Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordiske Sprog - nordiske Syvaarskrig, Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede udviklet sig før Aar 1300, idet Dansk
tidligere end Svensk opgav mange af de gl.
Bøjningsformer (se Danmark, Sprog 5. Bd S.
627), og de vestdanske Sprogarter fik æ (svarende
til Nutidens e, d. e. Lyden ə) i Ordenes
Endelser i St. f. a, i (e) u (o), der endnu delvis
bevares i Østdansk (Skaansk og Bornholmsk) og
i Svensk. I Løbet af 14. Aarh. (ell. maaske
tidligere) faar Dansk endelig b, d, g efter Vokal i
St. f. p, t, k, der endnu bevares i Svensk: sv.
löpa, bita, sak, da. løbe, bide, Sag.
M. H. t. Ordforraadet fjernede de
østnordiske Sprog sig stærkt fra Grundsproget ved,
især i 14. og 15. Aarh., at optage mange
nedertyske Laaneord (se Danmark, Sprog. 5. Bd
S. 631), medens Vestnordisk i forholdsvis ringe
Grad har modtaget Paavirkning fra fremmede
Sprog.
Paa Reformationstiden opstod der særlige
Skriftsprog i Danmark og Sverige;
samtidig indførtes Dansk som Skriftsprog i Norge
og paa Færøerne, medens Island beholdt sit eget
Sprog. 1658 blev Svensk Skriftsprog i de gl.
østdanske Landskaber undtagen Bornholm. I
Nutiden findes der altsaa kun tre fuldt
udviklede nord. Litteratursprog: Dansk, Svensk
og Islandsk. Om Sprogforholdene i Norge
se Norge, »Sprog«.
Men foruden Rigssprogene findes der en stor
Mængde nord. Almuesmaal, der
grupperer sig paa en anden Maade end Skriftsprogene,
og hvis Udbredelse ikke er bestemt ved
Nutidens Rigsgrænser. Ordnes disse Dialekter i
Grupper efter deres større ell. mindre indbyrdes
Slægtskab, faar man flg. Inddeling (se
Lundell: »Skandinavische Mundarten« i
»Grundriss der germanischen Philologie« udg. af H.
Paul. 2. Udg. I S. 1483 ff. [Strasbourg 1901];
Marius Kristensen: »Nydansk« [1906]):
1) Den vestskandinaviske Gruppe,
omfattende Islandsk, Færøsk og de vestnorske
Dialekter, 2) den nordskandinaviske
Gruppe, som omfatter Dialekterne i det østen- og
nordenfjeldske Norge samt i Gestrikland,
Vestmanland, Dalarne, Sveriges Norrland, Finland
og Estland. I disse to Grupper er f. Eks. de gl.
Diftonger bevarede. En særlig Stilling indtager
3) Dialekten paa Øen Gotland (»Gutnisk«),
hvilken fra Middelalderen er bevaret i en stor
Mængde Runeindskrifter, i »Guta lag« og »Guta
saga«, og som endnu i mange Punkter afviger
fra de andre nord. Sprogarter. 4) Den
mellemskandinaviske Gruppe omfatter
Dialekterne i Mellemsverige, medens 5)
Almuesmaalene i Smaaland, Halland, Skaane, Blekinge,
Bornholm sammen med de øvrige danske Ømaal
og Jysk danner den sydskandinaviske
Gruppe. (Litt.: Ad. Noreen, »Geschichte d.
nordischen Sprachen« i »Grundr. d. germ.
Philologie«, 2. Udg. I S. 518 ff. og de ved Artiklerne
om de enkelte Sprog anførte Værker).
V. D.
nordiske Syvaarskrig, Den kaldes den
7-aariige Krig 1563—70 mellem Frederik II
af Danmark-Norge og Erik XIV af
Sverige. Krigens Aarsag var dels Rivninger
i Lifland, dels personligt Fjendskab mellem
de to unge Konger, særlig Erik XIV’s
Vægring ved at tillade Frederik II at
føre de 3 Kroner i sit Vaaben og hans
Optagelse af det danske og norske Vaaben i sit
Segl, da Frederik II ikke vilde opgive de 3
Kroner. Krigen førtes gennemgaaende med Held
for de dansk-norske Vaaben. Lübeck og Polen
var Danmark-Norges Allierede. Den begyndte
uden Krigserklæring med et Sammenstød under
Bornholm 30. Maj 1563 mellem en dansk-norsk
Eskadre under Jakob Brockenhuus og en langt
overlegen svensk Flaade. Brockenhuus blev
fangen og ført ind i Sthlm i et forsmædeligt Optog.
Septbr 1563 erobrede en Hær under Frederik
II’s egen Befaling Elfsborg Slot; men mere
udrettedes ikke, vistnok p. Gr. a. Mangel paa
Penge og Proviant og Vanskelighederne ved en
længere Fremrykning i Sverige saa sent paa
Aaret. Erik XIV faldt senere ind i Halland og
belejrede Halmstad, som blev heltemodig
forsvaret af Povl Hvitfeld. Da Frederik II rykkede
til Hjælp, drog Svenskerne bort, og Erik ilede
forud hjem. Frederik II indhentede den sv.
Hær under Charles de Mornay ved Mared, 15
km NØ. f. Halmstad, slog den fuldstændig 9.
Novbr 1563 og fratog den 45 Kanoner. Kongen
viste selv stort personligt Mod og Dygtighed.
I Østersøen havde den dansk-norsk-lybske
Flaade under Peder Skram Overtaget. I Norge blev
Herjedalen og Jämtland erobrede af
Svenskerne. 1564 laa den danske Hær længe
uvirksom paa Grund af Pengemangel og slet
Førelse; der foretoges kun blodige
Hærgningstog fra begge Sider; navnlig myrdede
og brændte Erik XIV paa det grusomste
i Blekinge og ødelagde Lykkeby,
Ronneby og Sølvisborg. Den dansk-norsk-lybske
Flaade under Herluf Trolle sejrede 30. Maj
mellem Øland og Gulland over den svenske
og fangede Overadmiralen Jakob Bagge. Siden
kæmpede Herluf Trolle igen heldig mod Clas
Kristersson Horn og hævdede Herredømmet
paa Søen Sommeren igennem. Svenskerne
belejrede forgæves Bahus; Trondhjems Len blev
tabt og atter genvundet. 1565 havde Daniel
Rantzau sammen med Frans Brockenhuus faaet
Kommandoen over Hæren, men Pengemangel
lammede dens Kraft. Svenskerne forsøgte
forgæves at tage Elfsborg tilbage; derimod
lykkedes det dem at erobre Varberg Slot. Da
Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus senere
belejrede dette Slot, rykkede en langt overlegen
svensk Hær frem og truede dem i Ryggen.
Raskt afbrød de Belejringen, vendte sig mod
den ny Fjende og vandt 20. Oktbr paa Axtorna
Hede ved Svarteraa en af de berømmeligste
Sejre, den nordiske Krigshistorie kender. Med
8 à 9000 danske og tyske Soldater slog de
henved 20000 svenske og fratog dem alt deres
Artilleri, 48 Stykker. Til Søs fik Herluf Trolle
sit Ulivssaar i et uafgørende Søslag mellem
Femern og Wismar 4. Juni. Hans Efterfølger,
Otte Rud, blev saaret og fangen i et ligeledes
uafgjort Slag 7. Juli. Herredømmet paa Søen
var saaledes omstridt. I Norge forsøgte
Svenskerne sig atter forgæves mod Bahus. Det flg.
Aar hændte der kun lidt. Danskerne foretog
et Hærgningstog ind i Vestergötland,
Svenskerne forsøgte forgæves at tage Bahus. Paa Søen
hændte der den Ulykke, at største Delen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
