Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 249 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plehve, Vjatscheslav - Pleiaderne (7 kvindelige, guddommelige Skikkelser) - Pleiaderne (Stjernehob i Tyren)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1884 Hjælper for Indenrigsministeren og Juni
1894 Rigssekretær i Rigskancelliet, samt
Medlem af Rigsraadet, og Jan. 1900 tillige
Statssekretær for Finland. I denne Stilling ledede han
Finlands Undertrykkelse med Guvernør
Bobrikov som sin højre Haand. Endelig blev han i
Apr. 1902 efter Sipjagin’s Mord
Indenrigsminister og var fra
den Stund
Sjælen i Ruslands
Styrelse. Han
var en ivrig
Forkæmper for
Enevælden og
blev ved sin
Hensynsløshed
og Ubøjelighed
Bærer af dens
værste
Traditioner. Han
foretog
vilkaarlige Forvisninger
af Finlands
ledende Mænd og
af frisindede
russ.
Adelsmænd, stillede
sig lige fjendsk imod Polakkerne og imod
Arbejderpartiet og søgte at kue enhver
frisindet Rørelse og var ligeledes fjendtlig imod
alle Trosbekendelser uden for den gr.-kat.
Kirke, tillod Jødeforfølgelser i Sydrusland og
inddrog den armeniske Kirkes Formue, o. s. fr. For
at aflede Opmærksomheden fra den indre
Undertrykkelse virkede han ivrigt for at
fremkalde Bruddet med Japan 1903. Intet Under, at
Hadet mod den enevældige Styrelse samlede sig
om ham, og skønt han forudsaa den Skæbne,
der ventede ham, trodsede han den modig. Paa
Vej til Kejseren for at afgive sin sædvanlige
Beretning blev han dræbt ved et Bombekast
under håns Vogn og bogstavelig talt reven i
Stykker, 6 Uger efter Bobrikov’s Mord i
Finland.
E. E.

V. Plehve.

Pleiaderne [plæ^i-], en Gruppe af 7 kvindelige,
guddommelige Skikkelser, der i Sagnene kaldes
Døtre af Atlas og Okeanos’ Datter Pleione. De
var fødte paa Bjerget Kyllene i Arkadien; i
Karakter lignede de Nymferne, i Virksomhed
Horaerne, idet de antoges at fremme Høsten. I
Sorg over deres Faders haarde Skæbne som
Bærer af Himlen forvandledes de til
Stjerner, Syvstjernen, det Stjernebillede, som ogsaa
hos Grækerne tidligt er bemærket. Hos Pindar
fortælles, at de havde truffet Jægeren Orion,
der derefter i 5 Aar forfulgte dem over al
Verden, indtil Zeus satte baade P. og Orion samt
hans Hund som Stjerner paa Himlen. Naar
Syvstjernen og Orion en Tid lang ses sammen
paa Himlen, er det, fordi han fortsætter sin
Forfølgelse. I Odysseen fortælles, mulig i
Overensstemmelse med dodonæiske Forestillinger,
at P. var blevne til en Flok Duer, der hvert
Aar hentede Zeus Ambrosia fra Okeanos. Paa
Vejen maa de flyve mellem de bevægelige
Klipper, Plankterne. Hver Gang omkommer een,
men Zeus skaber straks en ny. Dette Sagn stod
utvivlsomt i Forbindelse med, at den ene af
Stjernerne regelmæssig er svagere end de
andre. Et andet Sagn beretter, at hun undser sig,
fordi hun har hengivet sig til en dødelig. Alle
P. blev Mødre og Stammemødre til berømte
Kongeætter. Maia var ved Zeus Moder til
Hermes, Elektra til Dardanos, Dardanidernes
Stamfader, og Etion, Taygete til
Lakedaimon, den første Konge i Landet af samme
Navn; Alkyone’s Søn med Poseidon var
Hyrieus, Eponym for Byen Hyria; Kelaine blev
Moder til Lykos og Nykteus, medens Sterope
anføres som Moder til Oinomaos, hvis Fader
Ares var; Merope var gift med Sisyfos og
Moder til Glaukos.
H. A. K.

Pleiaderne [plæ^i-]. Stjernehob i Tyren, af en
Diameter paa c. 2°, indeholdende 6 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf den klareste,
Alkyone, er af 3. Størrelse, de 5 øvrige (Maia,
Atlas, Elektra, Merope og Taygeta) af 4. til 5.
Størrelse. Et skarpt Øje kan se 3 Stjerner til
(Asterope, Celeno og Pleione), enkelte har talt
til 12. Mästlin, Kepler’s Lærer, saa 14 og
kortlagde 11 før Kikkertens Tid. Med Kikkert saa
Galilæi mere end 40, og efter som Kikkertens
Forstørrelse blev øget, saa man flere og flere
Stjerner. Fotografier af Henry har vist 2326
Stjerner inden for 3 Kvadratgrader, de af
Bailey inden for 2 Kvadratgrader med Alkyone
som Centrum 3972 Stjerner. Det første Kort i
den teleskopiske Tid er givet af Galilæi, senere
har Cassini tegnet ind 64, Wolf i Paris
katalogiseret 571 og Pritchard 40 Stjerner. Af nyeste
Kort nævnes Gaultier med 300 Stjerner fra 4.
til 12. Størrelse inden for 55′ fra Alkyone. De
nøjagtigste Positioner er givne af Bessel,
bestemt heliometrisk, for 52 Stjerner i Forhold
til Alkyone og af Elkin for 69 Stjerner. De
første Fotografier er tagne af Rutherford 1866, de
er udmaalte af Gould for 40 Stjerner i Forhold
til Alkyone, senere Fotografier fra 1872 og 1874
er udmaalte af Jacoby for 75 Stjerner; af andre
fotografiske Udmaalinger kan nævnes Gould;
Cordoba photographs med 69 Stjerner.
Lysstyrken hos de klareste Stjerner er fotometrisk
bestemt af Lindemann, Pickering og Pritchard;
Müller og Kempf har givet en Fortegnelse over
Lysstyrken hos 96 P.-Stjerner, Graff af 600
Stjerner ned til 14. Størrelse. Gaultier har af
Fotografier udledet Lysstyrken for 300
Stjerner og tillige meddelt de tidligere visuelle
Bestemmelser af Lysstyrken i Tidsrummet
1650—1882; senere fotovisuelle Maalinger af
Lysstyrker er foretaget af Tikhoff for 225 svagere
P.-Stjerner, af Harriet Parsons af 110, af
Schapley og Richmond af 821 P.-Stjerner. Hertzsprung
har studeret den effektive Bølgelængde af 1246
P.-Stjerner ned til 15,8 Størrelse inden for 80′
Afstand fra Alkyone (Effective wave lengths of
stars in the Pleiades, Kbhvn 1923). De f. T. mest
indgaaende Undersøgelser over P. er foretaget
af Trumpler paa Lick. Han har fundet, at
mindst 246 Stjerner hører til denne Stjernehob.
Han har studeret deres Lysstyrke, Farve og
Spektralklasse. Stjerner fra Lysstyrke 2,8 til 15
er repræsenteret i hele Spektralskalaen fra B₅
til M, saaledes at ved aftagende Lysstyrke
bliver de senere Spektralklasser de overvejende.
Men denne Skiften er ikke jævn; stærkest er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>