Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argyrokeratit, d.s.s. Hornsølv - Arianske Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beliggende og forsynede med Taarne og
Skydeskaar.
H. P. S.
Argyrokeratit [↱ar-], d. s. s. Hornsølv.
Argyrokrati [↱ar-] (gr.), Pengeherredømme,
d. s. s. Plutokrati.
Argyromani [↱ar-] (gr.: Pengegalskab), høj
Grad af Pengebegærlighed.
Argyroneta [↱ar-], se Vandedderkop.
Argyropulos, Johannes, gr. Humanist,
(c. 1416—89), var som ung i Italien, hvor han
underviste i Græsk, i hvert Fald i Padova, og
efter nogle Aars Ophold i sit Hjemland vendte
han, da Konstantinopel var erobret af
Tyrkerne, tilbage og knyttedes til Mediciernes
Akademi i Firenze, hvor han var Prof. i Filosofi og
holdt Forelæsninger over Platon og Aristoteles.
Sine sidste Aar levede og underviste han i Rom,
hvor han døde. Han roses af de italienske
Humanister for sin Kundskab i Latin, og han har
oversat fl. af Aristoteles’ Værker til dette Sprog.
Desuden har han skrevet et Værk om den
hellige Aands Forhold i Treenigheden i Anledning
af Koncilet i Firenzes Forsøg paa at forsone
den græske og den romerske Kirkes Strid om
dette Spørgsmaal. A. har som adskillige af sine
samtidige, lærde Landsmænd stor Bet. for
Fornyelsen af den græske Filosofi i Renaissancens
Italien.
W. N.
Argyropulos, Perikles, nygr. Retslærd
og Politiker (1809—60), blev 1837 ekstraordinær,
1850 ordinær Prof. i Retsvidenskab ved Athens
Univ. og virkede som Forf. ivrig for Indførelse
af konstitutionelle Statsformer i Grækenland.
Maj 1854—Septbr 1855 var han Medlem af
Ministeriet og gennemførte som saadan fl. nyttige
Reformer. Af hans Skr maa særlig nævnes
»Grækenlands Statsforvaltning« (2 Bd, 2. Opl. 1859).
Argyropyrit [↱ar-], d. s. s. Sølvkis.
Argyrosis, se Argyri.
Árhver [↱a.rkvær], en varm Kilde, der
udspringer midt i en Elv i Reykholtsdalur i det
vestlige Island; i den samme Dal findes mange
andre mærkelige hede Kilder. Klippen, hvorfra
A. udspringer, ligner i Frastand en Dampbaad
ell. en pustende Hval og er dannet af hærdet
Ler; den er spaltet efter Længden, og op af
Revnen vælder det kogende Vand frem fra 4
Kildehuller. Det nordligste af disse er det
virksomste, thi det spruder 1 à 2 m; den næste
Kilde findes 1 1/2 m dybt nede i et cylinderformet
Bækken, den tredie har en oval Aabning og 78°
Varme; det sydligste, halvcirkelformede Hul ved
Klippens Rand har en Temp. af 96°; i den
vestlige Side af Skæret findes endnu et 5. Hul,
der spruder ud i Elven. Hist og her udspringer
der ogsaa varmt Vand fra Gruset i Elvens Bund
i Nærheden af A.
Th. Th.
Aria (ell. Areia), i den klassiske Oldtid
Navn paa et Satrapi i det østlige Persien,
opkaldt efter Floden Arius ell. Areios
(Kileskrifternes Haraiva), svarende til det østlige af det
nuv. Khorasan og Vest-Afghanistan, med
Hovedstaden Artakoana, siden kaldet Alexandria,
nu Herat. Indbyggerne kaldtes Arii, Areioi, der
dog intet har at gøre med Navnet Arier (s. d.).
D. A.
aria cattiva (italiensk), fordærvet Luft, se
Malaria.
Ariadne, Datter af den kretiske Konge Minos
og Pasifae, blev efter det græske Sagn forelsket
i Theseus, da han kom til Kreta i Haab om at
dræbe Uhyret Minotauros. Ved denne vovelige
Daad hjalp hun ham, idet hun gav ham en
Traad, ved hvis Hjælp han fandt ud af den
vildsomme Bygning Labyrinten, hvori
Minotauros opholdt sig (deraf Udtrykket Ariadnetraad
ɔ: Ledetraad). Efter Uhyrets Død flygtede A.
bort med Theseus. Hendes senere Skæbne
fortælles forsk. af de antikke Forfattere, som har
behandlet Sagnet. Efter Odysseen blev A. dræbt
paa Øen Dia (maaske den samme som Naxos)
af Artemis »ifølge Dionysos’ Angivelse«. Den
alm. Fortælling lader derimod Theseus forlade
hende paa Naxos, medens hun sov (Grunden
hertil angives forsk.), og vende tilbage til Athen
uden hende. Kort efter kom Dionysos til Øen
med hele sit Følge af Satyrer og Mainader,
fandt den sovende A. og blev saa grebet af
hendes Skønhed, at han tog hende til Ægte.
Som Vingudens Hustru bliver A. udødelig og
optages i de olympiske Guders Kreds. En
gylden Krans, som Dionysos gav hende i
Brudegave, hensatte Guderne mellem Stjernerne paa
Himlen (Stjernebilledet Ariadne’s Krans). —
Overalt i Grækenland, hvor A. dyrkedes, var
det som Gudinde for Jordens Frugtbarhed og
som Dionysos’ Hustru. Det er en sandsynlig
Formodning, at A. opr. i visse Egne, især paa
Øerne i det ægæiske Hav, har været en
Frugtbarhedsgudinde, og at det først er den
digteriske Behandling af de græske Myter og Sagn,
der har føjet hende som Heroine ind i Sagnene
om Theseus og Minos. Paa Naxos fejredes fl.
Fester til A.’s Ære, dels Sørge-, dels
Glædesfester, ligesaa paa Kypros o. a. St. i den græske
Verden. — Fortællingerne om A. har ydet den
gr. Kunst en Rk. skønne Motiver, som, efter alle
Vidnesbyrd at dømme, især Maleriet tit
benyttede til store Kompositioner. Disse kendes nu
kun af Efterligninger i mindre og rent
dekorative Arbejder: Vasebilleder, Sarkofagrelieffer,
pompejanske Vægmalerier o. a.; de hyppigst
gentagne viser os A. sovende, omgivet af
Dionysos og hans Følge, og A.’s og Dionysos’
Bryllupstog; en antik Statue i Vatikanet og en lgn.
i Madrid fremstiller den sovende A. som
Enkeltfigur.
C. B.
Ariald [↱a.-], se Pataria.
Ariana, fra Diadochertiden Benævnelse paa
de østlige Dele af Persien fra Indus til de
kaspiske Porte og fra Havet mod S. til de store
kaukasiske Bjergdrag mod N. Heraf det
moderne Navn Iran.
D. A.
Arianer, se Arianske Strid.
Arianisme, se Arianske Strid.
Ariano di Puglia [↱pulia], By i Syditalien,
Provins Avellino, ligger 37 km NØ. f. Avellino,
763 m o. H. paa en Klippehøjde. (1901) 17650
Indb. A. er Bispesæde og har et Gymnasium.
Ved A. findes Svovlminer og Marmorbrud. 1456
og 1782 led Byen stærkt ved Jordskælv. I de
omliggende Bjerges Kalktuf findes mange
Huleboliger.
H. P. S.
Arianske Strid førtes i 4. Aarh. om Kristi
Væsens Forhold til Faderen; dens Ophavsmand
var den alexandrinske Presbyter Arios.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
