Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reissiger, Friedrich August - Reissmann, August - Reistrup, Hansen-, Frederik Karl Kristian - Reisz, Carl Marinus - Reitan, Jørgen Jonsen - Reitdiep - Reiteration - Reitzel, Christian Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
større Værker, som Ouverturer for Orkester,
Kammermusik, Klaversager, men det er
navnlig ved en hel Rk. Mandskor, at han har gjort
sig mere bemærket som Komponist. Enkelte af
disse, som i Eks. »Olav Trygvason«, er af
betydelig Virkning og holder sig fremdeles paa
Repertoiret.
I. H.
Reissmann [’ra^isman], August, tysk
Musikforf. (1825—1903), virkede først i Weimar,
senere i Halle og endelig i Berlin — dels som
Musiklærer, dels som Skribent og
Foredragsholder. Hans talrige Musikerbiografier
(Schumann, Mendelssohn-Bartholdy, Schubert o. fl.)
saavel som hans alm. musikhistoriske Skr
(»Allgemeine Geschichte der Musik«,
»Illustrirte Geschichte der deutschen Musik« m. fl.)
vandt betydelig Udbredelse, men besidder ringe
selvstændigt Værd; mere fortjenstfuld er
»Geschichte des deutschen Liedes« (2. Udg. 1874).
R. har redigeret de 5 sidste Bd. af Mendel’s
Mlusikleksikon; hans Kompositioner var ret
talrige, men uden Bet. (Biografi af A.
Göllerich, 1884).
W. B.
Reistrup, Hansen-, Frederik Karl
Kristian, dansk Kunstner, f. i Valby 22.
Apr. 1863. Samtidig med at han gennemgik
teknisk Skole, var han i Porcelænsmalerlære
og besøgte Kunstakademiet 1881—82; derefter
arbejdede han et Par Aar paa den kgl.
Porcelænsfabrik og gik saa til Paris, hvor han søgte
Uddannelse baade som Maler og som Modelerer.
Ikke længe efter sin Hjemkomst tog han til
Næstved og sluttede sig til Herman A. Kähler’s
Majolikafabrik, ved hvilken han snart blev den
ledende Kraft, hvem Modeleringen af de talrige
Værker, der udsendtes fra Fabrikken,
skyldtes, dels dekorative Vaser, Skaale o. s. v. med
Benyttelse af Dyremotiver, Ting der har vakt
stor Opsigt i Udlandet og er erhvervede til
mange Museer, dels store polykrome Værker,
dekorative Fresker o. s. v. Med saadanne
Arbejder har R. fl. Gange deltaget i Udstillingerne
paa Charlottenborg, saaledes 1894 med en stor
Frise »Dyrene gaar ud af Arken«; for Kähler’s
Fabrik har han udført de keramiske
Dekorationer til Teatret, Statsbiblioteket og Posthuset
i Aarhus samt til Marselisborg Slot; hans
Hovedværker i Kbhvn er Friser og Relieffer til
det ny Glyptotek samt forsk. Arbejder til
Raadhuset. 1899 foretog R. en Rejse til Kaukasus
sanmen med Forfatteren Dr. H. Kaarsberg,
hvis. Bog »Stort Vildt« han derefter illustrerede.
Han har ogsaa ellers virket som Illustrator.
(S. M.). P. J.
Reisz, Carl Marinus, dansk Læge, f. 6.
Febr 1829 i Viborg, d. 18. Juli 1902 i Kbhvn
R. tog med. Eksamen 1855, blev efter
Kandidattjenesten Reservelæge ved Frederiks Hospital
og tog Doktorgraden 1858 med Afh. »Om
Bronchotomiens Indikationer, der dannede
Indledningen til hans Specialstudium af Strubens og
Luftvejenes Sygdomme, saa at R. var vort
Lands første Halsspecialist. R. var kirurgisk
Prosektor 1860—61, rejste derefter til Berlin
for at studere patologisk Anatomi, det Fag, som
hans Lærer Fenger havde indviet ham i, og som
nu fejrede ny Triumfer i Berlin under Virchow.
Efter at have konkurreret med C. With og A.
Brünniche om Lektoratet i medicinsk Klinik,
blev R. konstitueret som Docent i patolog.
Anatomi og alm. Patologi under Prof. Sommer’s
Sygdom, han udnævntes til Lektor (1866—73)
og til ord. Prof. 1868. I disse Fag præsterede R.
det fortrinlige, men han forlod disse Studier, og
ved O. Bang’s Afgang 1873 overtog han
Professoratet i intern Medicin og Therapi og blev
samtidig Overmedikus ved Frederiks Hospital
efter Dahlerup. R. regnedes for en af sin Tids
habileste Klinikere, der navnlig i Spørgsmaal
vedrørende Tuberkulosen, som han havde
behandlet baade i Tale og i Skrift, nød stor Tillid.
R. var Medlem af Sundhedskollegiet 1885—90
og af Kommissionen til det medicinske Studiums
Reform. Han udnævntes til Konferensraad 1900.
Hans Skr bevæger sig paa Infektionssygdommes
(spc. Tuberkulosens) Omraade og er optagne i
den medicinske Presse og i
Universitetsprogrammerne.
J. S. J.
Reitan [’ræ^i-], Jørgen Jonsen, norsk
Dialektforsker, f. i Holtålen 5. Juni 1871, blev
Student 1900, cand. phil. 1902 og er siden 1903
Bestyrer af Lensvik Fylkesskole i Sør-Trøndelag. R.
fik 1903 Kronprinsens Guldmedaille for sin
Afhandling »Aalens maalføre. Kort fremstilling af
lydlæren med oversigt over ordenes böining«
(udg. 1906 bl. Videnskabsakademiets Skr), og
har senere, foruden diverse Lærebøger,
offentliggjort »Eit nynorsk normalmaal« (1917) og
»Nytrøndsk ordforkortning og betoning« (1922);
paa den sidstnævnte kreeredes han 1922 til Dr.
phil. ved Univ. i Oslo. Siden 1917 har han
oppebaaret en aarlig Bevilling paa
Kulturbudgettet til Indsamling og Bearbejdelse af norsk
Sprogmateriale.
Wt. K.
Reitdiep [ræ^itdi.p], Flod i det nordlige
Holland, forbinder Byerne Groningen og
Zoutkamp. Diger og Sluser mod Lauwers Zee er fra
1876.
G. G.
Reiteration (lat.), Gentagelse.
Reitzel, Christian Andreas, dansk
Boghandler, f. i Kbhvn 4. Oktbr 1789, d. smst.
7. Juni 1853. R. kom 1813 i Lære hos G. Bonnier
i Kbhvn og forblev der indtil 1819, da han 1.
Maj med en laant Kapital af 200 Rdl. aabnede
en Boghandel paa Lille Købmagergade, hvorfra
den 1827 Hyttedes til Vajsenhusets Gaard. Den
udviklede sig hurtigt til den betydeligste
Sortimentsboghandel i Danmark og var indtil 1848
den største Forbruger af tysk Litteratur. Fra
1829 var R. Universitetsboghandler. 1820
begyndte R. sin Forlagsvirksomhed med et Par
Smaabøger for Farvere og Snedkere, men i
Løbet af de flg. 20 Aar var saa godt som alle
»Guldalderens« Forfattere (undtagen
Oehlenschläger) knyttede til hans Forlag, og samtidig
var R.’s Boglade en »litterær Børs«, hvor
Datidens betydelige Æstetikere og
Videnskabsmænd samledes og drøftede Dagens
Spørgsmaal, særlig de æstetiske, men senere ogsaa
politiske; det var herfra, at »Fædrelandet« 14.
Septbr 1834 saa Lyset som Ugeblad. Som
Forlægger varetog R. ikke blot egne Interesser,
men var tillige sine Forfattere en fuldtro Ven
og Støtte, hvilket varmt og følt kom til
Udtryk i Digt og Tale ved hans Død. Sin
Interesse for Boghandler standen viste han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
