Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ostindiske Kompagnier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at søge sit Lands Handel frennnet ved Hjælp
af et priviligeret, o. K. Villig lyttede Kongen til
de Forestillinger om det gavnlige for Staten af et
saadant, der gjordes ham af de to Hollændere
Jan de Willum ogl Herman Rosenkrantz, og det
første danske o. K., der oprettedes ved
Privilegium af 17. Marts 1616, støttedes ved større
Bidrag af den kgl. Kasse; Kapitalen kunde
efterhaanden bringes op i 190000 Rdl. (= c. 1 1/2
Mill. Kr), og Foretagendet ansaas dermed
sikret, saa meget mere, som man i Marts 1618
gennem Hollænderen Marcelis Boshouver
havde faaet afsluttet en Handelstraktat med
Kejseren af Ceylon — et, som det snart skulde vise
sig, temmelig værdiløst Dokument. 29. Novbr
s. A. afsejlede den første »indianske Flaade«,
konvojeret af et Krigsskib under Befaling af
den senere Rigsadmiral Ove Gjedde. Først 16.
Maj 1619 naaede han efter fl. alvorlige Uheld
Ceylon. Det lykkedes virkelig at erhverve
nogle Fordele for Danmark, bl. a. Afstaaelsen af
Byen Tranquebar, til hvis Beskyttelse Fortet
Dansborg anlagdes. Men det kommercielle
Udbytte af Ekspeditionen var højst ubetydeligt.
1. Jan. 1621 tiltraadte Ove Gjedde
Tilbagerejsen, og 5. Febr det flg. Aar ankrede han i
Karmsund i Norge, hvor han forlod sit Skib
for over Land at vende tilbage til Danmark.
Flere ny Togter var imidlertid afgaaede til
Tranquebar. Kongen selv i det mindste spandt
ikke Silke paa denne Handel, idet den indtil
1624 kostede ham c. 300000 Rdlr. Ikke desto
mindre blev den fortsat med vekslende Held,
indtil den 1650 maatte opgives. 20 Aar senere
blev denne Virksomhed genoptaget, men
heller ikke nu gik det bedre. Foretagendet led
under Mangel paa Kapital og slet
Administration, hvorfor det sygnede hen trods
Opmuntring fra Kronens Side. Et 1727, efter
Tilskyndelse af den holl. Købmand Josias van Aspern,
anstillet Forsøg paa at puste nyt Liv i
Kompagniet ved at overflytte en Del af dets
Virksomhed til Altona, forpurredes ved Hollands og
Englands skinsyge Indsigelser og Intriger, og
28. Apr. 1729 frasagde det sig al videre
Handel. Kronens Interesse for Sagen var
imidlertid ikke kølnet, og endnu s. A. kom der i Stand
et interimistisk o. K. under Kronprinsens
Forsæde. Grundlaget var skabt for det »asiatiske
Kompagni«. Dette fik sine kgl. Privilegier ved
Oktroj af 12. Apr. 1732 ogudviklede sig til et
Foretagende af stor Bet. for Danmarks Handel
og Økonomi. Aktiekapitalen var opr. blot 100000
Rdlr. fordelte paa 400 Aktier à 250 Rdlr;
Kongen selv tegnede sig for 19 Aktier. Denne
Grundkapital var dog alene beregnet paa at
indløse Tranquebar. Til Ekspeditionernes
Udrustning o. a. Udgifter maatte Aktionærerne
gøre Tilskud for hver Gang i Forhold til
Antallet af deres Aktier, for 6 Skibe i 1746
saaledes c. 4 1/2, Mill. Rdlr (= mindst 8 Mill. Kr).
Eksport blev der jo kun lidet af, og
Udrustningen var kostbar, Besætningerne saaledes
100—150 Mand, hvorhos ikke faa Skibe gik tabt.
Men Foretagenderne var alligevel som Regel
meget gevinstgivende. De hjemførte Varer
solgtes ved Auktioner. 1734—45 indbragte disse 9,16
Mill. Rdlr; af Varerne udførtes atter af
Landet for 6,43 Mill. Rdlr. I Christian VI’s
Regeringsaar tjente Aktionærerne med en Kapital
til Udrustning m. v. af c. 6,5 Mill. Rdlr et
Udbytte af c. 2,7 Mill. Rdlr. Under Frederik V
gik denne Handel yderligere frem; thi medens
der 1732—45 blev afsendt 15 Skibe til Ostindien
og 17 til Kina, steg disse Tal for Aarene
1746—65 til henh. 27 og 38. Auktionernes Salgssum
var i denne Periode c. 24,15 Mill. Rdlr, hvoraf
19,8 Mil. atter blev eksporteret, og i disse Tal
er ikke medregnet Udbyttet af det Gods,
Besætningerne havde Ret til at medbringe hjem
for egen Regning. Aktierne gav i disse Aar
gennemsnitlig c. 20 %, og enkelte Ekspeditioner
indbragte op til 50 %. I den flg. Tid aftog
Kompagniets Virksomhed, og da dets Oktroj udløb
1772, blev Handelen paa Ostindien givet fri
mod Ret for Kompagniet til i 20 Aar at
oppebære en Afgift af privat udsendte Fartøjer; af
saadanne udgik de første 1775. Sine ostindiske
Territorier, Tranquebar og Frederiksnagor
(Serampur), afstod Kompagniet 1777 til den
danske Stat og indskrænkede sig herefter til at
drive en ganske lønnende Teimport paa
Grundlag af sin Eneret til Handelen paa Kina,
hvorhen Tyngdepunktet for dets Virksomhed lidt
efter lidt overflyttedes. Selv da England 1784
nedsatte sin Tetold, formaaede Kompagniet
endnu en Tid lang at gøre gode Forretninger;
i de 22 Aar 1785—1806 uddelte det nemlig
gennemsnitlig aarlig 40 %. Aktiernes Kurs var
meget vekslende og i det hele stærkt
nedadgaaende; medens der 1781 blev betalt 2000 à
1900 Rdlr for Paalydende 500, var Værdien 1792
nede i 470 à 410 Rdlr. Auktionerne indbragte
1785—91 tilsammen c. 30,47 Mill., 1797—99 c.
15,63 Mill. og 1800—06 c. 26,4 Mill. Rdlr. Af de
hjemførte Varer 1797—1806 var 9 Mill. Rdlr
af kinesisk og 33 Mill. Rdlr af ostindisk
Oprindelse. Tages Føringsgodset med, maa man
i disse Aar regne denne Imports gennemsnitlige
Værdi til 4 3/2 Mill. Rdlr. Krigen med England
1807—14 tilføjede Kompagniet det dræbende
Slag. Handelen fravristedes Danmark, der her
ikke længere kunde konkurrere. Efter Krigens
Ophør udsendtes kun faa Ekspeditioner, og de
lønnede sig ikke. 1839 blev den asiatiske
Handel givet fri, 1843 opløstes Kompagniet, og 1845
overdrog Staten for c. 1 Mill. Rdlr sine
ostindiske Besiddelser til det eng. o. K.
I Sverige bevirkede Hollænderen Willem
Usselinx allerede 1626, at der skete et Tilløb
til Oprettelsen af et o. K. Et virkelig saadant
fik Landet dog først, efter at
Ostende-Kompagniet (se ndf.) var blevet opløst (1727), og den
deri anbragte Kapital søgte andensteds hen.
Den første Oktroj for et o. K. udfærdigedes 14.
Juni 1731 til Stockholm-Købmanden Henrik
König. Den gjaldt for 15 Aar og satte som
Betingelse bl. a., at de benyttede Skibe var byggede
ell. købte i Sverige, og at sv. Mønt ikke blev
udført. Fartøjerne skulde udgaa fra Göteborg,
hvor ogsaa de hjemførte Varer skulde
bortauktioneres. Kompagniet havde i Beg. mange
Vanskeligheder at kæmpe med. Holland,
England og Frankrig gjorde, hvad der stod i
deres Magt for at genere den ny Konkurrent,
og i den sv. Rigsdag faldt der bitre Ord mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
