Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raaoliemotor - Raasalpeter - Raasejl - Raaskinner - raaskjær ell. rødskjær - raaskørt - Raasløff, Harald Iver Andreas og Valdemar Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cylinderen med frisk Luft til næste Slag. R. er en
økonomisk og forholdsvis billig Kraftmaskine,
der anvendes i Størrelser fra 5 til 250 H. K.
baade til Landanlæg og Skibsbrug. Paa
Landjorden anvendes R. til Drift af Dynamoer,
Pumper, Arbejdsmaskiner o. l., og til Skibsbrug
anvendes R. særligt i Fiskefartøjer og mindre
Lastskibe. Fl. danske Maskinfabrikker har lige
fra R.’s Fremkomst optaget Fabrikation af
denne Motortype og gjort en betydelig Indsats
i Udviklingen af R., hvorved det har været
muligt at skabe en ret stor Eksport af saadanne
Motorer. (Litt.: Aage Rasmussen,
»Skibsmotorlære« 1917).
H. P. C.
Raasalpeter, se Natriumnitrat.
Raasejl (Søv.), firkantet Sejl, der udspiles
mellem to Ræer; deres øverste Rand fastgøres
(underslaas) til den øverste af disse ved
Raabaand og Sejsinger; ved Hjælp af
Tove (Skøder) hales Sejlets underste
Hjørner ud til Nokkerne (Enderne) af den ndf.
liggende Raa; naar derefter den øverste Raa
hejses i Vejret (ved Hjælp af Fald),
strækkes Sejlet; herfra danner Undersejlene en
Undtagelse, idet Underraaen hænger paa Plads,
medens Sejlene sættes ved Hjælp af Taljer til
Skibssiden, 2 i hvert af Sejlets nederste
Hjørner, af hvilke den, der haler Sejlet fremefter,
kaldes Hals, og den, der haler agter efter,
kaldes Skøde. Ved Hjælp af Braser drejes
Ræerne efter Vinden; kommer Vinden paa
Agterkant, »fyldes« Sejlet og virker til Fart, paa
Forkant »bakkes« Sejlet og virker til Sakning.
At udspile et R., kaldes at sætte det; at tage
det ind, kaldes at bjerge det, hvilket sker
ved andre Tove: Givtove og
Gaardinger; naar R. ikke skal bruges, rulles det op
som en Pølse paa den Raa, hvortil det er
underslaaet (beslaas), og fastholdes i denne
Stilling ved Beslagsejsinger. R. er
sammensyet af Sejldug i lodrette Striber (Duge)
og kantet med Tov (Lig). R. kan
sammenrulles og derved mere ell. mindre formindskes
i Areal, alt efter Vindens Styrkegrad
(Rebning). R. betegnes efter den Raa, hvorpaa det
er underslaget; Undersejlene kaldes Fok
og Storsejl (Bergineraaen fører intet
Undersejl), Mærssejlene betegnes med
Forte- og Storemærssejl samt
Krydssejl. Oven over disse kommer
Bramsejlere, oven over disse atter
Bovenbramsejlene (Rojlerne). I nyere Skibe er
Mærssejlene og oftest ogsaa Bramsejlene
dobbelte, Under- og Over-Mærssejl og Bramsejl.
Jo højere til Vejrs et R. anbringes paa
Rejsningen, desto mindre er det i Bredde, til Dels
ogsaa i Højde.
C. B-h.
Raaskinner, se Svejsejern.
raaskjær ell. rødskjær er i Norge Navn
paa den Torsk, som kløves op til Halen og
ophænges til Tørring paa Stænger. Ordet er
dannet af raa, »Stang«, og skjære; det
betegner saaledes egl. »den for Stangen tilskaarne
Fisk«. Formen rødskjær stammer fra
Plattysk »rotscher«, der er en Omtydning af det
norske Ord; Handelen med denne Fisk var
nemlig i sin Tid i Hanseaternes Hænder.
H. F.
raaskørt kaldes Svejsejern, der p. Gr. a.
stort Slaggeindhold er skørt baade i kold og
varm Tilstand. R. Jern har en uensartet
Brudflade, idet grove Korn af lys Farve veksler med
fine Korn af mørkere Farve.
E. Su.
Raasløff, 1) Harald Iver Andreas,
dansk Politiker, f. 4. Okt. 1810 i Kbhvn som Søn af
Kaptajnløjtnant Andreas R., d. 4. Novbr 1893.
Sin Barndom tilbragte han i Altona, hvorhen
Faderen var blevet forflyttet, og derfor blev
han tidlig fortrolig med tysk Sprog og
Tænkemaade og regnedes af Holstenerne halvvejs som
Landsmand. Han blev dog Student fra Sorø
Akademi (1828) og 1837 jur. Kandidat fra
Kjøbenhavns Univ. Efter at have gennemløbet den
sædvanlige Karriere i de ministerielle Kontorer
i Kbhvn udnævntes han 1851 til Medlem af
Overjustitskommissionen for Slesvig, den senere
Appellationsret. 1854 blev han
Departementschef i det slesvigske Ministerium, og i
Slutningen af samme
Aar indtraadte
han i
Ministeriet Bang som
Minister for
Slesvig. Han
havde allerede
1848 i et lille
Skrift »Det
slesvigske Spørgsmaal«, som han
udg. under det
samme Mærke,
»Theophilus«,
som han i sin
senere politiske
Forfattervirksomhed
benyttede, taget
Ordet for
Sydslesvigs Tilslutning til Holsten, og som
Minister sympatiserede han hverken med
Scheele’s holstenske Politik eller med den
efterhaanden stærkere fremtrædende
nationalliberale Tendens inden for Ministeriet. Han
udtraadte derfor i Febr 1866 af dette. I tre
politiske Smaaskrifter, udgivne 1858—59, udtalte
han sig imod de slesvigske Sprogreskripter, men
forsvarede samtidig den bestaaende
konstitutionelle Helstat og afviste bestemt den
slesvigholstenske Statsteori og det holstenske, af
Sponneck støttede Firdelingsforslag. Dette har
vel bevirket, at Hall, trods al Meningsforskel
paa andre Punkter, tilbød ham den holstenske
Portefeuille i sit rekonstruerede Ministerium af
1860, og det imødekommende Skridt over for
Holstenerne, som denne Udnævnelse betød, blev
ogsaa i det hele paaskønnet af disse. Selv den
stærkt oppositionelle holstenske
Stænderforsamlings Præsident, Scheel-Plessen, saa i hans
Udnævnelse »et heldigt Varsel om en
forestaaende Vending til det bedre« og betegnede ham
som »en Mand, der har saavel vor Landsdels
som hele Monarkiets Vel for Øje, og hvis Hjerte
slaar varmt derfor«. Disse Ord faldt i Marts
1861, da R. mødte som kgl. Kommissarius ved
Stænderforsamlingen i Itzehoe for at
repræsentere Regeringen under Forhandlingerne om de
ny holstenske Forfatningsforslag. Det viste sig
imidlertid snart, at det var lidet heldigt, at
Stillingerne som Minister og som Kommissarius
 |
| H. I. A. Raasløff. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
