Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raadvaddams Fabrikker - Raadyr - Raage - Raaglas - Raagø - Raagø Sund - Raajern - Raajernsblander - Raamessing - Raamælk - Raanaasfoss - Raane - Raaoliemotor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som fremstiller Hestesko af alle Typer, lige fra
de smaa Sko til islandske Heste til de store Sko,
der finder Anvendelse hos den belgiske
Trækhest, ligesom særlige Modeller som f. Eks. russ.
Hestesko er fremstillet. Tillige produceres
ogsaa Økser og Hamre foruden forsk.
Specialartikler. Under Krisen 1921 sammensluttedes
R. P. med A/S Scania-Vabis, og sidstnævnte
optog Navnet i sin Firmabetegnelse: A/S
Scania-Vabis & Raadvaddam. Scania-Vabis blev stiftet
1913 med det Formaal at oprette dels en
Tandhjulsfabrikation og en Fremstilling af
Udvekslingsmekanismer for Kraftoverføringer, dels ved
Samarbejde med det sv. Moderselskab Bygning
af Automobiler, saavel lettere som sværere
(1 1/2—6 t). Scania-Vabis blev stiftet paa et
heldigt Tidspunkt, og takket være en dygtig og
sagkyndig Ledelse erobrede det straks et godt
Marked for sine Frembringelser. 1915—19 blev
Selskabet stadig udvidet, nye Værksteder
etableredes, og Automobilmærket »S.-V.« havde
fundet Indpas ikke alene bl. de førende
industrielle Foretagender, men ogsaa i adskillige
Kommuner til Ambulancevogne, Brandsprøjter
m. m. 1921 maatte det sv. Moderselskab
indstille Virksomheden for en Tid, og ved den
derpaa flg. Rekonstruktion udskiltes det danske
Selskab fuldstændigt og hele Aktiekapitalen
overgik paa danske Hænder, og omtr. samtidig
skete Sammenslutningen med R. F. I Efteraaret
1921 blev Selskabet antaget af Ford Motor
Company som autoriseret Forhandler for
Ford-Produkterne, og Selskabet staar i Øjeblikket som
en af Landets ældste Ford-Forhandlere.
D. H. B.
Raadyr, se Hjorte.
Raage, se Ravnefugle.
Raaglas udstøbes paa varme
Støbejernsplader med Lister omkring, glattes med
Støbejernsvalser og anbringes derpaa i Køleovnen.
Bøjningsstyrken udtrykt i at er 200 + 1,6
(15 — t)2, naar Tykkelsen t ligger mellem 5 og
15 mm. Da Overfladen er ujævn, giver R. et
sløret Billede. Det er haardere at skære i end
blæst Glas og bruges navnlig til Ovenlys, der
skal kunne taale Færdsel, og til Tagvinduer.
Finere Arter af R. omtales under Rudeglas,
støbt.
E. Su.
Raagø (i Valdemar II’s Jordebog kaldet Raø),
lille, flad Ø (83 ha) i Vordingborg Bugt, skilt
fra Laalands Nordkyst ved R.-Sund (s. d.).
Øen, der hører til Horslunde Sogn, Laalands
Nørre Herred, Maribo Amt, har to Gaarde, en
Lodsstation og (1921) 31 Indb. Ved dens
Nordvestkyst ligger den lille ubeboede Holm R.
Kalv.
(H. W.). M. S.
Raagø Sund, Farvandet mellem Raagø og
Laaland. P. Gr. a. en i Løbet liggende Barre
kan det kun benyttes af Fartøjer med mindre
end 2 1/2 m’s Dybgaaende.
G. F. H.
Raajern, se Jernfremstilling.
Raajernsblander, se
Bessemerprocessen.
Raamessing. Opr. fremstilledes ikke Messing
af Kobber og metallisk Zink, men i St f. dette af
Zinkmalm (særlig af ædel Galmei), som
reduceredes ved Ophedningen med Trækul og straks
forbandt sig med Kobberet. Messinget, som
fremgik af den første Smeltning, kaldtes Arco,
Stykmessing ell. R., og var ikke egnet til umiddelbar
Anvendelse, men maatte omsmeltes forinden;
ved den anden Smeltning tilsattes gl Messing,
Kobber, noget Kul etc. til R., og af den smeltede
Masse fremstilledes da de støbte Genstande.
(F. W.). Carl J.
Raamælk, se Colostrum.
Raanaasfoss, Blaker Herred, Akershus
Fylke, Vandfald; i Glommen, udbygget for at
levere elektrisk Kraft til Fylket m. m. Anlægget
ligger baade i Blaker og Sørum, da Glommen
danner Grænsen. Foruden til Fylket
leverer Anlægget elektrisk Kraft til Oslo, Aker,
Bærum og Asker. Anlægget paabegyndtes 1919,
aabnet for Drift Januar 1922. Anlægget er
beregnet at levere 60000 Kw., naar Glommens
øvre Søer. Aursund, Storsøen og Osen er
færdig reguleret, indtil da kan R. yde 32000 Kw.
R. er indkøbt 1914 for 1 Mill. Kr. Anlægget
bestaar af et større Damanlæg med tilhørende
Anordninger for Tømmerflaadning og
Kraftstationen med dens Maskineri.
M. H.
Raane er det norske Ord for Orne, »Galt«.
Ordet hedder paa Oldnorsk runi, en Afledning
af renna, »løbe«. Den egl. Bet. er saaledes
den »brunstige«: smlg. svenske Dialekter rån,
»brunstig«, råna, »være brunstig«.
H. F.
Raaoliemotor, en Forbrændingsmotor, som
er indrettet til at anvende Raaolie som
Brændstof. Benævnelsen
R. har vundet
Hævd for de
Motortyper, hvor
Brændstoffet indsprøjtes i
Toppen af
Cylinderen og antændes
ved Hjælp af et
Glødhoved i
Modsætning til
Dieselmotoren, som
ogsaa forbrænder
Raaolie, men hvor
Brændstoffet
antændes foroven i
Cylinderen af den
gennem høj
Kompression stærkt
opvarmede Luft. R.
udføres i Alm. som
enkeltvirkende
Totaktmotor, som vist
i Snit i
nedenstaaende Fig. Den
arbejder paa flg. Maade: Stemplet A bevæger sig
opad mod Glødhovedet D og suger den til
Forbrændingen nødvendige Luft gennem Ventilen
B ind i det lukkede Krumtaphus H, samtidig
med at Luften over Stemplet komprimeres i
Cylinderen C. I Stemplets øverste Stilling
sprøjtes Raaolie af Brændstofpumpen ind i
Glødhovedet D gennem Straalespidsen E, og
Olien antændes og eksploderer, hvorved
Stemplet bevæges nedefter. Under Stemplets Nedslag
(Arbejdsslaget) sammentrykkes Luften i
Krumtaphuset, og naar Stemplet er omtr. nede
aabnes Udstødsporten F og
Forbrændingsprodukterne strømmer ud. Umiddelbart derefter
aabnes Luftkanalen G og Luften strømmer fra
Krumtaphuset op i Cylinderen, hvor den
driver Forbrændingsgassen ud og fylder
 |
| Raaoliemotor. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
