Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plebiscit - Plebs - Plechanov, Georgij Valentinovitsch - Plecotus - Plectranthus - Plectrophanes - Plegadis - Plehn, Marianne - Plehve, Vjatscheslav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dets Udfald principielt er afgørende for
Landsdelens Skæbne, saaledes som det var Tilfældet
i Nordslesvig, Østpreussen og Klagenfurt. Har
de kontraherende Stater forud vedtaget at bøje
sig for Afstemningsresultatet, bliver den
afslaaende Stat ikke, som nogle har hævdet,
udsat for at skulle fortsætte en Krig, fordi
Befolkningen i den omtvistede Landsdel stemmer
imod Afstaaelsen. P. indeholder tværtimod en
Garanti imod Erobringspolitik og
Revanchekrige. Derimod er det en Krænkelse af det
Mindretal, der har modsat sig Afstaaelsen, hvis
der ikke efter P. gives Adgang til at optere for
den afstaaende Stat. (Litt.: Stoerk,
»Option und Plebiszit« [Leipzig 1879]; A. David,
Les plébiscites et les cessions de territoires
[Paris 1918]; Giroud, Le plébiscite
international [Le Puy 1920]; J. Mattern, The
employment of the plebiscite in the determination
of sovereignty [Baltimore 1920]; Sarah
Wambaugh, A monograph on plebiscites [New
York 1920]; Plebiscite and Referendum [udg.
af Foreign Office, Lond. 1920]; Gonssollin,
Le plébiscite dans le droit international actuel
[Paris 1921]; Hatschek, »Völkerrecht«
[Leipzig 1923], S. 164 ff., Kunz i »Wörterbuch des
Völkerrechts u. der Diplomatie« [Berlin 1924],
II, 272 ff.).
G. R.
Plebs (lat.), Almue, var opr. ensbetydende
med Plebejer; men efter at Forskellen mellem
Plebejer og Patricier var udvisket, brugtes
Betegnelsen P. ogsaa om de rom. Borgere, som,
fordi de ikke havde den dertil fornødne
Formue, stod uden for de to højere Stænder,
Senator- og Ridderstanden.
H. H. R.
Plechanov [pljæ’kanåf], Georgij
Valentinovitsch, russ. Revolutionsmand, f. 1857,
deltog allerede som ganske ung i den radikale
Agitation bl. Byarbejderne, men først efter at
han 1880 havde maattet flygte til Vesteuropa,
gjorde filosofiske og økonomiske Studier ham
til Socialdemokrat. Under sin lange
Udlændighed, hvor han mest opholdt sig i Schweiz og
Italien og fl. Gange ramtes af Udvisningsordrer,
bidrog han, ogsaa ved en Rk. Skr, væsentlig
til Oprettelsen af et russ. socialdemokratisk
Parti; dog stod han den revisionistiske Skole
nærmere end den strengt marxistiske, og hans
Indflydelse forringedes efterhaanden, som den
sidste Skole vandt frem. Hans Gruppe kom
paa Kongressen i London 1903 i Mindretal
over for Bolschevikerne, og han isoleredes
yderligere, da han efter Kejserdømmets Fald
var vendt hjem og støttede de liberale og de
socialrevolutionære i deres Ønske om et
energisk Forsvar mod Centralmagterne. Oktbr
1917 overstemtes han paa en Kongres af sin
egen Gruppes Internationalister under
Martov’s Ledelse, og hans Rolle var udspillet.
P. L. M.
Plecotus, se Flagermus.
Plectranthus [-tus] L’Hérit., Slægt af
Læbeblomstrede, Buske, Balvbuske ell. Urter, af
forskelligt Ydre med smaa ell. middelstore
Blomster. Omtr. 90 Arter i Troperne. Flere har
spiselige Knolde og dyrkes af Hensyn dertil.
Andre er officinelle i deres Hjemlande, f. Eks. P.
fruticosus Wight (Mølplante) fra Kap; den
har blegblaa Blomster og dyrkes som
Stueplante, p. Gr. a. dens Ry for at fordrive Møl.
A. M.
Plectrophanes [-fa-], ofte brugt Slægtsnavn
for en gruppe af Værlinger.
Plegadis, en Slægt af Ibis’er.
Plehn [ple.n], Marianne, tysk
Fiskerikyndig og Zoolog, f. 30. Oktbr 1863, studerede
1890—95 Zoologi i Zürich og tog 1895
Doktorgraden med Afh. »Neue Polycladen«. 1898 blev
hun ansat som Assistent til Undersøgelse af
Fiskesygdomme hos Prof. Bruno Hofer paa den
bayerske biol. Forsøgsstation for Fiskeri i
München og fik 1914 Titel af Prof. Den stærke
Udvikling, som Dambruget har faaet i den sidste
Menneskealder, har nødvendiggjort et nøjere
Kendskab til Fiskenes Sygdomme; allerede 1904
kunde Hofer, væsentlig paa Grundlag af sine
egne og M. P.’s Studier, udg. sin »Handbuch
der Fischkrankheiten«, men talrige senere
Iagttagelser om Fiskenes Sygdomme (delvis ogsaa
om Sygdomme hos andre koldblodede
Hvirveldyr) offentliggjorde M. P. dels i de fiskerilige,
dels i de anat. og patol. Tidsskrifter. Af hendes
Arbejder kian nævnes: »Bösartiger Kropf
(Adeno-Carcinom der Thyreoidea) bed Salmoniden«
(»Allg. Fischerei-Zeitung« 1902), »Bacterium
cyprinicida nov. spec., der Erreger der
Rotseuche der karpfenartigen Fische«
(»Centralblatt f. Bakteriologie etc.« Bd XXXV, 1904),
Ȇber die Drehkrankheit der Salmoniden
(Lentospora cerebralis [Hofer] Plehn)« (»Archiv. f.
Protistenkunde« 1904), »Sanguinicola armata und
inermis (n. gen, n. sp.) n. fam. Rhynchostomida«
(»Zool. Anzeiger« Bd XXIX, 1905), »Ueber
eigentümliche Drusenzellen im Gefäszsystem und in
anderen Organen bei Fischen« (»Anatom.
Anzeiger« Bd XXVIII—XXIX, 1906], »Zur Kenntnis
der Salmonidenleber im gesunden und kranken
Zustand« (»Zeitschrift f. Fischerei« Bd I [Neue
Folge], 1909), (sammen med K. Mulsow): »Der
Erreger der »Taumelkrankheit« der
Salmoniden« (»Centralblatt f. Bakteriologie etc.« Bd LIX,
1911), »Eine neue Karpfenkrankheit und ihr
Erreger: Branchiomyces sanguinis«
(»Centralblatt f. Bakteriologie etc.« Bd LXII, 1912),
(sammen med Trommsdorff): »Bacterium
salmonicida und B. fluorescens, zwei
wohldifferenzierte Bakterienarten« (»Centralblatt f.
Bakteriologie etc.« Bd LXXXIII, 1916), »Ueber
Geschwülste bei Kaltblütern« (Sitzungsber. d.
Gesellsch. f. Morphol. u. Physiol. in München,
1920). Nylig har M. P. samlet sit omfattende
Kendskab til Fiskenes Patologi i sit Bidrag
»Praktikum der Fischkrankheiten« til Demoll
und Maier: »Handbuch der Binnenfischerei
Mitteleuropas« (I, Stuttgart 1924). Ogsaa et enkelt
populært Værk stammer fra hendes Haand; »Die
Fische des Meeres und der Binnengewässer«
(Esslingen 1906). (Litt.:
»Ferskvandsfiskeribladet« 1924, Nr. 7).
C. V. O.
Plehve [pjævæ], Vjatscheslav, russ.
Statsmand, f. 1846 af tysk; Byrd, d. 28. Juli 1904.
Han ansattes allerede 1868 under
Justitsministeriet, blev til sidst offentlig Anklager i
Petrograd og 1881 Direktør for det hemmelige Politi,
samt Senator; han ledede Undersøgelsen efter
Alexander II’s Mord 1881. Derefter blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
