Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orakel - oral - Oran - Orange (By i Frankrig) - Orange (By i New Jersey, U. S. A.) - Orange (Byer i U. S. A. og Australien - Orange (se Citrus) - Orange (Tjærefarvestoffer) - Orangeat - Orangeblomstolie - Orangeblomstvand - Orangeburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spurgte Præsterne barn om, hvad han havde set og
hørt, og tog Varsel deraf. Ogsaa dette O. var
af dem, Kroisos prøvede.
Det, som bragte O. mest Berømmelse, var vel
nok Svarene i politiske Sager, men for Resten
blev de raadspurgt om alle mulige Ting.
Bekendt er saaledes Khairefon’s Forespørgsel i
Delfoi om Sokrates’ Personlighed og Xenofon’s
om Rejsen til Kyros. Fra Dodone er paa
Blytavler bevaret en Række Spørgsmaal. En
Kvinde spørger, til hvilke Guder hun skal ofre for
at blive rask, en Mand, hvis Hustru er svanger,
om han selv er Barnets Fader; een spørger, om
det vil bringe ham Fordel at give sig af med
Faareavl, en anden om, hvem det er, der har
stjaalet et Hynde fra ham. O. i Dodone var et
af de mest ansete; meget mere maa da de
ringere have givet sig af med den Art
Spørgsmaal. I Formen er Svarene ofte vage ell.
ligefrem dobbelttydige (saaledes det berømte
delfiske Svar til Kroisos).
Hovedsagen for ethvert O. maatte være et
dygtigt, fast sammensluttet og i Gudens
Tjeneste fuldt ud lydigt Præsteskab af erfarne Mænd.
Overalt har de virket som samlet Korporation.
De enkeltes Navne var overflødige ell.
skadelige. Adskillige O., specielt det delfiske, fik til
Tider en ganske overordentlig Indflydelse paa
Grækenlands Forhold. Der kan nu næppe være
Tvivl om, at denne Indflydelse i det hele har
været heldig. Alt skete selvfølgelig i Gudens
Navn. Præsterne har virket med stor Indsigt
og med alvorlig Overbevisning, uegennyttigt i
Fædrelandets Tjeneste, til Fremme af god
borgerlig Orden, Religion og Sædelighed. Dog var
selv det delfiske O. langtfra altid sikkert. Under
Perserkrigen var det raadvildt og vaklende;
senere kunde Demosthenes med Grund tale om
Πύθια Φιλιππιζουσα. Da saa den politiske
Nedgangstid kom, blev det Redskab snart for
eet, snart for et andet Parti, og dermed svandt
O.’s Betydning i det hele hurtig bort. (Smlg.
Divination og for Romerne
Sibyllinske Bøger).
H. A. K.
oral (af lat. os), »mundlig«, i Lydlæren brugt
om de rene Mundlyd, ɔ: Lyd, ved hvis
Dannelse Ganesejlet er hævet og afspærrer Vejen
gennem Næsen. Modsætningen er Næselyd ell.
Nasal (s. d.).
O. Jsp.
Oran [å’rã], det vestligste af den fr. Koloni
Algiers 3 Departementer, er 65897 km2 med
(1921) 1306050 Indb., hvoraf 353270 Europæere
og 952780 Indfødte. — Hovedstaden O.
ligger ved en, Bugt fra Middelhavet, 355 km
V. f. Algier og godt 1000 km SV. f. Marseille.
(1921) 146156 Indb., hvoraf 118153 Europæere,
navnlig Spaniere og Franskmænd, samt c. 8000
Jøder. O. er bygget paa Skraaningerne af
Djebel Mourdjadjo; den deles af Vadi Rhekis dybe
Kløft, nu delvis bebygget, i to Dele. Mod V. ligger
den gl. Havn, over hvilken hæver sig den gl.
sp. By med sine stejle, ofte trappebesatte
Gader og den gamle Fæstning, de
muhammedanske Herskeres Sæde, inden den sp. Erobring.
Ø. f. Kløften ligger den moderne fr. By
amfiteatralsk op ad Højderne; her ligger den ny
Fæstning, bygget af Spanierne 1563. Omegnen
af Byen er, ligesom Metidscha-Sletten omkring
Algier, veldyrket og overstaaet med
Landejendomme. — O. er Koloniens vigtigste
Handelsplads med regelmæssig Forbindelse med
Marseille, Cette og fl. sp. Byer. Der udføres især
Espartogræs, Korn, Vin, Olivenolie, Marmor,
Kvæg og Huder. Foruden den gamle Havn, blev
der 1905 anlagt en østlig ny Havn, der
væsentligst tjener til Flaadestation; c. 6 km V. f. O.
danner et lille Forbjerg den vigtige Havn
Mers-el-kebir, tidligere Tilholdssted for
»Barbaresk Piraterne«. — O. blev anlagt af sp.
Maurere 902. Spanierne ejede den fra 1509 med
en kort Undtagelse til 1792, da den blev næsten
helt ødelagt af Jordskælv og derefter opgivet.
Under de algierske Dey’ers Herredømme
forfaldt den stærkt, saa at den ved den fr.
Besættelse (1841) kun havde c. 3000 Indb., men siden
da er den gaaet fremad med stærkere og
stærkere Skridt og truer med at overfløje Koloniens
Hovedstad Algier.
C. A.
Orange [å’rã.з], By i det sydøstligste
Frankrig, Hovedstad i Dept Vaucluse, ved Banen
Lyon—Marseille, (1921) 11090 Indb., der driver
Vinavl, Silkeavl, Vævning og Spinding af Silke
og Uld, Brunkulsgruber, Farverier, Garverier
og betydelig Handel med Frugt, Vin, Trøfler,
Honning, Voks etc. Byen er rig paa
Mindesmærker; fra Romertiden stammer et velbevaret
Teater og en til Augustus’ Ære rejst
Triumfbue, medens dem gamle romaniske Katedral
og et Par Grevestatuer stammer fra
Middelalderen. I Romertiden førte Byen Navnet
Arausio, der blev kendt ved Cimbrernes Sejr
(105 f. Kr.) over Manlius. Arrondissementet O.
bestaar af 7 Canton’er (48 Kommuner) med
62100 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Orange [’årindз] By i U. S. A., Stat New
Jersey, ligger 8 km VNV. f. Newark og har
talrige Villaer, Parkanlæg samt det katolske
College Seton Hall. (1920) 33268 Indbyggere.
G. Ht.
Orange [’årindз] By i U. S. A., Stat Texas,
ligger 384 km Ø. f. Austin ved Sabine River.
(1910) 5527 Indb. — 2) By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 100 km VNV. f. Boston.
(1910) 5282 Indb. O. har Maskinindustri. — 3)
By i Commonwealth of Australia, Stat New
South Wales, ligger 307 km V. f. Sydney og
har med det nærligggende East O. (1921)
7500 Indb. O. har Frugtavl, Mølleindustri samt
Guld-, Sølv- og Kobberminer.
G. Ht.
Orange [o’raŋsjə], se Citrus.
Orange [o’raŋsjə], benyttes som Navn for
en stor Mængde forsk. Tjærefarvestoffer, for
hvilke der dog ogsaa haves andre
Benævnelser, f. Eks. Ponceau 4GB,
Brillantorange, Mandarin, Guldorange o. a.
Til nærmere Betegnelse føjes gerne til Navnet
O. forsk. Tal ell. Bogstaver, f. Eks. O. III, O.
G, O. GRX o. s. v.
(O. C.). R. K.
Orangeat [årã’зa] kaldes kandiserede
Pommeransskaller.
Orangeblomstolie [o’raŋsjə-], se
Pommeransblomstolie.
Orangeblomstvand [o’raŋsjə-], se
Pommeransblomstvand.
Orangeburg [’årindsbəg], By i U. S. A.,
Stat South Carolina, ligger 56 km SSØ. f.
Columbia, ved Banen fra Charleston til
Columbia. (1910) 5906 Indb.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
