Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passionsspil - passiv - Passiv (i Grammatik) - Passiv (i Økonomi) - passive Hindringer - passive Metaller - Passivhandel - passiv Interessent - Passivitet - Passivitet, Jerns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
By Oberammergau. Det hedder sig, at de
mærkelige, endnu florerende Forestillinger dér
indstiftedes 1634 som Følge af et religiøst Løfte
under Pesten det foregaaende Aar. Rimeligere
er det dog, at man 1634 har begyndt at
opføre Skuespillene med bestemte regelmæssige
Mellemrum, men at de allerede har været til
før. Den ældste Tekst deraf, som man har, er i
et Haandskrift fra 1662; men det er paavist, at
den er en Sammensmeltning af 2 ældre Stykker,
man endnu besidder, nemlig et (vistnok)
augsburgsk P. fra 15. Aarh. og et P. af
Mestersangeren Sebastian Wild (16. Aarh.): begge er helt
optagne i Stykket fra 1662, blot noget udvidede
og delvis med Omstilling af Scener. Midt i 18.
Aarh. fremkom imidlertid en ny, temmelig
smagløs Tekst af Pater Rosner, paa Grundlag
af den ældre; den forbedrede — dog egl. ikke
overdrevent poetiske — Form, hvori P. er
blevet opført i 19. Aarh., skyldes Byens gl, af P.
meget fortjente Præst Daisenberger (d. 1883).
Dialogen er Prosa, vekslende med lyriske
Mellemspil og Tableauer, og der er sat Musik
dertil af en Skolelærer i Byen i 18. Aarh’s Slutn.
Teaterbygningen er meget stor, rummer langt
flere Tilskuere end Verdens største Teater.
Scenen og til Dels Tilskuerpladsen er uden Tag. De
udførende, ogsaa Korets og Orkesterets
Medlemmer, er alle fra Oberammergau, brave
Bønder og Billedskærere med Hustruer og Døtre,
og den naive Alvor, hvormed hele Personalet
omfatter Opgaven, har noget ejendommeligt
smukt og tiltrækkende ved sig. Mange af de
traditionelle Grupperinger i de forsk. Optrin af
Lidelseshistorien er af forbavsende Virkning.
Det er Reglen, at Skuespillene gentages hvert
10. Aar (sidste Gang var det 1922, efter at der
havde været en længere Pause p. Gr. a.
Krigsaarene); Opførelserne (7—8 Timer) finder Sted
hele Sommeren igennem, fra Kristi
Himmelfartsdag til Udgangen af September, mest om
Søndagen. Siden Ed. Devrient ved Midten af 19.
Aarh. henledede Opmærksomheden paa disse
Skuespil, er de mere og mere blevne Genstand
for stærk Tilstrømning af Rejsende fra alle
Verdens Kanter, deriblandt mange Englændere og
Amerikanere, medens tidligere Publikum
væsentlig bestod af Folk fra Omegnen, der
ligefrem søgte og fandt Opbyggelse ved
Forestillingen. At den blotte Nysgerrighed nu har
Overtaget hos en stor Del af de Tilrejsende, kan vel
nok antages, ligesom det vel knap kan helt
undgaas, at Byfolkene selv kommer til
efterhaanden at opfatte deres fromme Spil vel meget som
en Forfængeligheds- og Forretningssag. (Litt.:
Der er skrevet meget om P. i Oberammergau; I
fremhæves kan: Deutinger, »Das
Passionsspiel in Oberammergau« [München 1851]; L.
Clarus’ Bog med samme Titel [2. Udg. smst.
1860]; A. Hartmann, »Das Oberammergauer
Passionsspiel in seiner attesten Gestalt«
[Leipzig 1880]; H. Diemer: Oberammergau und
seine Passionsspiele« [München 1900]; Rob.
Neiiendam i »Omkring Teatret«, 1. Bd
[Kbhvn 1919]).
E. G.
passiv (lat.), uvirksom, udeltagende;
lidende, uimodtagelig for Indtryk. Jfr de følgende
Artikler.
Passiv (Lideform ell. Lideart) er i
Grammatikken Navnet paa et af Verbets
Hovedarter (Genera, se Genus). Den samme Tanke
kan udtrykkes paa to forsk. Maader som i
»Hans elsker Trine« og »Trine elskes af Hans«;
i den første Vending er Verbet aktivt, i den
anden passivt, idet det, der i Aktiv er Objekt, i
P. gøres til Subjekt. Vi har P. uden Subjekt i
Sætninger som »der danses«. Ikke alle Sprog
har særlige P.-former; paa Græsk bruges
Medium i stor Udstrækning til at udtrykke P. Paa
Latin (og i de keltiske Sprog) har man en Rk.
P.-former med Kendelyden r, hvis Oprindelse
ikke er helt forklaret. I de nordiske Sprog har
vi en P. paa -s, der er opstaaet af Pronomenet
oldnordisk sik (finde-s af finna-sik, finna-sk,
finna-st); paa lgn. Maade anvender Fransk
hyppigt Reflexiv-Pronomenet (se trouve, finder sig
= findes); ogsaa Russisk har den samme
Udvikling. Men overordentlig hyppigt anvendes
Omskrivninger som bliver elsket, tysk wird geliebt,
ell. er elsket, fr. est aimé, eng. is loved.
O. Jsp.
Passiv, Ft. Passiver eller Passiva.
Ved Opgørelse af en hvilken som helst
Formuetilstand forstaas ved P. alt, hvad der maa
fradrages Ejendelenes (Aktivernes) Sum for
at faa den virkelig tilstedeværende Formue
fastslaaet. P. vil som Regel kun bestaa af
Gældsposter af forsk. Art, Prioritetsgæld, Varegæld,
Vekselgæld, Banklaan ell. andre Pengelaan o.
s. v. Se Aktiv og Statusopgørelse.
(C. V. S.). J. Th.
passive Hindringer har i Modsætning til
aktive Hindringer ingen Værdi som Hindring,
med mindre de kan holdes under virksom Ild
(se Hindringsmidler).
passive Metaller. Visse Metaller, navnlig
Jern, kan under særlige Omstændigheder gøres
uangribelige af Syrer. Dyppes en Jerntraad i
fortyndet Salpetersyre, opløses den hurtig; men
dyppes den i koncentreret Salpetersyre, opløses
den ikke og kan derpaa uden at opløses videre
neddyppes i fortyndet Salpetersyre, idet den er
blevet »passiv«. Passiviteten fremkommer
særlig ved stærk Iltning og maa vel antages at
skyldes den Iltehinde, som dannes paa
Overfladen, men Fænomenet kan næppe siges at
være tilfredsstillende forklaret.
Carl J.
Passivhandel, se Aktivhandel.
passiv Interessent eller stille Interessent,
den kun med sit Indskud heftende anonyme
Deltager i et Kommanditselskab.
K. B.
Passivitet (lat.), Uvirksomhed.
Passivitet, Jerns. Forbinder man en
blank Jerntraad med en Platintraad og dypper
det hele ned i stærk Salpetersyre, saaledes at
Jernet ikke kommer til at røre ved Syren før
Platinet, vil Jernet ikke angribes af Syren; det
er »passivt«. Ved Berøring med et Stykke Zink
kan man atter gøre Jernet »aktivt«, saa det
opløses af Syren. Jern og Platin danner tilsammen
med Syren et galvanisk Element, i hvilket den
elektriske Strøm gaar fra Jern gennem Syre til
Platin. Herved udfældes Ilt paa Jernet, og der
dannes sandsynligvis et Overtræk, som
beskytter mod Syrens Angreb. Ombyttes Platinet med
Zink, gaar Strømmen den modsatte Vej, og
Beskyttelsen forsvinder.
(K. S. K.). A. W. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
