevæbne, forsyne
med), udruste (særlig om en Fæstning ell. et
Fartøj), Se Armering.
armeret Beton [-↱tan], se Jernbeton.
Armeria Willd. (Faareleger), Slægt af
Hindebægerfam., fleraarige Urter med smalle
Blade og en af Svikler sammensat hovedformet
Blomsterstand, der ved Grunden omgives af
hindeagtige Dækblade; disse har nedadrettede
Forlængelser, der som en Skede slutter om den
interkalære Vækstzone. Kronen, hvis Farve ofte
er rosenrød, har næsten fri Flige; Frugten
aabner sig ringformet ved Grunden. Omtr. 50 Arter.
(A. vulgaris Willd. Alm. F., Engelskgræs,
norsk Strandrællik), danner bladrige
Tuer, bliver 5—30 cm høj og har røde,
sjældnere hvide Blomster. Den vokser alm. i
Danmark og Norge paa Strandbakker, høje Enge og
Overdrev; Varieteten maritima Willd. har lavere,
tykkere og dunhaaret Stængel.
A. M.
Som Indfatningsplante og Stenhøjsplante
anvendes A. maritima, der blomstrer i Maj-Juni.
Formeres ved Deling og trives bedst i let Jord.
L. H.
Arme Riddere kaldes en Dessert, bestaaende
af Skiver af Franskbrød, der, efter at have
ligget en Tid i Mælk, strøes med stødt Melis og
stødt Kanel. De vendes i Æg og derpaa i Rasp,
hvorefter de bages i Smør paa en Pande.
R. H.
Armering, 1) er i snævrere Forstand en
Fæstnings, et Fæstningsværks ell. Krigsskibs
Udrustning med Skyts og øvrigt
Artillerimateriel. Inden for en Fæstnings A. skelnes mellem
Sikkerhedsarmering og
Kamparmering. Sikkerheds A. omfatter det Skyts,
der er permanent opstillet, ell. som findes i
Magasiner i umiddelbar Nærhed af det Sted,
hvor det skal bruges, og som har til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
