Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 529 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preuschen, Hermine v. Schmidt - Preussen - Preussen (Alm. Beskrivelse)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

symbolske og allegoriske Arrangements. 1885
udgav hun en Del af sine Kompositioner som
»Stille Winkel«; hun skrev et Bd Digte (1887)
m. m. Ved sin »historiske Stillleben«: Mors
Imperator (udelukket fra Udstillingen i Berlin
1888 og derefter paa Turné) naaede hun just
ikke Anseelse i Kunstens Verden, men fuldt ud
Sensationens Ry. Et andet Arbejde i lgn.
Retning var »Evoë Bacche«.
A. Hk.

Preussen [prå^ys_ən] (se Kortet »Tyskland«),
den betydeligste Stat i det tyske Rige, bestaar
af et større sammenhængende Landomraade i
Nordtyskland, hvorfra siden Verdenskrigen
Prov. Østpreussen er skilt ved »den polske
Korridor« og Fristaden Danzigs Omraade, samt
en Rk. Eksklaver navnlig i Thüringen
(Schmalkalden og Schleusingen, Ziegenrück,
Wandersleben) og Württemberg (de Hohenzoller’ske
Lande). Hovedlandet (hvorpaa den efterfølgende
Skildring af Naturforholdene hovedsagelig tager
Sigte) omslutter fl. mindre Stater, nemlig
Oldenburg, Fristæderne Bremen, Hamburg og
Lübeck, de to Mecklenburg, Schaumburg-Lippe,
Lippe-Detmold, Braunschweig, Anhalt, Waldeck
og Dele af Hessen (Prov. Oberhessen) og
Thüringen; det grænser mod N. til Nordsøen,
Danmark og Østersøen, mod Ø. til Polen, mod S.
til Tschekkoslovakiet og de tyske Fristater
Sachsen, Thüringen, Bayern og Hessen, bayersk
Pfalz og Frankrig, mod V. til Luxembourg,
Belgien og Holland. P.’s samlede Areal er 294555
km², hvoraf 38510 falder paa Østpreussen, 1142
paa Hohenzollern og 1486 paa det af Folkenes
Forbund administrerede Saardistrikt. Bl. de
europæiske Stater følger P. i Størrelse efter
Rusland, Frankrig, Spanien, Sverige, Finland,
Polen, Norge, Rumænien og Italien, er altsaa
Nr 10, medens det før Verdenskrigen var Nr 6.

Oversigt over Indholdet.

Almindelig Beskrivelse	529
Befolkningsforhold	532
Statsforfatning og -forvaltning	533
Finansvæsen	535
Historie	535

Alm. Beskrivelse.

Største Delen af P. tilhører det nordtyske
Lavland: dog opfyldes den sydvestlige Del,
hovedsagelig Prov. Rheinland, Hessen-Nassau,
"Westfalen og Sachsen, af Udløbere fra det
mellemtyske Bjergland. S. f. Østersøen strækker
sig fra den danske til den litauiske Grænse —
og ogsaa ud derover — en Højderyg, den
baltiske Landryg ell., som den p. Gr. a. sin
Rigdom paa Søer ogsaa kaldes, »Baltische
Seenplatte«, der i Turmberg V. f. Danzig hæver sig
til en Højde af 331 m. Af Weichsels og Oders
brede Dalstrøg og den Lavning, hvorigennem
en Kanal forbinder Elben med Trave, deles
Højderyggen i fire Afsnit, den preussiske, den
pommerske, den mecklenburgske og den
slesvig-holstenske Landryg. Denne baltiske Landryg
støder dog ikke overalt umiddelbart til Havet,
men skilles navnlig i Forpommern og i
Østpreussen fra dette ved et bredt lavere Forland,
hvoraf enkelte højere Bakkepartier med en
Kerne af ældre Dannelser rager øagtigt op:
mod V. Rügen, mod Ø. Samland. S. f. den
baltiske Landryg ligger et næsten fladt Land,
gennemskaaret af talrige brede Dalstrøg, som dels
endnu følges, dels paa et tidligere Stadium af
Landets Udvikling har været fulgt af store
Floder, hvorfor de ogsaa kaldes Urfloddale
(»Urstromtäler«). Urfloddalenes Bælte afsluttes mod
S. af en ny Højderyg, der fra Katzengebirge
mod Ø. strækker sig mod VNV. over
Rückenberge, Fläming og Lüneburger Heide henimod
Nordsøen, hvor den omkr. Elbmundingen
nærmer sig den baltiske Landryg stærkt. S. f. den
sydlige Landryg findes endnu
Lavlandsomraader, der som Bugter strækker sig ind i
Bjerglandet, saaledes mod Ø. langs Oder den
Schlesiske Lavlandsbugt omkr. Elbe-Mulde-Saale, den
sachsisk-thüringske Bugt og mod V. omkr.
Münster den westfalske Bugt. Endelig ligger i
det nordvestlige P. endnu et stort Lavland, som
er næsten helt fladt og som Følge af det
mangelfulde Vandafløb for en stor Del dækket af
Moser. Foran Kysten ligger en Ørække, de
østfrisiske Øer, som er Rester af en af Havet
opbygget Klitrække, der saa atter er
sønderstykket af Bølgerne. Det bagved liggende
Vadehav griber med de store Bugter Dollart og
Jade-Bugten dybt ind i Landet. Selve
Fastlandskysten dannes for en stor Del af kunstige Diger,
der beskytter det lave Marskland mod
Oversvømmelser. Enkelte Steder træder lave
Sandbakker ud til Havet. Ganske samme Kysttype
hersker langs Slesvig-Holstens Vestkyst.

Overfladen dannes næsten udelukkende af
kvartære og (i mindre Grad) tertiære
Aflejringer, især af Moræne- og
Smeltevandsaflejringer fra den mægtige Indlandsis, der under
Istiden har dækket største Delen af Landet. De
nedenunder liggende ældre Dannelser er stærkt
forstyrrede, dels foldede, dels brudt i Flager,
der i Tertiærtiden har hævet ell. sænket sig
langs Brudlinier, saaledes at
Kvartærdanneiserne hviler paa en meget uregelmæssig
Grundflade. Enkelte Steder rager Undergrundens
faste Bjergarter op igennem de yngre, løsere
Jordarter; Helgoland og Kridtklinterne paa
Rügen er Eksempler herpaa. I hvor høj Grad
Undergrundens Ujævnheder er bestemmende
for de nuv. Overfladeformer, er endnu et
omstridt Spørgsmaal. Ejendommeligt nok har netop
de højeste Partier, f. Eks. store Dele af den
baltiske Landryg, vist sig at være unge
Dannelser, men paa den anden Side viser
Retningen af baade Dalstrøg og Højdedrag i det
nordtyske Lavland en paafaldende
Overensstemmelse med de i Mellemtyskland fremherskende
Strygningsretninger, navnlig den saakaldte
hercyniske ell. sudetiske Retning: SØ.—NV. Det
ældre Bjergland var sandsynligvis ved det
rindende Vands Erosion og den dermed Haand i
Haand arbejdende Forvitring næsten
fuldstændig afslidt og udjævnet før Tertiærtiden, under
hvilken det i stor Udstrækning blev sænket
under Havet og dækket af Sand-, Ler- og
Mergelaflejringer; til Tider var dog ogsaa
vidtstrakte Dele tørlagt, og der dannedes de
mægtige og økonomisk meget vigtige Brunkulslag.
Men den afgørende Udformning af Landskabet
fandt Sted i Kvartærtiden og navnlig i dens
første Afsnit, Istiden, da hele Nordtyskland —
om end ikke overalt i lige lange Tidsrum — var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>