Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oskar II, Frederik - Oskar, Karl August, Prins Bernadotte - Oskarsborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omstridte Spørgsmaal, der ikke i Længden lod sig
udskyde, efter at Venstre havde faaet Majoritet
i Folkerepræsentationen. Efter sin
Regeringstiltrædelse beholdt han vel det gamle
Højreministerium, men besluttede at imødekomme
Stortingsflertallet ved at foranledige, at
Statholderembedet, der kunde beklædes ogsaa af
en sv. Mand, blev ophævet i norsk Statsraad
alene (se Norge, »Historie«), hvorefter
Udnævnelsen af en norsk Statsminister paafulgte
(1873). 1891 opgav han ogsaa sin Ret til at
udnævne en Vicekonge i Norge. Derimod
nægtede han Sanktion paa Stortingets gentagne
Beslutning i Statsraadssagen, og da denne for
tredie Gang blev fastholdt i uforandret
Skikkelse, antog Striden en akut Karakter, idet der
nu blev Spørgsmaal om, hvorvidt Kongen havde
Ret til absolut Veto i Grundlovssager. Da nu
Stortinget vedtog en Rigsretsanklage mod
Ministeriet, der havde dettes Domfældelse til
Følge, og forlangte Grundlovsforandringen
publiceret som gældende Lov, blev Situationen
kritisk. Efter forgæves at have forsøgt andre
Udveje besluttede Kong O. da at overdrage
Venstres Fører, J. Sverdrup, at danne et nyt
Ministerium (Juni 1884), og gennem Vedtagelsen
af et Kompromisforslag lykkedes det endelig at
bringe en Overenskomst til Veje, hvorved
Kongen kunde sanktionere Grundlovsforandringen,
saa at Spørgsmaalet om hans Vetoret altsaa
lodes uberørt. I Virkeligheden var dog denne
Konflikts Udgang afgørende for Unionen; de
følgende Aartiers Stridigheder betød kun dens
efterhaanden følgende Afvikling. Kongen saa
det herefter som sin Hovedopgave at mægle
mellem de to Riger i det centrale Spørgsmaal,
hvor snart Modsætningerne samlede sig, det om
den fælles Udenrigsrepræsentation. Men det
lykkedes hverken de skiftende Ministerier, den
ved Kongens Initiativ nedsatte svensk-norske
Fælleskommission (1895—97) ell. den saakaldte
»Konsulatkomité« 1902 at løse den vanskelige
Opgave. Forholdet mellem de to Riger blev nu
mere og mere uholdbart, og 7. Juni 1905
erklærede det norske Storting O. II som norsk
Konge uden for Funktion og dermed Unionen
opløst. Den aldrende Konge bar de Smerter,
Unionens Opløsning beredte ham, paa en Maade,
der højt vidnede om hans sjældne Karakter
og Sjælsstyrke. Det var ikke mere end
naturligt, at han følte sig personlig krænket og
dertil miskendt i sine ædle og redelige Hensigter,
men Bitterheden opløste sig i Resignation,
dikteret af Fredskærlighed og Visdom. Trods
aabenbar Misbilligelse af denne hans Holdning
fra mægtige Kredse i Sverige formaaede intet
Tryk at rokke hans Forsæt om at søge Freden
paa Halvøen opretholdt. Alderdommens
nedbrydende Kræfter begyndte imidlertid at gøre
sig gældende, og Kronprins Gustaf maatte
hyppigt overtage Regeringen for kortere Tid.
Vinteren 1906 ramtes han af en Sygdom, som
varslede i at hans Dage var talte. 6. Juni 1907
kunde den gamle Konge dog fejre sit Guldbryllup
under overordentlig Deltagelse. Efter faa Dages
Sygeleje hensov han 8. Decbr 1907, nær 79 Aar
gammel.
Kong O. ægtede 6. Juni 1857 Prinsesse Sophie
Vilhelmine af Nassau (f. 9. Juli 1836, d. 30.
Decbr 1913); i Ægteskabet fødtes 4 Sønner:
Kong Gustaf V (f. 16. Juni 1858), gift med
Prinsesse Victoria af Baden; Oskar, Prins
Bernadette (se ndf.), Carl, Hertug af
Vestergötland (f. 27. Febr 1861), gift med Prinsesse
Ingeborg af Danmark; Eugen, Hertug af
Nerike (f. 1. Aug. 1865). (Litt.: J. Almén,
»Ätten Bernadotte, bio&rafiska anteckningar«
[2. Opl., Sthlm 1896]; A. Rydfors, »Konung
Oscar II och Sveriges folk« [Sthlm 1897]; J.
Linck, »Konung Oscar II« [smst. s. A.]; A.
Hasselgren, »Oscar II« [Sthlm 1908]; J. S.
C. Jensen, »Oscar II« [Næstved 1908]).
(C. F.). G. C.
Oskar, Karl August, Prins
Bernadotte, indtil 1888 svensk og norsk Arveprins
med Titel Hertug af Gotland, f. 15. Novbr 1859
som næstældste Søn af ovenn. Kong Oskar II
og Dronning Sofia. Da Prinsen tidlig ytrede
Lyst til Søvæsenet, blev han uddannet med
dette Maal for Øje og udnævntes, efter som Kadet
at have gjort flere Togter, 1879 til
Sekondløjtnant i den svenske og norske Marine samt i det
svenske og norske Artilleri. 1881 og 1882 (i
hvilket Aar han blev Premierløjtnant)
studerede han ved Upsala Univ. og deltog 1883—85
som tjenstgørende Officer paa Fregatten
»Vanadis« i dette Skibs Jordomsejling. Under
Rejsen avancerede han til Kaptajn og udnævntes
1890 til Kommandørkaptajn, 1903 til
Viceadmiral. 1888 fik han Kongens Tilladelse til at
indgaa Ægteskab med Frøken Ebba
Henrietta Munck (f. 24. Oktbr 1858), Datter af
Postmester i Jönköping, fhv. Oberst K. Munck, og
nedlagde samtidig hermed sine Værdigheder
som svensk-norsk Arveprins og Hertug af
Gotland og gav for sig og sine Efterkommere
Afkald paa alle Rettigheder, der tilkom ham som
Medlem af Kongehuset; efter sit Bryllup, der
fandt Sted 15. Marts 1888 i Bournemouth
(Sydengland), antog han som svensk Undersaat
Titel af Prins Bernadotte. 1892 fik han
for sig og Arvinger Titlen Greve af
Visborg. Siden den Tid har O. som Privatmand
ført et tilbagetrukkent Liv, der er stærkt
præget af hans dybe, alvorlige Religiøsitet.
Navnlig har han interesseret sig for den
Virksomhed, som udfoldes af »Kristliga föreningen av
unge mäan«, er siden 1892 i Sverige
Forbundsbestyrelsens Ordfører og siden 1908 Sveriges
Repræsentant i Verdensforbundets Bestyrelse i
Genève.
(C. F.). G. C.
Oskarsborg, Fæstning ved Drøbak i
Kristianiafjorden, c. 4 geogr. Mil S. f. Kria, i Frogn
Herred. O. blev opført mellem 1845—56 som
et Montalemberts Taarn paa en lille
Ø søndre Kaholmen midt i
Kristianiafjorden ved Drøbak. Senere er den
fuldstændig ombyggget, og omfatter nu en Række
Befæstningsværker, fordelte paa de 2 smaa Øer
søndre og nordre Kaholmen saavel
soim paa den N. f. liggende store og høje Haaø
samt paa Fastlandet. Hertil slutter sig et stort
Kompleks af Miner og en permanent Spærring
(Jetté) af det ene Sejlløb. O. ansaas som en
meget stærk Spærrefæstning for Indsejlingen til
Kria.
(P. N.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
