Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ostindiske Kompagnier - ostindisk Gummi - Ostitis - ostium - Ostjaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den »onyttiga och skadeliga indiska
Commercien«, hvorved navnlig sigtedes til Indførselen
af asiatisk Silke, der endog flere Gange blev
forbudt. Forholdene tog imidlertid snart en
gunstigere Vending for Kompagniet. I den
Aarrække, Oktrojen omfattede, afgik i alt 25
Ekspeditioner; heraf var blot de 3 bestemte for
Bengalen, de øvrige gik til Kina. 4 Skibe
forulykkede, men de genværende gav saa stort
Udbytte, at Aktionærerne, foruden at faa deres
Kapital tilbagebetalt, tillige gennemsnitlig fik
30 % i Dividende. 1746 fornyedes Privilegierne
paa 20 Aar. 1753 omdannedes Kompagniet til
et virkeligt Aktieselskab med fast Kapital.
Deltagerne i denne anden Oktroj-Periode fik i
Udbytte tilsammen 347 3/4 % ud over den
tilbagebetalte Kapital. 7. Juli 1762 udfærdigedes
Oktroj paa 20 Aar for et nyt Kompagni. Ogsaa
dette Selskab arbejdede med stort Held; af
39 udsendte Skibe gik intet tabt ell. led større
Havari, hvorhos det efter Udbrudet af den
amer. Uafhængighedskrig fik gunstige
Konjunkturer; det indtjente den indskudte Kapital 4
Gange, skønt det maatte betale betydelige
Afgifter til Staten. Intet Under, at der til den
fjerde Oktroj af 17. Juni 1786 og gældende indtil
1806 blev stillet store Forventninger. Disse
skulde dog skuffes. Efter Versailles-Freden
kunde de store Søfartnationer atter optage deres
oversøiske Handel med fuld Kraft, medens
Sveriges blev hemmet ved Krigen med
Danmark 1788—90, hvorhos Teimporten til England
og Holland blev vanskeliggjort. Hertil kom en
Række Uheld med Fartøjerne. Resultatet blev
derfor denne Gang Deficit, og Kompagniet gik
Konkurs. Ikke desto mindre ansøgtes der om
og udfærdigedes under 3. Marts 1806 en femte
Oktroj, der skulde have Gyldighed til 1821. Den
blev imidlertid ikke benyttet længere end til
1813, da Kompagniet blev opløst, — for øvrigt
med smukt Overskud, frembragt ved
Realisationen af værdifulde Ejendomme. 1814
erklæredes sv. Handel paa de ostindiske Farvande
for fri. Som et Minde om Sveriges o. K. staar
endnu deres gamle Hus i Göteborg, der nu
rummer Stadens Museum.
Ogsaa de tyske Lande har i kortere
Perioder haft deres o. K. Da Østerrig efter
Afslutningen af den sp. Arvefølgekrig (1713) kom
i Besiddelse af de sp. Nederlande, kunde det
tænke paa at drive oversøisk Handel med disse
Provinser som Udgangspunkt. Støttet af
Hollændere, der følte sig trykkede af deres eget
Lands o. K., begyndte Belgiere 1714 at udruste
Skibe for Fart paa Ostindien. Dette udviklede
sig derhen, at der 1723 oprettedes et med
kejserlige Privilegier udstyret o. K. i Ostende. Der
syntes at foreligge Betingelser for et
levedygtigt Foretagende, men allierede 1727 blev det
ofret for dynastiske Interesser, idet Kejseren
for at opnaa Englands Tilslutning til den
pragmatiske Sanktion maatte gaa ind paa at
inddrage Kompagniets Rettigheder.
I de østerrigske Stamlande opstod 1781 det
af Josef II for Handel paa Asien privilegerede
»Kaiserliche Compagnie von Triest«. Det gik
allerede 1785 ynkeligt til Grunde i en skandaløs
Bankerot.
Heller ikke i Preussen har det manglet paa
Projekter til Etablering af o. K., særlig i den
internationale Aktiesvindels Periode i Beg. af
18. Aarh. Saaledes forsøgte den i Danmark
uheldige Josias van Aspern (se ovf.) forgæves at
vinde Frederik Vilhelm I’s Interesse for Sargen.
Først under Frederik II meddeltes der 1750
udstrakte Privilegier til et »Asiatische
Handlingscompagnie« i Emden, der i denne
Anledning blev gjort til Frihavn. Ved Udbrudet af
den Schlesiske Krig maatte det allerede
likvidere (1756), dog uden at paaføre Indskyderne
større Tab. (Litt.: De Jonge, »De opkomst
van het Nederlandsch gezag in Oost-Indië«
[1862]; James Mill, History of British India
[4 Bd, ved Wilson 1848]; Hunter, The Indian
Empire [1886]; Malleson, History of the
French in India [1868]; E. Holm,
»Danmark-Norges indre Hist. under Enevælden 1660—1720«
[1885—86]; Y. Nielsen, »Peter Anker,
Guvernør i Trankebar« [i »Norsk Hist. Tidsskrift«,
I, 1. Bd, Kria 1871]; J. F. Nystrøm, »De
svenska ostindiska Kompagnierna« (1883); P.
Bonnassieux, Les Grandes compagnies de
commerce [1802]; A. Zimmermann, »Die
europäischen Kolonien« [2 Bd, 1896—98], i
hvilken der findes fyldige Litteraturhenvisninger).
(K. V. H.). Sv. N.
ostindisk Gummi, se Gummi
arabicum.
Ostitis, se Benbetændelse.
ostium (lat.). Munding, kaldes i Anatomien
forsk. Forbindelsesaabninger mellem
Legemshulheder. Hyppigst bruges Betegnelsen om
Aabningerne mellem Hjertekamrene og
Forkamrene.
S. B.
Ostjaker, vestsibirisk Folkeslag, hvis Sprog
tilhører den ural-altaiske Æt og staar Ungarsk
ret nær. Antropologisk er O. en Gren af den
mongolske Race: for største Delen er de under
Middelhøjde, har kort Hovedskal og fladt
Ansigt, gullig Hudfarve og sparsom Skægvækst.
Deres Land omfatter Egnene om nedre og
mellemste Ob og Irtysch, fra Ural i V. til Jenissei
i Ø.; men tidligere naaede de længere S. paa,
og medens de nu er stærkt aftagende i Tal
(under 20000), var de i 16. Aarh. et krigersk
Folk, som kraftigt modsatte sig Russernes
Fremtrængen. O. lever delvis af at fange
Pelsdyr og Fisk, men er tillige Rensdyr-Nomader.
De anvender om Vinteren Renen til at trække
en kanelignende »Slæde, hvorimod de hverken
bruger den som Ride- ell. Malkedyr. Om
Sommeren befærdes Floderne i Kano, udhulet af
en Træstamme, men med Rælingen forhøjet
med Planker, der fastsurres med Snore af
Lærkerødder. Boligen er i de sydlige Egne en
Bjælkehytte, nordl. et kegleformet Telt, dækket
med Skind ell. Bark. Dragten sys af Renskind,
som først er garvet med Hjernemasse og
Æggeblomme. Redskaber og Bohave laves mest af
Ben, Træ og Bark og er ofte tiltalende
ornamenteret. O. er i det hele taget et kunstnerisk
begavet Folk med en rig Skat af
Folkedigtning. De deles i mange, patriarkalsk styrede
Stammer. Under en meget overfladisk
Kristendom lever endnu hele den gamle shamanistiske
Religion. (Litt.: A. Ahlqvist i Acta Soc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
