Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argentina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dominerende Stilling. En Kongres i Tucuman (1816)
vedtog endelig de Forenede Stater ved La
Platas Uafhængighed, medens Uruguay og
Paraguay udskiltes og kom til at danne særskilte
Stater. Kongressen i Buenos Aires (1819) gav
endelig Landet en Forfatning efter de
nordamerikanske forenede Staters Mønster. De flg.
Aar optoges af Stridigheder mellem Unitarierne,
som vilde have en Helstatsforfatning, og
Føderalisterne, som holdt paa et Statsforbund med
vidtgaaende Selvstændighed for Enkeltstaterne.
Forbundet blev en Tid opløst og dannedes igen.
Endelig blev Gauchoen Juan Manuel Rosas
Guvernør i Buenos Aires (1829) og senere
Diktator. Han førte et Rædselsregimente med
Henrettelser, Snigmord, Konfiskationer og
Plyndringer. Flere Provinser gjorde Oprør, og efter
at Rosas havde fornærmet England og Frankrig,
slog en eng.-fr. Flaade den argentinske ved
Montevideo, hvorefter den blokerede Buenos
Aires. 1850 affandt Rosas sig med England og
Frankrig, men næste Aar sluttede Staten
Entre Rios et Forbund med Brasilien og Uruguay
mod Rosas. Guvernøren i Entre Rios, José de
Urquiza gik i Spidsen for en Hær over Parana
og sejrede ved Montelaceres, hvorefter Rosas
maatte flygte til England. Urquiza fik nu
Magten, men saa snart han havde forladt
Hovedstaden, fik Unitarierne Magten der og
udnævnte General Pinto til Præsident, medens de
øvrige Stater samlede en Kongres i Santa Fé,
som Maj 1853 vedtog en Forfatning for den
argentinske Republik og valgte Urquiza til
Præsident. Parana blev foreløbig Hovedstad for
A. Der var nu i nogle Aar to Republikker, A.
og Buenos Aires. 1859 blev Buenos Aires dog
tvunget til at træde ind i Forbundet og blev
derpaa (1860) Regeringssæde. Allerede næste
Aar fornyedes Striden. Buenos Aires gjorde
Oprør under General Mitre, som overvandt
Urquiza’s Tropper og derpaa selv blev
Præsident. Efter Mitre fulgte (1868) Domingo
Faustino Sarmiento, som gjorde meget for
Skolevæsenet, Agerbruget og Handelen og søgte at
fremme Indvandringen. Efter ham fulgte (1874)
Nicolo Avellaneda, efter at en Opstand af Mitre
var underkuet. Da der efter hans Afgang (1880)
skulde vælges en ny Præsident, udbrød der
atter Uroligheder, som dog dæmpedes, og
General Julio Roca valgtes. Han havde som
Krigsminister under Avellaneda vundet Popularitet
ved Indlemmelsen af det nordlige Patagonien
i A., efter at disse Landstrækninger var blevne
rensede for de røverske Indianerstammer. Han
udskilte Hovedstaden fra Provinsen Buenos
Aires, som fik La Plata til Provinshovedstad.
Under hans Regering gjorde Landet store
Fremskridt, og 1886 kunde hans Efterfølger,
Miguel Juarez Celman tiltræde sit Embede uden
Uroligheder. Under Celman’s Regering
fortsattes Arbejderne for Landets Fremskridt med
Anlæg af Jernbaner o. a. Foranstaltninger, men
herved steg Statsgælden foruroligende, og da
Staten udstedte udækkede Papirspenge, sank
disses Kurs til en Trediedel af deres paalydende
Værdi. Der opstod derved stor Utilfredshed,
som (1890) brød ud i et Oprør. Efter at Roca
havde dæmpet dette, maatte dog Celman gaa
af, og Vicepræsidenten, Pellegrini, overtog
Regeringen, indtil Saenz Peña valgtes til
Præsident (1892). Hans Regering søgte at afhjælpe
Finansnøden ved Sparsommelighed, men
Partistridighederne forhindrede alle Forholdsregler.
Et Oprør brød ud og dæmpedes, men Peña
maatte desuagtet gaa af (1895).
Vicepræsidenten Uriburu blev nu Præsident. Under hans
Regering blev Striden med Chile om Grænsen
mellem Landene gennem Patagonien akut, og
en Krig blev med Nød og næppe undgaaet.
Man blev tilsidst enig om at underkaste sig den
britiske Regerings Voldgift, ligesom en Strid
om Grænsen mod NV. underlagdes Voldgift af
en Kommission med den amer. Gesandt i A.
som Formand. Imidlertid afløstes Uriburu (1898)
af Roca, som anden Gang blev Præsident.
Striden om Nordvestgrænsen afgjordes (1899) til
Fordel for A., og 1902 faldt Voldgiftsdommen
om Grænsen i Patagonien paa en for begge
Parter tilfredsstillende Maade. Under Roca’s
Regering blev der ført Forhandlinger med
Chile og Brasilien om at henvise alle
fremtidige Stridigheder til Voldgift og at foretage
en sukcessiv Afrustning. Der foretoges
Besparelser i forsk. Retning og arbejdedes paa
Forbedring af Samfærdselsmidlerne. Roca afløstes
(1904) af Manuel Quintana, som døde 1906 og
afløstes af Figuero Alcorta. 1910 valgtes Saenz
Peña igen til Præsident.
(Litt.: Segundo censo de la Republica A.
1895 [Buenos Aires 1898]; Wiener, La
république Argentine [Paris 1899];
Argentine-Chilian Boundary. Report presented to the
British Arbitration Tribunal [London 1900];
Kaerger, »Landwirtschaft und Kolonisation der
spanischen Südamerika«, Bd I [Leipzig 1901];
Davis, Climate of the Argentine Republic
[Buenos Aires 1902]; Handbook of the
Argentine Republic, Bulletin issued by the Bureau
of the American Republics [Washington 1903];
Wallace, Argentine shows and Livestocks
[Edinburgh 1904]; Argentine Republic,
Agricultural and Pastoral Census of the Nation (Buenos
Aires 1909]; Pilado, Argentine international
Trade [Buenos Aires 1909—10]; Urien &
Colombo, Geographia Argentina [Buenos Aires
1910]; Pennington, The Argentine
Republic [London 1911]; Garzon, La république
Argentine [Paris 1912]; Estadistica general del
comercio exterior de la Republica A. [Buenos
Aires, aarlig]).
M. V.
Argentina (zool.), se Laksefisk.
Argentine [↱a.ədзənta^in ell. -tin], A. City,
By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 86 km ØNØ. f.
Topeka paa venstre Bred af Kansas River og
ved Banen fra Wyandotte til Topeka. (1900)
5878 Indb. A. er en ny By.
Argentino [arкæn↱tino], en i den argentinske
Republik præget Guldmønt, lydende paa 5
Pesos nacionales (ell. Pesos moneda nacional)
= 25 frc. ell. 18 Kr.
Argentinske Republik, d. s. s. Argentina.
Argentit, d. s. s. Sølvglans.
Argentobismutit, d. s. s.
Sølvvismutglans.
Argentoforbindelser, d. s. s. Sølvforbindelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
