- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
376

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Obstipantia - Obstipatio - Obstruentia - Obstruktion - Obstruktion - Obtschtschij Syrt - Obturation - Obturator - Obturatør - Obvention - Ocagne, d', Philbert Maurice - Ocala - Ocampo, Florián de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dels ved at hemme Tarmens Bevægelse
(Peristaltik), saaledes Opium o. l. Stoffer, dels ved
at modvirke Gæring og Dekomposition af
Tarmkanalens Indhold ell. ved at hindre for stærk
Afsondring fra dens Slimhinde, saaledes
Vismut, Garvesyre og mange andre Adstringentia.
(L. M.). P. H.

Obstipatio, se Forstoppelse.

Obstruentia, Stoppemidler, se Obstipantia.

Obstruktion (lat.), Tilstopning, Forstoppelse.

Obstruktion kaldes i det politiske Sprog de
Forsøg, som et parlamentarisk Mindretal gør
paa at hindre ell. dog forsinke Flertallets
Beslutninger ved endeløse Forhandlinger,
mangfoldige Ændringsforslag og langvarige
Afstemninger. O. brugtes i stor Udstrækning af det
irske Parti i det eng. Underhus i Aarene
1877—80 og naaede sit Højdemaal i Mødet
31. Jan.—2. Febr 1881, som varede i 41 1/2 Time, og i
hvilket efterhaanden 31 irske Medlemmer
udvistes. Der sattes nu en Stopper for dette
Uvæsen ved indgribende Ændringer i
Forretningsordenen, særlig ved Indførelse af den
hidtil ukendte Afslutning af Forhandlingerne. I
det østerr. Rigsraads Underhus gennemførtes
O. 1881—83 fl. Gange ved planmæssig
Udeblivelse fra Møderne og 1897 med forøget
Voldsomhed fra det tyske Mindretal, som derved
til sidst fremtvang Ministeriet Badeni’s
Afskedigelse.
E. E.

Obtschtschij Syrt [’åp∫t∫ij-’sirt], Højdedrag
i det sydøstlige Rusland, strækker sig mod
SV. fra det sydlige Ural gennem
Guvernementerne Ufa, Orenburg og Samara og danner
Vandskellet mellem Volga og Ural. Højden er
mod Ø. indtil 600 m, paa Midten indtil 500 og
mod V. 100 m. Sydskraaningen er Steppe,
hvorimod Nord- og Østsiderne er skovklædte. I
Nærheden af Orenburg findes Kobbermalm.
(H. P. S.). N. H. J.

Obturation kaldes den ved Bagladeskyts
nødvendige Tilvejebringelse af Gastæthed
mellem Stødbunden og Kanonen, og den
Konstruktionsdel, der tilvejebringer denne Tæthed og
forhindrer enhver Undvigen af Krudtgas, kaldes
Obturatøren. Tætheden tilvejebringes ved,
at to Flader, een paa Kanonen og een paa
Stødbunden, presses mod hinanden, og denne
Sammenpresning kan tilvejebringes enten ved et
initialt Tryk, ved et automatisk Tryk ell. baade
ved initialt og automatisk Tryk. Finder O. St.
ved initialt Tryk, presses, naar
Baglademekanismen lukkes, de to nøjagtig tilpassede Flader
tæt op mod hinanden ved Hjælp af en særegen
Mekanisme. Finder O. St. ved automatisk Tryk,
er det selve Krudtgassen, der udøver det Tryk,
hvorved Obturatøren presses ind mod Kanonen
og Stødbunden. O. kan her bevirkes enten ved
Ekspansion ell. ved Kompression af
Obturatøren. Anvender man som Obturatør et alm.
Patronhylster, finder O. St. ved Ekspansion af
dette, idet Krudtgassens Tryk udvider det og
derved trykker Hylstrets Metal saa tæt op mod
Kanonens ell. Geværets Vægge, at der ikke
kan undvige nogen Krudtgas mellem Væggene
og Hylstret. Bevirkes O. ved Kompression af
Obturatøren, bestaar denne i Reglen af en Ring
af et plastisk Materiale indskudt paa Skaftet af
et bevægeligt Hoved, som overfører
Krudtgassens Tryk paa Ringen, der derved udvider sig
og presses mod Løbets Vægge. Tilvejebringes
O. baade ved initialt og automatisk Tryk,
bestaar Obturatøren sædvanlig af 2 Dele, nemlig
af en i en Udfræsning i Kanonens bageste Del
indsat Ring af Metal, samt af en i
Baglademekanismens forreste Del indsat Plade,
ligeledes af Metal. Den bageste Flade af Ringen
og den forreste Flade af Pladen er plant
afslebne, og ved Baglademekanismens Lukning
trykkes disse to plane Flader op mod hinanden
med et initialt Tryk; ved Affyringen trykker
Krudtgassen paa Ringens indvendige Flade og
presser derved Ringen yderligere saavel ud mod
Kanonens Vægge som tilbage mod Tætpladen i
Baglademekanismen.
H. H.

Obturator, Protese til Dækning af Spalte i
Ganen, især ved medfødt Defekt, naar det ikke
ved Operation er lykkedes at lukke denne. (Se
Ganespalte).
E. H-p.

Obturatør, se Obturation.

Obvention (lat.), Imødekommenhed,
frivillige Bidrag; ogsaa Skat (Kirkeskat).

Ocagne, d’ [d-å’kanj], Philbert Maurice,
fr. Matematiker, f. 1862 i Paris, blev 1894 Prof.
ved École des ponts et chaussées og 1912
Professor i Geometri ved École polytechnique.
Han har skrevet et stort Antal Afh., der
overvejende behandler geom. Emner, men ogsaa
andre, f. Eks. algebraiske Invarianter,
rekurrente Rk.; de findes i Comptes rendus de
l’academie des sciences
, Journal de l’école pol.,
Nouvelles annales o. a. St. Mest kendt er O.
gennem den Metode til grafisk Fremstilling af
Afhængigheder mellem variable Størrelser, som
han har givet Navnet Nomographie og
udviklet bl. a. i Traité de nomographie (1899).
Afhængigheden z = f (x, y), mellem x, y og z
fremstilles grafisk ved Fladen, der i
retvinklede Koordinater har denne Lighed, idet man
anvender Koteringsmetoden (se
Deskriptivgeometri) med XY-Planen som Billedplan
og tegner Fladens Niveaukurver,, d. v. s. de
Kurver, hvis Punkter har samme Højde z over
Billedplanen. Metoden bliver naturligvis desto
anvendeligere, jo simplere Niveaukurverne er.
O. varierer denne og andre lgn.
Fremgangsmaader og ender med at angive em Metode til
grafisk Fremstilling af en Afhængighed mellem
et vilkaarligt Antal variable. L’académie des
sciences
i Paris tilkendte ham i 1892 Prix
Leconte
for hans Arbejde paa dette Omraade.
Chr. C.

Ocala [å’ka£a], By i U. S. A., Stat Florida,
ligger 150 km SV. f. Jacksonville. (1918) 5370
Indb.
G. Ht.

Ocampo [å’kampå], Florián de, spansk
Historieskriver (1499?—1555?). Han var Kannik
i Zamora og fik som officiel Cronista det
Hverv af Karl V at skrive Spaniens, men
navnlig hans Historie. Hans »Crónica general de
España« begynder i den Anledning med
Syndfloden, og Forf. naaede ikke længere end til de
puniske Krige; Ambrosio de Morales fortsatte
ham, og det med mere Held, thi O. er tør og
tung, lettroende og upaalidelig. Første Udgave
(Zamora 1543) og fl. Udgaver i 16. Aarh., samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free