Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palliser, William - Pallium - Páll Jónsson - Pall-Mall - Pall-Mall-Gazette - Palltosk - Pallor og Pavor - Palm, August Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv om de endnu fra gl Tid indgaar i enkelte
Staters Ammunitionsbeholdninger.
(F. W.). C. H. R.
Pallium, et hvidt uldent Baand, tre Fingre
bredt, som bæres af Paven, de romersk-katolske
Patriarker og Ærkebiskopper og enkelte
Biskopper. P. svarer ganske til det gr.
Omoforion. P. er smykket med 6 indvævede sorte
Silkekors, og det bæres om Halsen, saaledes at
Baandets Ender hænger ned ad Bryst og Ryg.
Nonnerne i S. Agnese ved Rom tilvirker P., som
derefter opbevares ved Peter’s Grav, indtil
Paven faar Anvendelse for dem.
A. Th. J.
Páll Jónsson [’pa.l-’jo.nsån] islandsk
Biskop, f. 1155, d. 29. Novbr 1211. Han var Søn
af Høvdingen Jón Loptsson i Oddi og fik en
udmærket Uddannelse baade i Hjemmet og i
England. Som Voksen overtog han Gaarden
Skarð paa Land i Rangårvallasyssel og et
Godedømme og blev en meget anset Mand. Paa
Altinget 1194 blev han valgt til Biskop i Skálholt,
skønt han i gejstlig Henseende kun var viet som
Degn. Den samme Sommer rejste han til Norge
og blev præsteviet der om Vinteren. Da
Ærkebiskop Erik dengang var landflygtig fra
Norge, maatte P. rejse til Danmark for at
modtage Bispevielsen af Ærkebiskop Absalon (23.
Apr. 1195). S. A. vendte han tilbage til Island.
Som Biskop var P. nærmest som en
velhavende, dannet Høvding, der lagde stor Vægt paa
at smykke og forstørre Domkirken; han lod
lave et kostbart og pragtfuldt Skrin til Stedets
Helgen, Thorlakur hinn helgi. Han styrede sit
Bispedomme med Klogskab og Dygtighed og
opretholdt Freden i dette. Han lod Kirkerne
tælle i Bispedømmet, og de fandtes at være
220. Af P. findes en særlig Saga, der er
skrevet af en Samtidig kort efter Biskoppens Død.
Den er trykt i »Biskupa sögur«, 1. Bd. (Litt.:
B. Th. Melsted, »Islendinga saga«, III).
B. Th. M.
Pall-Mall [pe£-’me£], af palla: Bold og
malleus: Kølle), et gammelt britisk Spil, der
nu ikke øves mere. Spilles med Bold eller
Kugle af Træ. Det beskrives saaledes 1670: »Pale
Maille, et Spil, hvori en Kugle med en Kølle
slaas gennem en høj Jernbue, der staar ved
Enden af en Allé, og den, der kan gøre dette
i færrest Slag, eller i et Antal Slag, man er
blevet enig om, har vundet«. En Kølle og en
Bold til Spillet blev fundet 1845 og er nu i
British Museum. Køllen ligner en Kroketkølle,
men Hovedet er bøjet, og gaar jævnt over i
Skaftet, Bolden er af Buksbom og omtrent en
Fod i Omkreds.
Spillet var meget yndet og udbredt i 16. og
17. Aarh., da det, ligesom Paume-Spillet, endog
øvedes af kgl. Personer. Om den ulykkelige
Maria Stuart paastod hendes Fjender, at hun
udviste en skammelig Ligegyldighed med sin
Mands Skæbne, idet hun faa Dage efter hans
Mord »blev set spille Golf og P.-M. paa
Markerne ved Seton«. Det angives, at Spillets
Hjemland er Frankrig, paille-maille, hvor dets
Udbredelse baade der og i andre,
mellemeuropæiske Lande var den samme som paa de
britiske Øer.
I mange Lande var der tidligere udlagt
Baner til Spillet i alle Byer. I Alm. laa disse
Baner paa Voldene, var 400—500 Fod lange,
begrænset af Træer og udlagt med Sand. Navnet
er i England, Frankrig, Holland og Tyskland
talrige Steder blevet bevaret i Gadenavnene, f.
Eks. i Altona og London, thi naar Byen
voksede, kom Banen til at ligge inde i selve Byen,
blev da udlagt som Gade og fik Spillets Navn.
Ogsaa fra daglig Tale kendes pêle-mêle,
pell-mell, pele mele, der skulde danne et Billede af
den Forvirring, der tilsyneladende herskede paa
Banen, naar muligvis flere Partier spillede paa
samme Tid. Om Vinteren øvedes Spillet paa
Isen. Paa holl. Billeder fra 17. Aarh. ses det
ofte blive øvet paa Kanalernes blanke Flade.
Under Navn af Mailspillet findes en
meget omstændelig Beskrivelse af Spillet i
»Gymnastiske Lege« af J. Werfel (Kbhvn 1801).
Man kan øve det paa 4 Maader: 1) uden
Partier, 2) med Partier, 3) med stærke
Slag og 4) à la chicane.
Naar man spiller uden Partier, saa
spiller hver Person for sig alene. Kuglerne bliver
her lagt ved Beg. af den bestemte Bane; hver
Spiller driver, naar Turen kommer til ham,
sin Kugle af Sted, og hver tæller de Slag, han
gør, og den, der har drevet sin Kugle gennem
Buen i den anden Ende af Banen med færrest
Slag, har vundet Spillet. Derefter begynder
man et nyt Parti, idet man vender og spiller
tilbage til den anden Ende af Banen. Naar man
spiller med Partier, deler man sig i to
Grupper, og da arbejder hver Spiller det
bedste han kan for det Parti, han hører til. Ved
at spille med stærke Slag kommer det
blot an paa, hvem, der formaar med et eneste
Slag eller et forud bestemt Antal at drive sin
Kugle længst bort. De svagere Spillere faar
gerne her noget forud. À la chicane spiller man
paa Marken, i Alleer, paa Veje og hvor man
finder for godt. Her er man pligtig til at slaa
Kuglen fra det Sted, den ligger paa, uden at
maatte lægge den paa noget bedre Sted. Til
Maal bestemmer man et Træ eller et Pas
mellem tvende Træer, Buske etc. Hvo, der kommer
derhen i færrest Slag, ell. hvo, der i lige mange
Slag driver Kuglen længst bort, har vundet
Partiet. Fra dette Spil stammer Kroket og Billard.
Fr. K.
Pall-Mall-Gazette [pe£-’me£-gərzet], et
udbredt londonsk Dagblad af opr., liberal, senere
radikal, stærkt sensationel, nu moderat
konservativ, Farve.
Palltosk, norsk Benævnelse paa
Taskekrabbe, Cancer pagurus. Navnet kommer af, at
Krabben ofte faas paa »Paller«, Forhøjninger
paa Havbunden; »Tosk« = Taske.
H. F.
Pallor (den blege Rædsel) og Pavor
(Forfærdelse), Personifikationer i Mars’ Følge (se
Mars). Paa en Mønt er Pallor fremstillet med
nedhængende Hovedhaar og andre Tegn paa
Forfærdelse.
H. A. K.
Palm, August Theodor, sv. Redaktør,
Socialdemokratiets Banebryder i Sverige,
Skolelærersøn fra Skaane, f. 5. Febr 1849. 10 Aar gl
kom han i Skræderlære. Under sine Vandreaar
opholdt han sig nogle Aar i Haderslev, hvorfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
