- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
69

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argenton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Argenton [arзã↱tǡ], By i det fr. Dept Indre, 30 km
SSØ. f. Châteauroux, ved Orléans-Banen, har
(1906) 5638 Indb. og driver Garveri- og
Skotøjsfabrikation og Lærredsvæveri. Byen
gennemstrømmes af Creuse, over hvilken der fører
to Broer, og ved hvis Bred der ligger meget
maleriske gamle Huse. Det galliske
Argentomagus laa lidt N. f. A.
G. Ht.

Argentopyrit, se Sølvkis.

Argentum, se Sølv.

Arges(u) [↱ardзe∫], Flod i Rumænien, se
Arschis.

Arghelblade [↱a.rgəl-], Blade af Solenostemma
Arghel; Planten har hjemme i Nil-Egnene
sammen med Cassia acutifolia, Stamplanten
til alexandrinske Sennesblade, blandt hvilke
Arghelblade jævnligt forekommer. Medens
Tilstedeværelsen tidligere utvivlsomt hidrørte fra
forsætlig Indblanding, er Indholdet i nyere
Tid sædvanlig meget ringere og skyldes
vistnok Uagtsomhed ved Indsamlingen.
Arghelblade afviger fra Sennesblade ved at være
symmetriske ved Bladets Grund, graagrønne
og saa tæt haarede paa begge Flader, at alene
Bladets Hovednerve er umiddelbart synlig. Man
har tidligere ment, at Arghelblade virkede
afførende og gav Kneb, det er dog senere vist, at
de ikke virker drastisk.
B. G.

Arginuser, tre smaa Øer ved Kysten af det
lilleasiatiske Landskab Aiolis i Sundet mellem
Fastlandet og Lesbos, hvor Athenaierne 406 f.
Kr. i et Søslag overvandt Spartanerne, der
anførtes af Kallikratidas. Nu Aï-Janos.
H. H. R.

Argiver, se Argeier.

Argo [↱ar-], 1) se Argonauter.

2) kaldtes tidligere et omfangsrigt
Stjernebillede paa den sydlige Himmel; det er nu
stykket op i de 4 Konstellationer, Carina,
Puppis, Vela og Pyxis.
J. Fr. S.

Argolis [↱a´r-], gr. Landskab paa Peloponnesos,
opr. Sletten om Byen Argos; senere betegnedes
herved oftest i videre Forstand hele den store
nordøstre Halvø og nærmeste Tilliggende, mod
N. begrænset af Korinther-Bugten og Istmen,
i Ø. og S. af Havet, den saroniske og den
argoliske (Nauplia-) Bugt, medens det mod V.
grænser til Arkadiens Bjergland. Landskabet er af
langstrakt, henimod tresidet Form, med størst
Udstrækning i Ø.—V., imod Ø. afsluttet i
Forbjerget Skyllaion (nu Skyli), og under Navnet
indbefattes tillige nogle nær foran Kysten
liggende Øer. Flademaalet regnes til c. 4320 km2.
Kyststrækningen er meget lang, med enkelte
gode Havne, især Nauplia i S. samt paa
Nordkysten mellem Fastlandet og Øen
Kalaureia (nu Poros). En stor Del af
Landskabet bestaar af Bjergstrøg, mest med
øst—vestlig Retning, alle vandfattige og skovløse,
nærmest hedeagtige, indtil 1400 m høje.
Befolkning og Kultur er henvist til Sletterne.
Det meste af Slettelandet ligger mod S. Helt i
V. er Kynuria, hvorom langvarige Kampe
førtes med Sparta, ved den dybt indskaarne
Nauplia-Bugt skilt fra den store argoliske Slette
med de gamle Kultursæder Argos, Tiryns,
Mykenai, samt Nauplia, gennemflydt af
Floderne Inachos og Tilløbet Charadros, som
dog en stor Del af Aaret er tørre. Mod N.
begrænses denne Slette af Udløbere fra de
arkadiske Bjerge; højere i S. (til 1400 m), lavere
i N. (Apesas, nu Fuka, 873 m), med Passer for
Vejen til Korinthos, der tillige med Oldtidens
Sikyon ligger paa en 4 km bred, frugtbar
Kystslette ved Korinth-Bugten. Mindre Sletter
ligger om Oldtidsbyerne Flius, Neméa,
Kleonai og Tenea. Paa Akte, den mod Ø.
længst fremskydende Del af Halvøen, findes
vestligt Bjergrygge indtil 1199 m høje
(Arachnaion), østligere lavere; her laa mod N. og Ø.
ved Havet Troizen, vestligere ved Kysten
Epidauros, længere inde Asklepios’ efter
denne By sædvanlig betegnede store Helligdom.
Den argoliske Slette er regnfattig (hos Homer:
det tørstende Argos), og en stor Del af
Regnvandet synker hurtigt ned gennem den porøse
Kalkgrund og fremkalder hen imod Kysten dels
Kilder, dels Sumpe (Lerna). A. var beboet
allerede i før-mykenisk Tid. Senere blev Landet
Hovedsæde for den mykeniske ude fra tilkomne
Kultur og fremtræder saaledes stærkt i de
homeriske Kvad, med Argos, Tiryns og
Mykenai som Hovedcentrer i den
»hvedenærende« og »hesterige« Slette, samt fremdeles
Mideia, Orneai, Hysiai, Nauplia m.
fl. Fast politisk Enhed var A. næppe nogen
Sinde. De om Byerne sluttede mindre
Samfund rivaliserede med skiftende Overvægt
(oftest Argos), idet de dog kunde samle sig om
enkelte Fællesopgaver, navnlig Forsvaret. I hist.
Oldtid var Befolkningen overvejende dorisk, men
med iblandede Elementer af de ældre Folk
under forsk. Vilkaar. Beboerne betegnedes som
proceslystne og med Tilbøjelighed til Drik, men
i Besiddelse af en vis Kvikhed og Slagfærdighed
(smlg. Argos).
H. A. K.

A., Nomos i Kongeriget Grækenland, har et
Areal af 2585 km2 med (1907) 81943 Indb. ell.
32 pr km2. Hovedstaden er Argos med (1907)
8828 Indb.
H. P. S.

Argon, A=39,88 (O=16), er et Grundstof,
som udgør 1,2 Vægtprocent ell. 0,937
Rumfangsprocent af den atmosfæriske Luft og desuden
forekommer i forsk. Kilder, f. Eks. paa Island,
i Schwarzwald og i Pyrenæerne. A. vindes af
atmosfærisk Luft, idet man først befrier denne
for Kulsyre og Vanddamp og derpaa leder den
hen over en Blanding af glødende Magnium og
friskbrændt Kalk, hvorved Ilt og Kvælstof
bindes af det frigjorte Kalcium. I større Mængde
kan A. faas ved at lede Luft over en Blanding
af Kalciumkarbid med 10 % Kalciumklorid:
2CaC2+O2=2CaO+4C; CaC2+N2=CaCN2 + C.
Ilt og Kulstof absorberes, medens Argon bliver
tilbage. Endnu indeholder dog det saaledes
fremstillede A. ubetydelige Mængder af
Luftarterne Helium, Neon, Krypton og Xenon, som
i yderst ringe Mængde er Bestanddele af den
atmosfæriske Luft.

A. er en farveløs Luftart af Vægtfylde 1,38.
Dens Kongepunkt ligger ved ÷ 186,1°; ved
÷ 190 krystalliserer den. 1 l Vand opløser ved alm.
Temp. c. 40 cm3 A.; derfor vil saavel Regnvand
som Vand i Floder, Søer og Havet indeholde
lidt A. Dette Grundstof danner ingen
Forbindelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free