Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passageret - Passaglia, Carlo - Passaic - Passamaquoddy - Passamezzo - Passant - Passarge, Ludwig - Passariano - Passaro - Passaron - Passarowitz - Passatskyer - Passatstøv - Passatvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hære, men skal iflg. den nævnte Konventions
Art. 14 i saa Fald internere dem til Krigens
Slutning.
Betegnelsen P. anvendes undertiden ogsaa om
andre Forhold, saaledes om den Ret, som
diplomatiske Repræsentanter, der udsendes fra et
Land til et andet, har til at passere et tredje.
Benne P. omfatter ikke Ret til at gøre Ophold
paa den tredje Magts Territorium mod dennes
Ønske og giver efter den alm. Mening ikke
Gesandten Krav paa eksterritorial Behandling i
det Land, han passerer igennem. Passagestaten
behøver ikke at indrømme Gesandten en
saadan P., naar den er i Krig med hans Afsender
ell. Modtagerstat. En fjendtlig Magts Gesandt,
der om Bord i et neutralt Skib er undervejs til
sit neutrale Bestemmelsessted, kan gøres til
Krigsfange, naar Skibet kommer ind paa den
anden krigsførende Magts Søterritorium. For at
undgaa dette maa Gesandten søge at faa et
Lejdebrev af den Art, som den britiske Regering
i fl. Tilfælde under Verdenskrigen udstedte til
Centralmagternes diplomatiske Repræsentanter
i Nordamerikas Forenede Stater, der var
neutrale indtil 1917. (Litt.: Annuaire de l’Institut
de droit international [Paris 1894], XIII, 303 ff.;
Oppenheim, International Law [London
1920—21], I, 337 ff., II, 434 ff.; Stier-Somlo
i »Wörterbuch des Völkerrechts und der
Diplomatie« [1924] I, 780 ff. Om Gesandters P., se
særlig Satow, A guide to diplomatic practice
[London 1917], I, 317 ff.).
G. R.
Passaglia [pa’salja], Carlo, rom.-kat.
Teolog, f. i Lucca 2. Maj 1812, d. i Turin 12. Marts
1887. 15 Aar gl blev han Jesuit. En Tid opholdt
han sig i England, da Jesuitterne forjoges fra
Rom, men vendte tilbage 1849. Han blev Prof.
ved Collegium Romanum og forsvarede Dogmet
om Maria’s ubesmittede Undfangelse, ligesom
han kæmpede for Pavens verdslige Magt, men
slog pludselig om og begyndte at arbejde for
Italiens Enhed. Han skrev endog skarpt mod
Tanken om at give Paven verdslig Magt. En Tid
lang virkede han som Prof. i Moralfilosofi i
Turin. I sine sidste Aar forsøgte han Tilnærmelser
til Vatikanet, og kort før sin Død genkaldte han
fuldstændig. (Litt.: Biginelli, Biografia del
sacerdote C. P. [Turin 1887]).
A. Th. J.
Passaic [pə’seäk]. By i U. S. A., New Jersey,
ligger ved den 160 km lange, sejlbare P.
River, der udmunder i Newark Bay, og har
forskelligartet Fabriksdrift, især Tekstilindustri.
(1920) 63841 Indb.
G. Ht.
Passamaquoddy [päsəmə’kwådi], Bugt
mellem Staten Maine af U. S. A. og Prov. New
Brunswick of Dominion of Canada, er 20 km
lang, 15 km bred, optager St. Croix River og
maa betragtes som en Underafdeling af
Fundy-Bugten.
G. Ht.
Passamezzo [-’mæd.zo] (ital. af passa, Trin
og mezzo, halv), en gl ital. Dans, muligvis en
Afart af Pavanen, hurtigere og mindre
højtidelig.
S. L.
Passant [pa’sã] (fr.), Gennemrejsende.
Passarge [pa’sargə], Ludwig, tysk Forf.
(1825—1912). Af hans Skr kan nævnes:
»Schweden, Wisby und Kopenhagen«, »Sommerfahrten
in Norwegen«, »Henrik Ibsen« (1883). Han har
oversat H. Ibsen’s »Brand« og »Per Gynt« samt
B. Bjørnson’s »Over Evne« (»Über die Kraft«) (i
Reclam’s Universalbibl.).
C. B-s.
Passariano. Landsby i det nordøstlige
Italien, Prov. Udine, har et Slot, der er bygget
af Venezias sidste Doge. Oktober 1797 fandt her
de Forhandlinger Sted, der førte til Freden i
Campo Formio.
C. A.
Passaro, Passero, Kap P., det
sydøstligste Punkt af Sicilien. N. f. P., der i Oldtiden
hed Promontorium Pachynum, ligger den lille Ø
Passaro, der har et forfaldent Kastel, Fyrtaarn
samt Tunfiskeri. 1718 sejrede ved P. en eng.
Flaade over Spanierne.
C. A.
Passaron, By i Epeiros i Oldtiden, en Tid
lang Landets Hovedstad.
H. H. R.
Passarowitz, se Požarevac.
Passatskyer er en Betegnelse, dels for de
løsrevne Skymasser, der ses drivende i
Passatvindenes Omraader, og dels for den Skymasse
ell. Skyhætte, der inden for Pasat’ernes
Omraader ofte ses hvilende over høje Øer ell.
enlige Bjergpartier, fremkaldt ved Vindens
Bevægelse opad (med deraf flg. Afkøling) langs
Bjergskraaningen. Denne Skymasse kan ofte
have Udseende som en Fane ell. lign., der
strækker sig ud imod Vinden; mindre Skyklatter,
der river sig løs derfra, driver derimod videre
med Vinden for ret hurtigt at forsvinde, naar
de naar hen i den forholdsvis tørre Luft paa
Bjergets Læside.
H.-P.
Passatstøv kaldes det Støv af brunlig eller
rødlig Farve, der især falder ned paa den
vestlige Kyst af det tropiske Afrika.
H.-P.
Passatvinde. Drivkraften for Vindene er
den Varme, Solen meddeler Jorden igennem sin
Straaling, mest ved Ækvator, mindst ved
Polerne. At beregne de Bevægelser, der derved
opstaar i Lufthavet, har hidtil ikke været
muligt, selv under den Forudsætning, at Jordens
Overflade var ens overalt, f. Eks. en Havflade.
Derimod viser Observationerne, at
Luftbevægelsen er overordentlig regelmæssig over de
store Have inden for og omkr. Vendekredsene
og giver Anledning til Vinde, de saakaldte P.,
som blæser med en meget stor Vedholdenhed
praktisk talt fra samme Retninger hele Aaret
rundt, og som, ved de Retninger, de blæser fra
paa de forsk. Steder, giver overordentlig
vigtige Oplysninger om Hovedstrømningerne i
Lufthavet. P. blæser nu i Hovedtrækkene
saaledes: Mellem Ækvator og Vendekredsene fra
disse mod Ækvator; denne Bevægelsesretning
drejes imidlertid p. Gr. a. Jordrotationen mod
Højre N. f. Ækvator og mod Venstre S. f.
Ækvator, saa Hovedretningerne bliver NØ. og SØ.
og mange Steder ved Ækvator næsten Ø.
N. — og S. — for Vendekredsene er
Hovedbevægelsen bort fra disse, altsaa henh. fra S.
og fra N., med en fra Jordrotationen
stammende vestlig Komponent, saa P.’s
Hovedretning her bliver henh. SV. og NV. I Bælterne
lige omkr. Ækvator og Vendekredsene hersker
der gerne Vindstille ell. uregelmæssige
Vindforhold (calms, doldrums, »Hestebredderne«).
Mægtigheden af de Luftlag, der deltager i
P.-Bevægelsen, synes efter det foreliggende, ikke
store, Observationsmateriale at dømme, at
beløbe sig til nogle faa Tusinde m; i større
Højder blæser som Regel Anti-P. med en modsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
