Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oskar II, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udkast »Några timmar på Kronoborg slott den 29.
Oktbr 1658«, der ligeledes har taget sit Emne
fra den sv. Flaades Historie. O.’s talentfulde
poetiske Produktion afsluttedes ikke hermed;
senere fremkom »Nytt og gammalt« (5 Hæfter,
1859—72), Overs. af Herder’s »Cid« (1859) og
Goethe’s »Torqvato Tasso« (1861) samt »Smärre
Dikter« (1887), Arbejder, der alle bærer Præg
af Forf.’s fine Smag og udviklede Formsans.
Prinsen, der alt i Faderens Levetid var naaet
til de højeste Grader i den sv. og norske Hær
og Flaade (1846 Premierløjtnant, 1850 Kaptajn,
1855 Komandør, 1856 Kontreadmiral, 1858
Viceadmiral og Generalløjtnant), fik under Karl XV
rig Lejlighed til at udfolde en bet. Virksomhed
paa mange andre Omraader end Marinens. Vel
havde han ikke nogen direkte Indflydelse paa
Rigsstyrelsen, undtagen naar han i Kongens
Fraværelse var midlertidig Regent, men ligesom han
mødte som Broderens Stedfortræder i Norge 1864
ved Halvhundredaarsfesten for Rigets
Selvstændighed og 1872 ved Tusindaarsfesten, saaledes
var han ogsaa i Udlandet en udmærket
Repræsentant for de forenede Riger, f. Eks. ved
Verdensudstillingerne i London 1862 og Paris 1867.
I Sammenhæng hermed kan det nævnes, at han
ledede Forarbejderne til den nordiske
Industriudstilling i Sthlm 1866, hvor han ogsaa
deltog i det samtidig hermed afholdte
nationaløkonomiske Møde (ligesom i
Naturforskermødet 1863); Prinsens Optræden ved disse
Lejligheder vakte stor Opmærksomhed og vandt
med Rette udelt Sympati; det samme var i
endnu højere Grad Tilfældet, da han som
Konge modtog Deltagerne i det internationale
Pressemøde (1888) og Orientalistkongressen (1895) i
Sthlm. Store Fortjenester af sit Fædreland
erhvervede Prinsen sig ogsaa som ihærdig
Talsmand for Undervisningsvæsenet, Videnskab og
Kunst. Som Inspektør for de militære
Læreanstalter og Formand i en til deres
Omdannelse nedsat Kommission havde han en
væsentlig Andel i Arbejdet paa deres Reform, som
gavmild Mæcen understøttede han med rund
Haand Kunstnere og Videnskabsmænd (i sin
Regeringstid gav han store Bidrag til
Omkostningerne ved Nordenskiöld’s »Vega«
Ekspedition, André’s Ballonfærd, Hedin’s Rejser i
Højasien, Nathorst’s og Nansen’s
Nordpolsekspeditioner), og som Æresmedlem af de sv.
Akademier virkede han med stor Iver for disse
Institutioner, særlig for det musikalske
Akademi, hvis Præses han var i en Række af Aar.
Her i Akademierne fik han ret Lejlighed til at
udfolde sin glimrende Talekunst; thi Kong O.
var en Taler af første Rang, og faa var de
kronede Hoveder, der i saa Henseende kunde gøre
ham Rangen stridig. Det er derfor med fuld
Ret, at disse retoriske Kunstværker er blevne
udgivne i flere Samlinger, der desuden
indbefatter Taler fra andre Steder end
Akademierne (»Högtidstal i K. Musikal. akad. under
ett nioårigt presidium« (1885); »Tal af Oscar
Fredrik under åren 1853—72« (1890); »Tal vid
åtskilliga tilfällen« [1895]). Forfriskning efter
anstrengende Arbejder søgte han i hyppige
Rejser i de fleste af Europas Lande; sine
Indtryk herfra har han skildret i »Reseminnen
från skilda tider« (1888). Samme Aar udkom
»Skrifter på prosa af Oscar Fredrik«, medens
hans Poesier er udkomne i samlet Udgave
under Titlen »Samlade skrifter af Oscar Fredrik«
(1875—76, 2 Bd; bl. de senere Udg. fremhæves
en Pragtudgave i 3 Bd, der udkom 1885—88).
Adskillige af hans poetiske og prosaiske
Arbejder er desuden udkomne i Udlandet, oversatte
paa fl. Sprog. O.’s Liv som Prins var saaledes
rigt nok paa mangesidig Virksomhed. Men et
større Kald ventede ham, da hans ældre
Broder, Karl XV, var sønneløs og ikke havde
Udsigt til at faa mandlige Arvinger. At Kong Karl
skulde dø i sin kraftigste Manddomsalder, var
der dog ingen, der ventede, og da dette
alligevel skete (18. Septbr 1872), var Prinsen endnu
en yngre Mand, da han som O. II besteg
Sveriges og Norges Troner. I Sverige, hvor de
konservative Elementer i største Delen af O.
II’s Regeringstid havde Overvægten paa
Rigsdagen, var det Forsvars- og
Toldspørgsmaalene, som beherskede den politiske Diskussion (se
Sverige, »Historie«). Til Skade for det
øvrige Lovgivningsarbejde maatte O. II føre
langvarige og trættende, i en Aarrække
resultatløse Forhandlinger med Kamrene om
Forsvarsvæsenets Ordning, der af det mægtige
»Landtmannaparti« sammenknyttedes med Spørgsmaalet
om en Skattereform. En foreløbig
Overenskomst naaedes dog 1885 ved et Kompromis
mellem Partierne, idet en Trediedel af
Grundskatterne afskreves, 1892 gik man videre paa
den indslaaede Vej, og 1901 lykkedes det
endelig at gennemføre en tidssvarende Reform af
Land- og Søforsvaret, hvorved en meget
betydelig Forhøjelse af de militære Budgetter
nødvendiggjordes. Det var en Svingning i Sveriges
Toldpolitik, der til Dels skaffede de fornødne
Pengemidler til Veje, idet Protektionisterne
havde vundet Majoritet paa Rigsdagen og 1888
havde gennemført en Beskyttelsestold for
Landbrugets Produkter, hvorefter det samme skete
1892 for Industriens Vedk. Disse Næringsvejes
raske Opblomstring gik Haand i Haand med
Samfærdselsmidlernes Udvikling, navnlig i
Norrland, hvor vidtstrakte Jernbaneanlæg
gjorde det muligt at udnytte denne Landsdels store
Rigdomskilder, der hidtil kun for en ringe Del
var tagne i Brug. At ogsaa Aandslivets Kultur
var i glædelig Fremgang, viste bl. a. Stiftelsen
af de fri Univ. i Sthlm og Göteborg,
Oprettelsen af Folkehøjskoler, det velordnede
Undervisningsvæsens frodige Vækst og
Grundlæggelsen af det store Folkemuseum i Sthlm, ligesom
den sv. Litt. efter Kong O.’s Tronbestigelse gik
ind i en helt ny, frugtbar Periode.
I Norge, hvor under den foregaaende
Konge Oppositionen med stigende Styrke havde
krævet en Ophævelse af Grundlovens Paabud om
Statsraadernes Udelukkelse fra Stortingets
Forhandlinger og gjort sig til Talsmand for den i
vide Kredse herskende Misfornøjelse med flere
af Rigsaktens Bestemmelser som uforenelige
med Norges fulde Selvstændighed og
Ligeberettigelse over for Sverige, faldt det i Kong O.’s
Lod at maatte træffe en Afgørelse i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
