Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reitzel, Christian Andreas - Reitzenstein, Richard - rei vindicatio - Reizenstein, Franziska v. - Réjane, Gabrielle Charlotte Réju - Rejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stifter af »Den Danske Boghandlerforening«
1837, hvis Formand han var i andet Halvaar
1837, 1840, 41) og 44.
Før sin Død havde han købt Ejendommen
Løvstræde 7, men naaede ikke at opleve
Flytningen dertil, som skete samtidig med, at
Boghandel og Forlag fortsattes under Firma C. A.
R ’s Bo og Arvinger, indtil det 1. Juli 1858
overtoges af Sønnerne Theodor R. (f. 18.
Septbr 1828, d. 22 Septbr 1906) og Carl R. (f. 2.
Juli 1832, d. 23. Apr. 1911), som under Firma
C. A. R. i de flg. 40 Aar hævdede
Traditionerne, men skønt ny og betydelige Navne
efterhaanden afløste de gamle, var det dog dem,
der hovedsagelig bevarede Forlagets Anseelse.
1892 blev Carl R.’s Søn, Carl Andreas R.
(f. 18. Febr 1860, d. 21. Febr 1921) optaget i
Firmaet. 1. Jan. 1893 overgik det R.’ske Forlag
til George C. Grøn, som dog 3 Aar efter afstod
det til Gyldendal’ske Boghandel, medens
Sortimentsboghandelen fortsattes under det gamle
Firma C. A. R. Th. R. var 1868, 69 og 1888—96
Formand for og 1898 Æresmedlem af
Boghandlerforeningen. (Litt.: Fortegnelse over
C. A. R.’s Forlags- og Kommissionsskrifter.
Afsluttet 4. Oktbr 1889. Forord af H. P. Holst
[Kbhvn 1889]; Otto B. Wroblewski, »Ti
Aar i R.’s Boglade« [Kbhvn 1889]; H. V.
Martensen, »25 Aar i R.’s Boglade« [Kbhvn
1904)).
Alex S.
Reitzenstein [’ra^itsən∫ta^in], Richard, tysk
klassisk Filolog og Religionshistoriker, f. 2.
Apr. 1861 i Breslau. Ekstraordinær Prof. i
Rostock 1889, ordinær Prof. i Giessen 1892,
Strassburg 1893, Freiburg 1911, Göttingen 1914. R.’s
Forfattervirksomhed gaar i to forsk.
Retninger. I sine yngre Dage arbejdede han meget
i ital. o. a. Biblioteker og gjorde herved
interessante Haandskriftfund. De Værker, der staar
i Forbindelse hermed, behandler gr.
Litteraturhistorie, navnlig den gr. Sprogvidenskabs
Historie; Hovedværket er »Geschichte der
griechischen Etymologika« (1897). De Dele af sine
Samlinger, der ikke var udnyttede, har R.
stillet til Disposition for danske Filologer. I de
senere Aar har R. studeret den hellenistiske
Tids Religion og dens Indflydelse paa
Kristendommen; Hovedværkerne er her: »Poimandres«
(1904), »Hellenistische Wundererzählungen«
(1906), »Die hellenistischen Mysterienreligionen«
(2. Opl. 1920), »Das iranische
Erlösungsmysterium« (1921). R.’s Værker udmærker sig ved
stor Skarpsindighed og Kundskabsfylde, men
er ikke altid let tilgængelige.
K. H.
rei vindicatio (lat.), se Vindikationsret.
Reizenstein [’ra^itsən∫ta^in], Franziska v.,
tysk Romanforfatterinde, under Pseudonymet
Franz von Nemmersdorf, f. paa
Slottet Härdenstein i Schwaben 19. Septbr 1834,
d. i München 4. Juni 1896. Hun har ud fra en
alsidig Viden skrevet en Række hist. Romaner,
af hvilke kan nævnes: »Unter den Ruinen; aus
Roms Gegenwart« (4 Bd, 1861), »Doge u. Papst«
(2 Bd, 1865) og »Ein Ehestandsdrama in
Venedig« (4 Bd, 1876).
(C. A. N.). C. B-s.
Réjane [re’зa.n], Gabrielle Charlotte
Réju, kaldet R., fr. Skuespillerinde og
Teaterdirektrice, f. 6. Juni 1857 i Paris, d. 14.
Juni 1920 smst. R., der var Datter af en
Skuespiller, fik sin Uddannelse hos Regnier paa
Konservatoriet, som hun forlod 1874 med 2.
Karakter. Aaret efter debuterede hun paa
Vaudeville, og
gjorde sig i
Stykker som
»Lili« og »De
røde Dominoer«
bemærket ved
sin vittige
Underfundighed.
1882 slog hun
paa Ambigu
afgørende
igennem ved sin
Udførelse af
den kvindelige
Hovedrolle i
Richepin’s
Drama La Glu, og
derefter
forøgede hun sit
Ry ved en
Rk. Sejre, f. Eks. i »Clara Soleil« (Vaudeville,
1885), Décoré (Variétés, 1888), Germinie
Lacerteux (Odéon, 1888), Lysistrata (Grand-Théâtre,
1892); 1893 fulgte hun sin Mand, Direktør Porel,
til Vaudeville, hvor hun yderligere fastslog sine
Evners rige Omfang i Stykker, der blev
skrevet for hende, f. Eks. Madame Sans-Géne, Zaza
og Sapho; her var hun ogsaa, instrueret af
Herman Bang, den første franske Nora i »Et
Dukkehjem« (1894). Efter at hendes Ægteskab
var opløst, aabnede R. 1906 i Paris et Teater,
der bar hendes Navn, og hvor hun i Skuespil
af yngre Forfattere bevarede sin Berømmelse,
som gennem Turnéer strakte sig over Verden;
Oktbr 1897 optraadte hun, bl. a. som Nora, paa
Casino i Kbhvn. Regelmæssig smuk var R. ikke,
men med sin udtryksfulde Mund, sine
spørgende Øjne, der sjælfuldt kunde genspejle baade
Lykke og Sorg, Vid og Kløgt, var hun ikke blot
den typiske Pariserinde fra Tiden omkring
Aarhundredskiftet, men som en Inkarnation af
Paris’ lunefulde og sensuelle Væsen. (Litt.:
Herman Bang, »Masker og Mennesker«
[Kbhvn 1910]).
R. N.
 |
| G. C. R. Réjane. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
