- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
774

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pallanza - Pallas - Pallas - Pallas, Peter Simon - Pallasit - Pallask - Pallavicini, Benedetto og Carlo - Pallavicino Trivulzio, Giorgio - Palle - Pallene - Palleske, Emil - palliata fabula - Palliativ - Palliser, William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ud i Lago Maggiore, lige over for de
Borromeiske Øer og har talrige prægtige Villaer,
Gymnasium, botanisk Have samt Bomulds- og
Silkevæverier. (1911) 5775 Indb.
C. A.

Pallas, (gr.), Tilnavn, næsten altid kun til
Athena, jfr. Palladion.
H. A. K.

Pallas, en Frigiven under Kejser Claudius,
ledede det kejserlige Finansvæsen og var en
af de mægtigste Mænd i Romerriget. Han bragte
Claudius’ Ægteskab med Agrippina i Stand,
men blev af Nero fjernet fra sin Stilling (55).
H. H. R.

Pallas, Peter Simon, en meget alsidig
tysk Naturforsker og Rejsende, f. 1741 i Berlin,
d. 8. Septbr 1811, blev, efter at have studeret
Medicin og Naturvidenskab og efter gennem fl.
Skr at have vist sig som en fremragende
Anatom, 1768 af Katharina II kaldet til Petrograd
og stillet i Spidsen for en videnskabelig
Ekspedition til det østlige Rusland og Sibirien.
Resultaterne af denne Rejse, der varede i 6 Aar
og strakte sig lige til den kin. Grænse, blev dels
nedlagte i en Rk. Skr af stor Bet. for
Videnskaben, dels opbevarede som de omfangsrige
naturhistoriske Samlinger, der danner
Grundlaget for Petrograd-Akademiets Museum. Af
hans litterære Arbejder skal nævnes: »Reisen
durch verschiedene Provinzen des russischen
Reichs« (3 Bd, 1771—76), »Sammlung
historischer Nachrichten über die mongolischen
Völkerschaften« (2 Bd, 1776—1802), »Neue nordische
Beiträge zur physikalischen und geographischen
Erd- und Völkerbeschreibung, Naturgeschichte
und Oekonomie« (1781), Elenchus zoophytorum
(1796), Miscellanea zoologica (1766), Spicilegia
Zoologica
(2 Bd, 1767—1804), Flora Rossica (2
Bd. 1784—88), Zoographia Rossiæ Asiaticæ (3
Bd, 1811), Icones insectorum præcipue Rossiæ
Sibiriæque peculiarium
(2 Afd., 1781—83) o. s. v.
1787 blev P. Admiralitetskollegiets Historiograf,
og fra 1796 levede han paa Krim, hvor
Kejserinden havde skænket ham to Landsbyer og et
Hus i Simferopol. 1810 forlod han Rusland og
tog hjem til Berlin, hvor han døde Aaret efter.
(J. C.). R. H. S.

Pallasit, d. s. s. Sten-Jern-Meteorit.

Pallask, Ryttervaaben med en lang, lige og
bred Klinge, tveægget eller med Ryg og
forsynet med et halvt Kurvebøjlefæste. Vaabnet er
lige egnet baade til Hug og Stød. P. danner
Overgangen fra det tidligere Ryttersværd til
den mere moderne Sabel, der er svagt
krummet. Den føres nu i de fleste Armeers Rytteri
kun af det svære Rytteri — Kyrasserer og
Dragoner. I Danmark bruges den ikke mere. Den
sidste Afdeling, der førte den, var Hestgarden.
Se i øvrigt under Sværd.
C. H.

Pallavicini [-vi’tsini], ital. Komponister. 1)
Benedetto, 16.—17. Aarh., Kapelmester ved
det hertugelige Kapel i Mantua, frugtbar
Komponist af Madrigaler og Motetter, bl. de sidste
flere for udvidet Stemmeantal (8—16 Stemmer).
2) Carlo, Operakomponist (1630—88), gjorde
sig særlig bemærket ved den ital. Hofopera i
Dresden, hvor han 1667 blev Vicekapelmester,
1672 Kapelmester. Hans Operaer viser
Fremskridt i Recitativets Behandling og i harmonisk
Fylde. Operaen Gerusalemme liberata er udg.
i Nyudgave af H. Abert (»Denkmäler deutscher
Tonkunst«).
A. H.

Pallavicino Trivulzio [-vi’tsino-tri’vultsio],
Giorgio, Marchese, ital. Frihedskæmper, f.
1796, d. 5. Aug. 1878. Han tog allerede 1821
Del i Frihedsbestræbelserne i Milano og sad
indtil 1835 i Fængsel paa Fæstningen Spielberg;
var med i Gadekampen i Marts 1848 og levede
siden i Sardinien, medens hans Godser
inddroges; blev 1857 Senator her. Aug.—Novbr 1860
var han Garibaldi’s Prodiktator i Syditalien og
forstod at hindre et Brud mellem Cavour og
Garibaldi, ligesom han i April 1861 udsonede
denne med Cialdini. Hans Erindringer udgaves
1882—95 (3 Bd).
E. E.

Palle (oldn. Palnir), dansk Mandsnavn.

Pallene, se Chalkidike.

Palleske, Emil, tysk Forf. og Oplæser, f.
i Tempelburg i Pommern 5. Jan. 1823, d. i Thal
ved Eisenach 28. Oktbr 1880. Han studerede
Historie og Literatur i Berlin og Bonn,
optraadte som Skuespiller 1845—51 i Oldenburg,
blev Recitator og rejste meget omkring, men
boede længere Tid i Weimar. Han har skrevet
Dramaer som »König Monmouth«, »Achilles«
og »Oliver Cromwell«, men naar han endnu er
kendt, skyldes det Bogen »Schiller’s Leben und
Werke«, der udkom 1858—59 (16. Opl.,
Stuttgart 1900), og endnu har Værdi (oversat paa
Dansk af Anna Winkel-Horn). Han har ogsaa
skrevet en Mindebog om Charlotte von Kalb.
C. B-s.

palliata fabula (lat.) kaldtes af Romerne
en Komedie, der var oversat ell. bearbejdet
efter et gr. Mønster, i Modsætning til togata
fabula
, en Komedie af nationalt romersk
Indhold. P. f. har faaet sit Navn efter pallium, en
Art Kappe, som brugtes af Grækerne, og hvori
Skuespillerne i den Slags Stykker optraadte.
De betydeligste rom. Komedier tilhører denne
Klasse, saaledes de endnu opbevarede af
Plautus og Terentius.
H. H. R.

Palliativ (af pállium, Kappe) kaldes en
Lægebehandling, der gaar ud paa at lindre eet eller
flere af de tilstedeværende Symptomer, men
ikke paavirker den egl., til Grund liggende
Sygdom; p. Behandling bliver saaledes omtr.
ensbetydende med symptomatisk Behandling.
(Lp. M.). P. H.

Palliser [’pälisə], William, eng.
Kavallerimajor og Artilleritekniker, f. 18. Juni 1830 i
Dublin, d. 1882, opfandt 1860 de saakaldte
haardstøbte Projektiler, der fremstilledes
ved, at særlig godt Raajern blev støbt i Kokiller,
hvorved de opnaaede en meget haard
Overflade (se haardstøbt Jern). Projektilerne
var enten massive ell. forsynede med et mindre
Hulrum bagtil, i hvilket anbragtes en
Sprængladning. De benyttedes til Skydning imod
Panserplader og havde en ikke ringe Bet. i disses
første Tid, fordi de var langt billigere end
Staalprojektiler; de fremstilledes i stor Mængde
og fortrinlig Kvalitet af det tyske Firma
Gruson i Magdeburg. Efterhaanden som
Panserpladernes Modstandsevne voksede, og
Omkostningen ved Fremstilling af Staalprojektiler
formindskedes, tabte de haardstøbte Projektiler i
Bet., og de maa nu betragtes som forældede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free