Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næsehorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legemets Hud meget tyk, ofte med dybe Folder,
altid næsten nøgne, højst med spredte Børster.
Halen snart kortere og sammentrykt, snart ret
lang, med en temmelig tydelig Halekvast. N.
lever af Planteføde, færdes som Regel hver for
sig eller faa Stkr sammen; Dagen tilbringer de
gerne sovende, enten staaende i Skyggen af et
Træ ell. liggende paa Jorden; jævnlig ses de
siddende paa Halen
som en Hund. Da
deres Syn er
paafaldende svagt,
vejrer de som Regel
enhver Fare ved
Hjælp af deres fine
Lugtesans og gode
Hørelse; som Regel
er de ret sky, men
forskrækkede eller
ophidsede styrter
de med
uimodstaaelig Kraft lige løs
paa Dyr ell.
Mennesker, der
kommer dem for nær.
og kan derved blive
meget farlige. De
føder 1 Unge ad
Gangen; den ledsages længe af Moderen og løber
altid foran denne. De ynder i særlig Grad at vælte
sig i Vand og Dynd. De nulevende Former
falder i 3 Grupper, nemlig 1) Pansernæsehorn
(Rhinoceros); disse er ejendommelige ved, at
Legemshuden er delt i meget store og mægtig
tykke stive Plader, der Vilde virke meget
hemmende paa Dyrets Bevægelser, hvis de ikke
var adskilte ved blødhudede dybe Hudfolder,
der tillader Panserpladerne at glide lidt ind
over hinanden; de har 2 Fortænder baade i
Over- og Undermunden; hjemmehørende i
Sydasien; hertil hører det indiske N. (R.
unicornis), der naar en Legemslængde paa over 3
m, foruden den c. 60 cm lange Hale;
Skulderhøjden 1,7 m; dette mægtige Dyr, der naar en
Legemsvægt paa indtil 2000 kg, har kun eet
Horn, der er forholdsvis kort og tykt, sjældent
over 55 cm, langt. Ørerne med Børster langs
Kanten, Overlæben med en kort, trekantet
nedhængende Spids paa Midten. Panseret meget
tykt, Pladerne med stærkt fortykkede Rande;
om Halsen flere Panserkraver. Farven mørk
graabrun, ofte lidt rødlig ell. graablaalig. Lever
i Nutiden kun paa en ret smal Landstrimmel,
der strækker sig fra Himalayas Fod i Nepal
over Bhutan til
øvre Assam, men
er meget faatallig
og synes helt at
gaa sin Undergang
i Møde, om ikke
en særlig streng
Fredning indføres;
ses kun sjældent i
europæiske
zoologiske Haver. En
anden lidt mindre Art
er det javanske
N. (R. sondaicus),
hvis Horn højst
bliver 25 cm langt
og synes at mangle
hos Hunnen; dets
Læbetap er lidt
længere, og
Hudpladerne er delt paa en lidt anden Maade; udbredt
som et faatalligt og sjældent Dyr fra Assam og
Malakka til Java, dog ikke paa Sumatra og
Borneo. Den anden Gruppe 2) de
halvpansrede N. (Dicerorhinus) har lidet udviklede
Hudfolder og ingen egl. Hudpansere, blot en
Hudfold over Skulder og Lænder; de har 2
Horn, af hvilke det bageste er ganske lavt, og
afrundede Ører; hertil Sumatra-N. (D.
sumatrensis), der kun naar en Længde paa 1,2
m og i det hele er slankere bygget; Farven
mørkegraa, Behaaringen forholdsvis rigelig;
Næsens Horn naar en Længde paa 81 cm, men
er som Regel meget kortere. Lever paa
Sumatra, Borneo og de nærmeste Dele af
Malakka. Endelig bestaar den sidste Gruppe af 3)
de afrikanske N. (Atelodus ell. Diceros),
der har helt glat Hud uden Folder og Plader
 |
| Fig. 1. Indisk Næsehorn. |
 |
| Fig. 2. Afrikansk Næsehorn. |
 |
| Fig. 3. Hoved af hvid Næsehorn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
