Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pertz, Georg Heinrich - Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1826) Overledelsen af det store Udgiverarbejde
Monumenta Germaniae historica, der i flere
Rækker (Scriptores, Leges, Diplomata,
»Deutsche Chroniken«, Auctores Antiquissimi,
Epistolae, Antiquitates) udgiver Kilderne til Tysklands
Historie i Middelalderen. P. selv beskæftigede
sig mest med den karolingiske Tid. For de
talrige Rejser, dette Arbejde medførte, og sine
Studier i tyske og fremmede Haandskriftsamlinger
har han gjort Rede i »Archdv der Gesellschaft
für ältere deutsche Geschichtskunde« [Bd
5—14, 1824—72]. 1842 blev P. Overbibliotekar i
Berlin; 1874 trak ham sig tilbage fra sin Embeds-
og Udgivervirksomhed. Til Tysklands nyere
Historie har P. leveret de vigtige Bidrag »Leben
des Ministers Freiherrn von Stein« [6 Bd,
1849—54] og »Leben des Feldmarschalls Grafen von
Gneisenau«.
(J. L.).
Peru [pæ’ru], Republik ved Vestkysten af
Sydamerika, 18711149 km2 med en Befolkning,
som ved sidst foretagne Folketælling (1876)
udgjorde 2660881 Indb. Senere er der (1898)
foretaget en skønsmæssig Opgørelse af Folketallet,
hvorefter dette skulde være steget til 4634601.
At det virkelig i 22 Aar skulde være steget saa
stærkt, er ganske usandsynligt, men i de
efterfølgende Aar kan 4 1/2 Mill. meget vel være naaet.
Nordgrænsen mod Ecuador og Columbia er
ikke endelig fastsat, men P. er i faktisk
Besiddelse af de omstridte Landskaber i denne Egn.
Østgrænsen mod Brasilien er ligesom Grænsen
mod Bolivia fastsat ved Traktater af 1909.
Sydgrænsen mod Chile er fastsat ved
Fredstraktaten 1884. I Henseende til Terræn falder P. i tre
Hoveddele, et smalt ørkenagtigt Kystland,
indenfor hvilket Cordillererne hæver sig med
deres Kæder, Højsletter og Dale, og Ø. f.
Bjergene de hede lavtliggende Sletter. Ligesom i de
andre tropiske Cordillerestater er Højlandet det
politiske og økonomiske Centrum, hvor
Hovedmassen af Befolkningen bor. Det østlige
Sletteland rummer store Fremtidsmuligheder, men
er endnu yderst tyndt befolket. Kysten er uden
større Bugter med Undtagelse af Payta Bugten
og Sechura Bugten. Bl. de faa Øer er Chincha
Øerne bekendt for deres nu udtømte
Guanominer. Mod N. findes paa en Strækning af 150
km en flad Kyst med Klitter, ellers er Stejlkyst
overvejende. Hist og her i Kystlandet hæver sig
Bakkedrag (indtil 1000 m), dannet af eruptive
Dybbjergarter, ellers bestaar Jordbunden af
tertiære Sedimenter, som flere Steder
indeholder Petroleum. Alt Landbrug i Kystlandet er
afhængigt af Vanding fra Kystfloderne, som
med rivende Løb styrter sig ned fra
Cordillererne. Særlig gunstig stillet er Egnen om 11°
s. Br., hvor Floderne kommer fra snedækte
Fjelde og derfor fører Vand til alle Aarstider.
Andre Steder tørrer Floderne ud om Vinteren,
som i Indlandet er Tørtid. Særlig vandfattige er
Egnene mellem 8° og 10° s. Br. og S. f. 14° s.
Br. De peruanske Cordillerer falder i to
Hoveddele Vestcordilleren og Østcordilleren, to
Bjergsystemer, der er opstaaet ved Foldning til forsk.
Tid og hver bestaar af fl. parallelle Kæder. I
det nordlige P. adskilles de ved den Dal, som
gennemstrømmes af Rio Marañón,
Amazonflodens Kildeflod, længere S. paa adskilles de
ved plateauagtige Strækninger. Saavel
Jordbund som Højdeforhold er endnu sneget
mangelfuld kendt, særlig for Østcordillerens Vedk.
I det nordlige P. bestaar Vestcordilleren af to
Kæder, adskilt ved en Længdedal. Ud for Rio
Marañóns Knæ gaar en Tværlavning, og her
overskrides Vestkæden i en Højde af kun 2186
m i Huarmaca Passet, S. herfor stiger Højden.
Østkæden gaar her p. Gr. a. sine mange
sneklædte Toppe under Navnet Cordillera Blanca
i Modsætning til Cordillera Negra mod V. Det
højeste Punkt er Nevado de Huascan (6721 m).
S. f. Cerro de Pasco bestaar Vestcordilleren
kun af en enkelt Kæde, væsentlig opbygget af
rød Sandsten, overlejret af Kalksten. Over dette
hæver sig høje Vulkankegler, og ved deres Fod
breder sig Lavadækker af Andesit og Trachyt
og Aflejringer af Tuf. I den sydligste Del af
Landet fører Vincocaya Passet (4460 m) over
Bjergene til Titicaca Søen, og S. herfor hæver
sig atter en Rk. Vulkaner, af hvilke Ampato
(6950 m) er den højeste, medens Misti (5800 m)
er kendt for sit Observatorium paa Toppen.
Østcordilleren er i Enkelthederne kun lidet
kendt. De fleste Steder bestaar den af to høje
Kæder og Ø. f. disse flere lavere Parallelkæder.
Mod N. er Kædernes Højde ikke overvældende,
og de adskilles ved Dale, som gennemstrømmes
af Tilløb til Amazonfloden. S. f. 11° s. Br. findes
fl. Toppe paa henved 6000 m. Her skilles
Hovedkæderne ved 3000—4000 m høje Plateauer og
Højbækkener, furede af dybe Erosionsdale, som
i høj Grad vanskeliggør Samfærdselen. I den
nordlige Del af Plateaulandet løber Floderne N.
paa til Amazonfloden, i den sydlige Del mod S.
til Titicaca Søen. Over Vandskellet mellem de
to Afvandingsomraader gaar en Jernbane over
det 4581 m høje Paso de la Raya.
Klima. Vestkysten af P. er ejendommelig
ved sit i Forhold til Beliggenheden meget kølige
Klima og sin yderst ringe Nedbør, Fænomener
som begge skyldes den kølige Havstrøm, der
gaar langs Kysten. I Kystlandet veksler
sydøstlige Landvinde om Natten med sydlige og
sydvestlige Søvinde om Dagen, og dette Vindskifte
er mest udpræget om Sommeren. Som
Eksempler paa Temperaturen kan anføres Callao ved
Kysten med 16,9° i Middel for Aug. og 21,6° for
Marts. I Lima lidt inde i Landet, 158 m o. H.,
har Aug. 15,9° i Middeltemp., Febr 23,0°. Man
ser altsaa, at Temperaturen om Sommeren
stiger rask mod Indlandet, medens Vintertemp.
kun aftager lidt til Trods for den noget større
Højde. I den nordlige Del af Kystlandet falder
Nedbøren som 2—3 Byger i Løbet af Sommeren.
S. f. 8° s. Br. bliver Fugtighedsforholdene noget
bedre, idet der om Vinteren danner sig tætte
Taager (Garuas) over Havet. Disse breder sig
ind over Kystlandet og fugter Jorden som en
fin Støvregn. I Lima er den aarlige Nedbør 4,6
cm, hvoraf 3,8 i Juni—Septbr i Form af Garuas.
Taagerne gaar i den mellemste Del af P. op til
300—400 m o. H., i den sydlige Del af Landet
endog op til 1000 m o. H. Over Taageregionen
ligger et Bælte med yderst ringe Nedbør, og
først i endnu større Højder bliver
Nedbørsforholdene bedre. Ved Jernbanen, som fra
Mollendo fører op i Landet, ligger La Goya i en Højde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
