Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Posthemmelighed - post hoc, ergo propter hoc - Postholder - post hominum memoriam - Posthorn - Posthornsfyr - posthum - Posthusfejden - posthypnotisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan det ofte være, at Uvedkommende ikke faar
Oplysning om, hvortil man afsender, ell.
hvorfra man modtager Breve. Derfor er der ogsaa
nu i de fleste Landes Postlove fastsat hertil
sigtende Bestemmelser, men saaledes har det
ikke været altid. Brevhemmeligheden blev i
ældre Tider ikke respekteret af Regeringerne, der
fandt det fuldstændig, i sin Orden at benytte
den Magt, de som Indehavere af Postvæsenet
havde, til at lade Breve aabne, ikke alene naar
det f. Eks. gjaldt om at komme Forbrydere,
særlig politiske, paa Sporet, men i det hele,
naar Statens Tarv derved kunde tjenes. For
Danmarks og Norges Vedk. var det vel i de
ældste Instrukser paalagt Postmestrene at
sørge for, at ethvert Brev kom uaabnet og uskadt
til sit rette Sted, men fuldstændig stridende
imod vor Tids Opfattelse af P. var det, naar
man efter Postens Ankomst til Eftersyn for alle
og enhver lod opslaa en Fortegnelse over de
ankomne Breve, en Fremgangsmaade, der
ogsaa brugtes i andre Lande og i Danmark og
Norge varede til langt ind i 19. Aarh. Senere
Postlove har dog sat en Stopper for denne
uheldige Fremgangsmaade, og ved Postloven er
det nu forbudt enhver Tjenestegørende ved
Postvæsenet at give Uvedkommende nogen som
helst Underretning om andres Benyttelse af
Posten, ell. Lejlighed til selv at skaffe sig
saadan Underretning. Hemmeligholdelsespligten
vedvarer, efter at den Paagældende er ophørt
at forrette Tjeneste ved Postvæsenet. I H. t. L.
om Rettens Pleje af 11. Apr. 1916 kan det ved
Rettens Kendelse paalægges Postvæsenet at
tilbageholde og udlevere til Retten Breve og
andre Forsendelser, som er rettet til ell. antages
at være bestemt for ell. hidrøre fra en for en
Forbrydelse sigtet Person. I paatrængende
Tilfælde kan Politiet paalægge Postvæsenets
Embedsmænd at tilbageholde saadanne
Forsendelser, indtil Rettens Afgørelse faas, dog ikke for
et længere Tidsrum end 3 Dage. Forsendelser
til og fra Fængslede kan udleveres i H. t.
Fængselsreglementet. Forsendelser til Personer,
hvis Bo er under Skiftebehandling, kan
udleveres til Skifteretten.
Fr. O.
post hoc, ergo propter hoc (lat.), »efter
Begivenheden, altsaa som Følge af den«,
Eksempel paa en fejlagtig Slutningsmaade.
H. H. R.
Postholder. Denne Betegnelse brugtes
tidligere i Danmark om den, der iflg.
Overenskomst med Postvæsenet holdt Postheste ved
bestemte Stationer og derefter befordrede Posten
en vis Strækning. Denne Betegnelse
forekommer vel endnu, men officielt anvendes nu
Betegnelsen Postkontrahent om den, der
iflg. Kontrakt paatager sig Befordring af Post.
I Norge benævnes han Postbefordrer.
Fr. O.
post hominum memoriam (lat.), i Mands
Minde.
Posthorn. Et Signalhorn, der benyttes ved
Befordring af Post ad Landevejen, for at
tilkendegive Postens Afgang ell. Ankomst ell.
for at advare Mødende, at de viger af Vejen
for Posten. I Middelalderen var det i Tyskland
alm., at de omrejsende Slagtere tillige
besørgede Breve. Disse saakaldte Slagterposter
tilkendegav deres Ankomst til en By ved at blæse
i et Jagthorn, og herfra antages det, at P., der
indførtes ved det thurn- og taxiske Postvæsen
1615 og senere over hele Tyskland, hvorfra det
ogsaa har forplantet sig til Danmark og Norge,
har sin Oprindelse. P. er i fl. Lande Postvæsenets
Symbol, saaledes ogsaa i Danmark og Norge,
hvor det anbringes paa Postuniformer.
Postskilte, Postbrevkasser, Postvogne,
Postfrimærker o. s. v.
Fr. O.
Posthornsfyr kaldes et Fyrretræ, naar det,
efter at have mistet sit Topskud, erstatter dette
ved, at en Sidegren bøjer sig op og danner en
ny Top.
C. V. P.
posthum, se postumus.
Posthusfejden kaldes en større Tumult, der
fandt Sted i Kbhvn 2. Febr 1793 og dengang
vakte en ikke ringe Opsigt, fordi den, hvor
liden Bet. den end i og for sig havde, af mange
blev anset for et Tegn paa, at den fr.
Jakobinisme havde faaet Indpas hos Hovedstadens
Ungdom. Den begyndte med et Klammeri paa
Købmagergade mellem en Student og en
Løjtnant, der begge, da Folk straks stimlede til,
for at komme bort fra Sværmen søgte Tilflugt
paa den nærliggende Postgaard, som nu blev
omringet af en stedse voksende Folkehob, der
vilde have fat i Løjtnanten. Denne sendte Bud
efter Politiet, der skaffede baade ham og
Studenten ud ad en Bagdør, medens den
ophidsede Mængde, som ikke vilde tro paa, at
Officeren var borte, lavede sig til at angribe
Postgaarden. I det nu opstaaede Slagsmaal med
Politiet blev fl. Studenter, der var komne til,
gennemprygle af Betjentene og løb da hen til
Regensen for at hente Hjælp. Her kom
Beboerne i den heftigste Bevægelse, der blev
ringet med Regensklokken, og ikke faa Studenter
sluttede sig til Tumultuanterne, der fik Hjælp
af Matroser, medens en Del Soldater tog Parti
for Politiet. Da dette førte en arresteret
Student til Raadhuset, drog en stor Sværm
derhen, slog Ruderne ind og tvang den raadvilde
Politimester til at løslade Studenten.
Hestgarden rykkede nu frem og ryddede Gaderne,
hvorefter Bevægelsen lagde sig. Bagefter blev
en Undersøgelseskommission nedsat, men de
Tiltalte slåp med Boder og Irettesættelser.
(Litt.: C. Bruun, »Kjøbenhavn« [Bd III, S,
892 ff., Kbhvn 1901]).
(C. F.). C. A. T.
posthypnotisk, efter-hypnotisk, kaldes et
Fænomen, som indtræder efter Hypnosens
Ophør som Følge af en, under denne given
Suggestion. I Alm. vil enhver Suggestion, der kan
realiseres under Hypnosen, lige saa godt kunne
gennemføres p., og man benytter sig heraf i de
Tilfælde, hvor Udførelsen af Suggestionen vilde
tage saa lang Tid, at det maaske vilde være
mindre heldigt ell. i hvert Fald upraktisk at
udstrække Hypnosens Varighed saa længe. Naar
Suggestionen har Helbredelse til Formaal, vil
man ofte iflg. Sagens Natur direkte tilsigte en
p. Realisation, f. Eks. ved Drikkesyge, hvor den
under Hypnosen suggererede Afsky for Alkohol
skal gøre sig gældende, naar Individet senere
fristes. Da Helbredelser ad denne Vej virkelig
er mulige, er det dermed givet, at p. Virkning
af en Suggestion kan være af meget lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
