Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 1262 m. Middeltemperaturen er her 14,7° for
Juli, 18,6° for Febr. Nedbøren er for ringe til
at kunne maales. I Arequipa (2451 m o. H.) har
Juni 13,2°, Oktbr 14,0° i Middel. Aarets
Normalnedbør er her 14,8 cm, hvoraf 13,2 cm i
Jan.—April. Det yderst regnfattige Bælte gaar i det
sydlige P. op til en Højde af c. 2200 m, i den
nordlige Del af Landet til 1000—1200 m, først
N. f. 7° s. Br. kan Vestskraaningen i større
Højde hære Skov. I Landets Indre veksler Temp.
med Højden. I Cuzco (3380 m) er Middeltemp.
7,7° i Juli, 11,8° i Novbr, 10,7° i Jan., 10,9° i
Marts, raakoldt i alle Maaneder. Let Frost er
ikke sjælden om Vinteren. Aarets
Normalnedbør er 98 cm. I Vincocaya (4377) er Juni den
koldeste Maaned med ÷ 0,8° i Middel, Novbr
den varmeste med 5,9°. Østskraaningen af
Østcordilleren har en meget stor Nedbør. Santa
Ana (12,5° s. Br., 1040 m o. H.) har 21,2° i
Middeltemp. for Juli, 23,4° for Novbr, 21,7° for
Febr, 22,3° for April. Nedbøren er 132 cm. Om
Vinteren er fl. Maaneder næsten regnløse,
medens Tørtid lidt længere N. paa mangler.
Vegetation. I P. findes de største
plantegeografiske Yderligheder, fra den yppigste
tropiske Regnskov til det fattige Højfjeld og den
endnu fattigere Ørken ved Kysten. De Indfødte
skelner mellem det ørkenagtige Kystland og den
ovenfor liggende Sierra, omfattende
Bjergskraaninger og Dale op til Trævækstens øvre
Grænse. Sierra’en har et tørt Klima og er
derfor ikke rig paa Skov. Over Trægrænsen breder
sig i det sydlige P. Højsteppen, Puna, medens
Højfjeldet i den mere regnrige nordlige Del af
P. kaldes Jalca. Denne svarer i
Vegetationskarakter til de nordlige Cordillerestaters
Páramo. De regnrige Bjergskraaninger mod Ø.,
hvor der vokser tropisk og subtropisk
Regnskov, kaldes Montaña. Det vegetationsløise
Kystland er overalt rigt paa Klitter, ikke blot i
Kystens umiddelbare Nærhed, men ogsaa paa
Vestcordillerens Terrasser. N. f. 8° s. Br. naar
Sommerregnen omend kun med faa Byger ud
til Kysten. Store Strækninger er
vegetationsløse, men hist og her vokser spredte Buske,
hvis Rødder naar ned til Grundvandet. Kun faa
Steder vokser Buskene selskabeligt. Disse Buske
er næsten alle stedsegrønne. Hyppigst er en
Acasie (Prosopis juliflora), som af de Indfødte
kaldes Algarrobo, og hvis Bælge bruges til
Kvægfoder. Længere inde i Landet, hvor
Nedbøren er større, afløses Ørkenen af Busksteppe
og denne af Savanne. I den indre Sierra findes
Skovstriber langs Floderne. I de dybere Dale
findes Busksteppe med Kaktuser og løvfældende
Buske med faa urteagtige Planter. Højere oppe
findes Savanner med Græsser, løvfældende
Træer og enkelte stedsegrønne Træer, og i
større Højde kan findes Stedsegrøn Skov. S. f.
8° s. Br. fremkalder Vinterens Taager en
ejendommelig Steppevegetation, den saakaldte
Loma. Saa snart Taagetiden begynder, grønnes
Landet af utallige enaarige Urter, som snart
pranger med deres Blomster. Naar Vinteren er
forbi, bliver kun hist og her en Kaktus ell. en
anden Steppebusk tilbage. Inden for Lomazonen
findes et Bælte af næsten vegetationsløs Ørken,
som dog i større Højde gaar over til Busksteppe,
i endnu større Højde findes græsrig Savanne
med Buske og Træer, af hvilke en Del taber
Bladene i Tørtiden, medens andre er
stedsegrønne. Over Trægrænsen breder Punaen sig,
en Mellemting mellem Højfjeldshede og Steppe.
Hvor Jordens Fugtighed er passende, vokser
pudedannende Halvbuske og Urter, som minder
om dem, der findes i de polare Heder, men paa
tørre Steder dækker Højsteppen uhyre Arealer
med sine spredte tuedannende Græsser. Paa
meget vaade Steder findes Mose. Regnskoven
mod Ø. falder i to Afsnit: den subtropiske Skov,
Ceja de la montaña fra en Højde af 1200—1500
m til Trægrænsen ved c. 3800 m og den egl.
Montaña med tropisk Præg længere nede. En
stor Del af Cejaregionen er navnlig paa
Østcordillerens Østskraaninig hele Aaret indhyllet
i Skymasser, som dannes ved Passatens
Opstigning, Skoven dækker paa saadanne St. næsten
alt Land. De er rige paa træagtige Bregner
og Epifyter. I den tropiske Region findes mange
Dale i det indre af Østcordilleren, hvor
Tørtiden er lang og regnfattig. Her finder man
Savanner med Græsser og løvfældende Træer,
hist og her ogsaa løvfældende Skov, men langs
Vandløbene stedsegrøn Skov. Den tropiske
Regnskov dækker dog de største Arealer. Kun
faa af Palmerne hører til de høje Træer, de
fleste hører til Underskoven, hvor der ogsaa
vokser Carludovica palmata, som anvendes til
Panamahatte. Til de højeste Træer hører
derimod flere Kautsjuktræer. Ved Flodbredder, som
i Regntiden overskylles af Floderne, findes en
lavere Skovtype, kaldet Matorral, et Virvar
af høje Græsser, Palmer, Arter af Cecropia etc.
Den vigtigste Kulturregion er Sierraen. I de
lavere Dale trives Sukkerrør og alle den
subtropiske Zones Kulturplanter, men over store
Strækninger er kunstig Vanding nødvendig. Over
3000 m dyrkes den temp. Zones Kulturplanter,
og endnu i den laveste Del af Punaen indtil
4000 m dyrkes Quinoa. Montañaen er den
rigeste Del af Landet, men den er endnu yderst
tyndt befolket.
Befolkning. Over Halvdelen af Indb. i P.
er saa godt som ublandede Indianere, og af
Resten er de fleste Mestizer. Inden for disse
betegnes Blandinger, hos hvilke det indianske
Blod er i Overvægt, med Navnet Cholos. Ved
Chinos forstaar man Blandinger, hvor en let
Bølgen af det stride Indianerhaar tyder paa
Blanding med Negre, medens Zambos er
Blandinger, hvor Negerblodet er saa stærkt
repræsenteret, at Haaret er kruset. Negerslaver
indførtes allerede af Pizairro, og Indførselen
fortsattes indtil ind i 19. Aarh. 1876 udgjorde de
1,9 % af Befolkningen. Negre og Mulatter findes
næsten kun i Kystlandet. Efter at
Slavehandelen var blevet forbudt, er der indvandret en
Del Kinesere, som ligeledes bor i Kystlandet.
Af ublandede Europæere findes yderst faa, men
alle Blandinger, hvor det indianske Element er
svagt, og desuden alle velhavende Folk,
selv om deres Ansigter vidner om stærk
Blanding, regnes for rent hvide. Indianerne
og Choloerne taaler bedst Højlandets
Klima. De andre lider stærkt under
Bjergsygen (Soroche), som skyldes Iltmangelen i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
