Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 371 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Obligationsret - obligatorisk - obligere - Obligo - Obliteration - Obo - Obojan - Obok - Obol - Obongo - Obotritter - Obra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. s. v. er af mere moderne Oprindelse (se
Handelsret). Nødvendigheden af at have
saa ensartede handelsretlige Regler som muligt
mellem Nationer, der staar i dagligt
Handelssamkvem med hinanden, har af sig selv ført
til, at mange handelsretlige Regler, f. Eks.
Vekselreglerne, er blevne praktisk talt noget nær
international Ret. Og paa samme Maade har
Ligheden i de forsk. Lande af de simple
Livsforhold, der danner Grundlaget for O., ført til,
at ogsaa de alm. obligationsretlige Regler i de
forsk. Lande i høj Grad ligner hinanden. I den
nyeste Tid er der tilvejebragt noget nær
skandinavisk Retsenhed paa væsentlige Punkter af
O. ved de af skandinaviske Kommissioner
udarbejdede Love om Aftaler og andre
Retshandler paa Formuerettens Omraade (Lov af 8. Maj
1917), om Køb (6. April 1906) samt om
Kommission, Handelsagentur og Handelsrejsende (8.
Maj 1917). Et dansk Standard-Værk paa O.’s
Omraade foreligger i Julius Lassen,
»Haandbog i O.«, Alm. Del 1917—20, Speciel Del 1897.
K. B.

obligatorisk (lat.), forbindende, forpligtende
(modsat fakultativ); o. Rettigheder,
Fordringsrettigheder.

obligere (lat.), forbinde, forpligte.

Obligo (ital. obbligo), Forpligtelse, Hæftelse.
I Handelssproget benyttes ret alm. Ordene
»uden O.« som Betegnelse for, at man ingen
Forpligtelse overtager. De nordiske Vekselloves
§ 14 nævner disse Ord som en af de
Betegnelser, en Vekselendossent kan benytte, naar han
vil fraskrive sig det alm. af Endossementet flg.
Ansvar for Vekslens Accept og Betaling.
(E. M.). J. Th.

Obliteration (lat.), Tillukning eller
Tilstopning af en Kanal ell. et Hulrum i Legemet (f.
Eks. Urinlederen, Hjerteposen o. a.). Hyppigst
finder maaske Ordet O. Anvendelse ved Puls-
og Blodaarernes Tilstopning p. Gr. a.
Pulsaarebetændelse (Arteriitis), Blodaarebetændelse
(Flebitis) ell. ved Blodpropper. Sjældnere
anvendeis Betegnelsen O. for Tillukning af
Tarmkanalen (se Okklusion) ell. andre
Kanaler i Indvoldene. O. anvendes sædvanligvis
som Betegnelse for den fuldkomne Tillukning,
medens Ord som Striktur, Stenose o. a. ikke
angiver, at Tillukningen er absolut.
Johs. F.

Obo (ital.: Oboe, fr.: hautbois),
Træblæseinstrument med dobbelt Rørblad (se
Blæseinstrumenter). O. har udviklet sig af den
gl Skalmeje, hvis Navn stammer fra det fr.
chalumeau, der igen er en Fordrejelse af lat.
calamus (Rør), fordi Instrumentet opr. var lavet
af Sivrør, der senere erstattedes af et Trærør.
Forskellen paa Skalmejen og O. er den, at man
ved O. fatter selve Rørbladene med Læberne,
medens de ved Skalmejen var indesluttede i en
kedelformet Kapsel, som man blæste ind i.
Hvornaar denne Omdannelse har fundet Sted,
er ikke ganske klart: at det er sjet i Frankrig,
synes at fremgaa deraf, at det fr. Navn
Hautbois (et »højt Træblæseinstrument«) er gaaet
over i alle Sprog (Hobo). Førend Klarinetten
blev opfunden, var O. det melodiførende
Instrument i Militærmusikken; deraf Navnet
Hoboister paa Militærmusikere i Alm.
Instrumentet bestaar af 4 Dele: Hovedstykket, i hvilket
Rørbladene — to tyndt skrabede Blade af
Sukkerrør eller Siv, der forneden er
samlede til et cylindrisk Rør — er
anbragte, to Mellemstykker og
Lydtragten. Rørets (Boring er konisk. O.’s
Omfang er h—f‴; dens Klang er lys og
sårt, men gennemtrængende, de
højeste Toner ofte spidse skrigende, de
dybe noget brægende ell. snøvlende.
Den spiller en fremtrædende Rolle i
Orkestret, anvendes meget som
Soloinstrument, ofte som Udtryk for en
vemodig Stemning, for landlig Ynde
eller pastoral Karakteristik. I Beg.
af 18. Aarh. brugte man O. i to
Størrelser: O. piccolo, ell. Diskant-O., og
O. bassa; fra den første nedstammer
var nu brugelige O. Opr. havde den
kun to Klapper, nu indtil 14. Foruden
disse fandtes endnu to særlige
Former, O. d’amore, der stod en Terts
dybere end den alm. O., og O. da
caccia ell. Alt-O., fra denne sidste
nedstammer Engelsk Horn.
S. L.

Obo.

Obojan [_aba’jan], By i det
mellemste Storruslandi, Guv. Kursk,
ligger ikke lægt fra Dnjepr’s Biflod
Psiol og har Fabrikation af Tælle,
Læder, Voks og Olie samt Handel med
Korn og Kvæg. (1920) 5794 Indb.
N. H. J.

Obok, Havneplads i fr. Somaliland
ligger paa Nordsidem af
Tadschura-Bugten ved Bab-el-Mandeb-Strædet.
Den blev købt af
Franskmændene 1862, men blev først besat 1884 og
opnaaede en vis Vigtighed som Kul- og Proviantstation
for fr. Krigs- og Postskibe; men efter at
Guvernørens Residens 1896 blev forlagt herfra til
Djibuti, hvor ogsaa Postskibene nu lægger til, har
den tabt meget i Bet. og er nu kun beboet af
et Par Hundrede Indfødte og nogle faa
Europæere, der næsten alle har Ansættelse ved
Telegrafstationen.
C. A.

Obol (Obŏlos), gammelgræsk Mønt, 1/6 af
en Drachme. En attisk O., som deltes i 8
Chalkoi, havde en Metalværdi af omtr. 12 Øre. O. og
halve O. prægedes sædvanlig i Sølv, mindre
Møntstykker i Kobber. Som Vægtenhed var en
O. 0,73 g. I det moderne Grækenland betegnes
en Mønt paa 5 Lepta officielt som en O., men
denne Benævnelse bruges ikke i det daglige
Liv.
H. H. R.

Obongo (Mbongo), se Aschango.

Obotritter ell. Abodritter var en vigtig
vendisk Stamme i Vestmecklenburg. De forblev
selvstændige og hedenske til 1160, da Henrik
Løve kuede og kristnede dem; O.’s Fyrstehus
regerede i Mecklenburg Indtil
Statsomvæltningen i 1918.
G. S-e.

Obra [’åbra], Flod i polsk Vojvodi Poznan,
udspringer i Omegnen af Kozmin og træder
ind i det saakaldte Obrabruch, et Dalstrøg, der
ved Kanalanlæg 1850—60 er gjort frugtbart, og
som gennem den egl. O. og Faule O. har Afløb
henh. til Warthe og Oder.
(Joh. F.). N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>