- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
942

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passatvinde - Passau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retning, i alle Tilfælde hvad N.—S.
Komponenten angaar; Ø.—V. Komponenten synes at være
mindre sikker. — De her skildrede Vindforhold,
der er meget skematiske, idet de virkelige
bliver stærkt modificerede i Nærheden af Land
og ved Indgriben af andre Vindsystemer svarer
nogenlunde til flg. Forestilling om P.’s
Oprindelse: Den direkte Følge af Solens stærke
Bestraaling af de ækvatoriale Bælter af
Jordoverfladen er en stærk Opvarmning af Lufthavet
ovenover; dette udvider sig derfor, det saa at
sige »hovner op« i en Ring over Ækvator og
foranlediger derved, at de højeste Partier lige
over Ækvator rutcher nedad mod N. og S.;
nien Resultatet af denne Bevægelse maa jo
blive en Slags Ophobning af Luft i to
ringformede Bælter N. og S. for Ækvator; ved Bunden
af Lufthavet, d. e. ved Jordens Overflade, bliver
Trykket derfor størst netop under denne
Ophobning af Luft og maa give Anledning til en
Bortstrømning af Luft fra disse Bælter mod N.
og S., Strømninger, der netop svarer til den
Ovenstaaende Beskrivelse af P. Den
»ophovnede« Ring ved Ækvator og de to Bælter med
et stort »Bundtryk«, hvorfra Bevægelserne
udgaar, svarer til de tre omtalte Bælter med Stille.
Lufttryksobservationerne viser ligeledes, at
Bælterne ved Vendekredsene netop er de
Omraader paa Jorden, hvor Lufttrykket er
størst. — Medens de mod Ækvator
blæsende P. maa tænkes ved Ankomsten
dertil atter at indgaa i den beskrevne
Cirkulation, er Forholdene langt mere indviklede for
de P., der blæser mod Polerne; dels møder
de mere ell. mindre direkte de kolde
Luftmasser, der kommer fra Polerne, og dels gør den
Omstændighed sig i stadig stigende Grad
gældende, at Luftmasser, der bevæger sig mod
Polerne, saa at sige stadig faar daarligere
Plads — fordi Breddecirklerne jo stadig bliver
mindre — og derfor paa en ell. anden Maade
maa se delvis at »slippe ud« og finde Vej
tilbage til Ækvator igen. Det er utvivlsomt i
meget høj Grad disse indviklede Forhold, der
er Aarsag til de ved de store
Barometerminimer karakteriserede uregelmæssige
Vindforhold i Zonerne mellem Vendekredsene og
Polaromraaderne (se Polarfront). —
Overensstemmende med den gjorte Antagelse om P.’s
Oprindelse, flytter de forskellige beskrevne
Bælter sig i Aarets Løb mod N., ell. S., følgende
Solens varierende Højde paa Himlen (se hosst.
Kort).
H.-P.

Fig. 1. Luftbevægelsen i de laveste Lag over<bAtlanterhavet, Januar—Februar (efter <span class=
Fig. 1. Luftbevægelsen i de laveste Lag over

Atlanterhavet, Januar—Februar (efter Angot).


Fig. 2. Luftbevægelsen i de laveste Lag over<bAtlanterhavet, Juli—August (efter <span class=
Fig. 2. Luftbevægelsen i de laveste Lag over

Atlanterhavet, Juli—August (efter Angot).


Passau [’pasa^u], By i bayersk
Regeringsdistrikt Nedrebayern ved Sammenløbet af
Donau, Inn og Ilz, har (1919) 20541 Indb. P.
bestaar af den egl. Stad (Altstadt und Neumarkt)
paa den klippefulde Landtunge mellem Inn og
Donau og Forstæderne Innstadt paa højre Bred
af Inn, Ilzstadt (den tidligere Jødeby) paa
venstre Bred af Ilz samt St. Nikola ved
Jernbanegaarden og Anger-Forstaden paa venstre Bred
af Donau. Bydelene er forbundne ved flere
Broer. Domkirken, St. Stephan, er grundet i 5.
Aarh., ombygget i 15.—16. Aarh. i gotisk Stil,
efter en Ildebrand genopført 1662—80. P. var
tidligere en stærk Fæstning og havde to
Kasteller, det nu som militær Straffeanstalt benyttede
Oberhaus, fra hvis Udsigtstaarn man har et
pragtfuldt Overblik over Egnen, og det allerede
737 nævnte Unter- ell. Niederhaus, nu
Privatbesiddelse. Der findes betydelig Læder-,
Porcelæns- og Trævarefabrikation, Klokkestøberi,
Grafitværker. Handelen beskæftiger sig især
med Træ, Korn, Vin og Salt; i P. har
Passagerdampskibsfarten paa Donau sit øvre Endepunkt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0992.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free