Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næsehorn - Næsehornsfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ganske uden Haar; de har to lange og
slanke Horn; Fortænder mangler saa godt som
helt. Hertil hører Familiens største Former,
delte i to Arter. Det sorte N. (A. bicornis)
naar en Længde af 4 m, hvoraf Halen udgør
de 60 om, Skulderhøjden 1,6 m. Overlæben har
tydelig Læbetap, og Underkæben er smal,
Forhold, der karakteriserer denne Art som
Bladæder, idet den med Læberne fatter om
Kviste e. l. Dens Horn staar saa nær hinanden,
at de berører hinanden ved Grunden; som
Regel er det forreste længst, sjældent længere
end 70—80 cm, men man har maalt Horn paa
indtil 136 cm; i sjældnere Tilfælde er det
bageste lige ell. lidt fremadrettede Horn af
samme Længde ell. længere end Forhornet, og
saadanne Former er, i øvrigt uden tilstrækkelig
Grund, opstillet som en egen Art, Keitloa’en
(A. keitloa); som Regel er det bageste Horn
kun halvt saa langt ell. meget kortere end det
forreste. Dette gigantiske Dyr, der trods sin
Sværhed er ret hurtigt, var tidligere udbredt
fra Kap op til Abyssinien baade i fugtige
Skovegne, paa Fjeldsider og paa Savannerne, men
er nu blot nogenledes alm. i Østafrika i Egnene
omkr. og Nord for de store Søer. De løber med
løftet Hoved, ogsaa naar de angriber, hvilket
ikke helt sjældent er Tilfældet med denne Art,
der derfor er ret frygtet af de Indfødte.
Endelig er det Hvide N. (A. simus) den største
eksisterende Næsehornart; den naar den
(imponerende Størrelse af 5 m Legemslængde og
en Skulderhøjde paa 2 m; det mægtige Hoved
har en Længde, der udgør en Trediedel af
Totallængden. Fra det sorte N. skelnes den let
paa sin brede Mund og Manglen af Læbetap;
udpræget Græsæder, der stedse løber med
sænket Hoved. Hornene omtr. formet som det
sorte N.’s, men det forreste lange slanke Horn
kan naa en Længde af 156 cm; det bagerste
er altid lavere, ofte kun c. 10 cm højt; Farven
er, uanset Navnet det hvide N., mørkegraa
som hos forrige, Art. Det hvide N. har været
langt mindre udbredt i Afrika end det sorte
og har særlig levet i Egnene mellem Oranje- og
Zambesi-Floderne og i Landene om Nilens
Kilder, hvor de før var meget alm.; nu er de
ved hensynsløs Forfølgelse aftaget saa
overvældende i Antal, at Arten vist er meget nær
ved at blive udryddet. — En betydelig
Mængde uddøde N. kendes; saaledes fandtes i Indien
Former som R. sivalensis og R. palæindicus,
der viser nært Slægtskab henh. med R.
sondaicus og unicornis. Nærmest beslægtede med
Nutidens afrikanske Former var de nordiske
N. (Ticorhinus), hvis Levninger er fundet
mange Steder i de yngre tertiære Lag i
Mellemeuropa og Sibirien; hertil hører det
uldhaarede N. (T. antiquitatis), af hvilket hele Dyr
enkelte Gange er fundet bevarede, indfrosne i
Sibiriens Jordbund, jævnlig sammen med
Mammuter; deres uldhaarede Pels var velbevaret,
og i deres Mundhule fandtes mellem Tænderne
Føderester, der kunde bestemmes bl. a. som
Rester af Naaletræer; ved deres Kranie er den
Ejendommelighed, at en Benvæg forbandt
Næsebenene med Mundhulens Loft. Fra Europa
kendes ogsaa fl. miocæne og pliocæne Arter, f.
Eks. R. pachygnathus. Ogsaa fra Amerika
kendes N., der her forsvandt ved Slutn. af den
pliocæne Periode; de var hornløse og henføres
til Slægten Aphelops. Af andre uddøde kan
nævnes den miocæne Diceratherium med to
Horn ved Siden af hinanden paa Næsebenet;
det hornløse Aceratherium havde 4 Fortæer.
— Andre uddøde næsehornagtige Hovdyr er
Elasmotherium, en uhyre stor Form fra
Sibiriens Pleistocenlag; den levede samtidigt med
Mammuten og havde et stort Horn.
Titanotherium var af Elefantens Størrelse, men
lavbenede; de havde Hjørnetænder og to svære
Hornknuder, et paa hvert Næseben.
R. Hg.
Næsehornsfugle (Horhfugle, Calao)
(Bucerotidæ) kaldes en af c. 60 Arter bestaaende
Familie af Skrigefugle, væsentlig udbredt over de
tropiske Dele af Afrika og Asien. Det er ret
store Fugle, de største som en Ørn, de mindste
som en Skade, med langstrakt Krop, temmelig
lang Hals og korte Vinger. Fjerdragten er
oftest sort og hvid; Strube og Hals er helt eller
delvis nøgne, det øvre Øjelaag forsynet med
stive Øjenhaar; Halen bestaar af 10 ofte meget
lange Fjer. Næbbet er overordentlig langt og
 |
| Fig. 1. Længdesnit gennem Hovedet af Næsehornsfugl (Buceros rhinoceros). |
 |
| Fig. 2. Homrai (Dichoceros bicornis) fodrende den rugende Hun. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
