Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postgiro - postglacial - Postglossatorer ell. Kommentatorer - Posthemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Postkonto, dels kontant ved Udbetalingskort.
Ved Girering kan overføres et hvilket som helst
Beløb (Girokort sendes direkte til
Postgirokontoret i Kbhvn). Girering til forsk. Adressater
kan optages i eet Girokort (Samler-Giro). Et
Udbetalingskort kan ikke lyde paa højere
Beløb end 20000 Kr og skal foreligge i
Postgirokontoret senest 10 Dage efter Udstedelsen.
Udbetaling til forsk. Adressater kan optages i eet
Girokort (Samler-Udbetaling). Er der i et
Udbetalingskort anført en Betalingsmodtager
(Navne-Udbetalingskort), udbetales Beløbet
kontant til denne gennem Distriktsposthuset; er
der ikke anført nogen Betalingsmodtager
(Kasseudbetalingskort), udbetales Beløbet kontant ved
Giro-Ekspeditionskassen i Kbhvn. Over alle Ind-
og Udbetalinger, der i Løbet af Dagen bogføres
paa en Konto, modtager Kontohaveren den
næste Dag et Kontouddrag, der udviser Saldoens
Størrelse og Fremkomst. Det Beløb, der
indestaar paa en Konto, forrentes med 1,8 % p. a.,
saaledes at Renten beregnes den 1. og 15. i
hver Maaned af det højeste Beløb, der har
staaet inde paa Kontoen i hele det paagældende
Tidsrum, og tilskrives Kontoen efter hvert
Finansaars Udløb. De ved Postgiroudvekslingen
fremkomne Kapitaler, der ikke benyttes til
Kassebeholdning, kan efter Postbestyrelsens
nærmere Bestemmelse anbringes i
Statsobligationer, Kreditforeningsobligationer e. l. let
realisable Papirer.
Benyttelsen af P. er meget billig. For
Indbetaling ved Indbetalingskort erlægges
saaledes for Beløb over 100 Kr et Gebyr af 20
Øre, medens Portoen for en Postanvisning paa
1000 Kr er 70 Øre. For kontant Udbetaling ved
Giro-Ekspeditionskassen er Gebyret 10 Øre,
gennem et Posthus 15 Øre, og i begge Tilfælde
1/10 pro mille af det udbetalte Beløb. Girering
fra en Postkonto til en anden er gebyrfri. De
Fordele, der for Kontohaveren opnaas ved
Benyttelsen af P., er, at han undgaar Risikoen
ved at ligge med større kontante Beløb og
Ulejligheden ved de med kontante Ind- og
Udbetalinger forbundne Tællinger. Han undgaar at
skulle indlevere Pengeforsendelser paa
Posthuset, samt Tidsspilde ved at afgive Kvittering
paa Postanvisninger og afhente Beløbene
herfor. Han kan girere ell. udbetale det største
som det mindste Beløb fra sin Konto ved blot
at udfylde en Formular og indsende den til
Postgirokontoret.
Fr. O.
postglacial kaldes i Geologien det Tidsrum,
der følger efter Istiden. Se
Kvartærformation.
J. P. R.
Postglossatorer ell. Kommentatorer er
det sædvanlige Navn for en Skole af italienske
Jurister, der blomstrede fra Slutn. af 13. Aarh.
til Udgangen af Middelalderen. Medens Skolens
nærmeste Forgængere, de saakaldte
Glossatorer (se Glossa), havde sat sig til Opgave at
udforske Indholdet af de fra Oldtiden
overleverede rom. Retskilder, forfulgte P. et mere
praktisk Formaal. Den Ret, de vilde fremstille,
var ikke Oldtidens, men den i det samtidige
Italien praktisk gældende Ret, hvis Kilder dels
var Romerret, dels kanonisk Ret, dels
lombardisk Sædvaneret, dels endelig Statuter for de
enkelte italienske Byer. Den af disse forskellige
Kilder afledede Ret vilde de sammensmelte til
en Enhed, hvorved Hovedvægten dog kom til
at ligge paa Romerretten, der som den
universelle Ret brugtes til at udfylde alle Huller i det
positive nationale Retsstof. Dette blev tilmed
ofte omtydet i romerretlig Aand og derhos
fortolket meget indskrænkende, saa at Tilfælde,
der ikke omfattedes af Lovordene, forstaaede
ganske bogstaveligt, altid opfattedes som
ulovbestemte og derfor som hjemfaldne til
Udfyldning paa den nævnte Maade.
Det praktiske Resultat af P.’s Arbejde blev
saaledes en Romerret, tilpasset til Brug i det
middelalderlige Samfund, og deres Arbejde fik
derigennem den største Bet. for den senere
Reception af Romerretten omkr. i Landene og
ganske særligt for dens Reception i Tyskland i
15. og 16. Aarh., hvor det, man reciperede,
netop var den italienske Doktrin. Ogsaa paa
en anden Maade bidrog P. til Romerrettens
Sejrsgang, nemlig ved at grundlægge den
dogmatiske Behandling af Retsstoffet. Med
Benyttelse af den skolastiske Metode, som de
overtog fra Samtidens Filosofi og Teologi, begyndte
de af Retssætningerne at udlede alm. Begreber
og Principper ell. opstillede saadanne ud fra
rent fornuftmæssige Betragtninger, og disse
Begreber og Principper benyttede de atter til ad
deduktiv Vej at finde Svar paa tvivlsomme
Spørgsmaal. Ved deres vidtdrevne Distinktioner
forfaldt de ofte til Spidsfindighed, men i det
hele var deres Videnskab, der grundlægger
den videnskabelige Behandling af Retten i
moderne Forstand, paa ingen Maade
virkelighedsfjern. De fleste af dem havde nøje Føling med
Praksis, idet de ikke blot var Lærere, men
ogsaa Dommere ell. Advokater ell. dog virkede
i det praktiske Liv ved Afgivelse af
Betænkninger (consilia), og ligesom de for en stor Del
fik Impulserne til deres Undersøgelser fra de
Erfaringer, de gjorde som Praktikere, saaledes
øvede deres Skrifter den allerstørste
Indflydelse paa Retsbrugen, for hvilken enkelte af de
mest ansete næsten havde samme Vægt som
Lovbøger. I Formen fremtraadte Skrifterne
hyppigst som Kommentarer til Corpus juris
ell. snarere til den af Glossatorerne hertil
udarbejdede glossa (s. d.), men i Virkeligheden
lagde de mindre Vægt paa at oplyse disse
Kilder end paa at supplere dem gennem
Diskussion af uløste Spørgsmaal, og ofte var
Kildestederne blot en ydre Anledning for dem til
dertil at knytte almindeligere teoretiske
Undersøgelser. Egl. systematiske Oversigtsværker
forfattede P. derimod kun i ringe Udstrækning.
Deres største Navne er Cinus, Bartolus (s. d.)
og Baldus (s. d.), der alle levede i 14. Aarh.,
men foruden dem talte Skolen mange andre
betydelige Jurister, f. Eks. Albertus Gandinus,
der grundlagde dens Behandling af
Strafferetten, Jacobus de Belvisio, Bartholomæus de
Saliceto o. fl.
P. J. J.
Posthemmelighed. At enhver kan være
sikker paa, at de Forsendelser, han betror til
Postvæsenet, ikke skal blive aabnede og læste
af andre end dem, til hvem de er bestemte, er
selvfølgelig af største Bet. Af ikke mindre Bet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
