Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjordes det gældende — saaledes 1765 paa en
Forsamling i New York af Udsendinge fra de fleste
Kolonier —, at der ikke kunde paalægges dem
Skat uden deres eget Samtykke, baade i
Henhold til deres egne Frihedsbreve og til den
alm. Grundsætning, at Bevillingsmyndighed og
Repræsentationsret ikke kunde skilles ad. Da
Moderlandet ikke vilde bøje sig for denne
Opfattelse, men vilde tvinge sin Mening igennem
med Magt, indtraadte Brudet.
Den første Toldlov 1764 toges dog snart
tilbage og ligeledes Loven om Stempelpapir 1765,
da de mødte aaben Modstand og derfor ikke
kunde sættes i Værk; men 1767 vedtoges en ny,
i Virkeligheden meget lempelig Toldlov, bl. a.
med Afgift paa Te, som var en udbredt
Forbrugsvare, og samtidig sendtes Tropper over til
U. S. A. for at hævde Regeringens Myndighed.
Det kom snart til Sammenstød med Soldater og
Toldpersonale, og medens der dannedes
hemmelige Selskaber af »Frihedens Sønner« til at
forberede alvorlig Modstand, stiftedes
Foreninger, hvis Medlemmer forpligtede sig til ikke at
drikke Te ell. købe andre eng. Varer, til stort
Tab for Englands Handel og Industri. Det var
de to ældste Kolonier, Massachusetts og
Virginia, som gik i Spidsen. Da det ostindiske
Kompagni alligevel 1773 sendte 3 Skibe med Te til
Boston, gik 28. Decbr efter et stort Folkemøde
en Del Borgere, forklædte som Indianere, om
Bord paa Skibene og kastede 340 Kister Te til
Værdi 18000 £ i Vandet. Regeringen paabød nu
Spærring af Bostons Havn for at tvinge Byen til
Erstatning og tillod sig paa egen Haand helt
at ændre Massachusetts’ Fribrev; men denne
Voldsgerning vakte i hele U. S. A. Følelsen af,
at det var en Nødvendighed at slutte sig
sammen for at hævde sin politiske Frihed, selv om
man endnu ingenlunde tænkte paa at ville
løsrive sig fra Moderlandet. Septbr 1774 samledes
i Philadelphia en Kongres fra de 12 Kolonier —
n. A. traadte ogsaa Georgia til — for at aftale
fælles Optræden, og her vedtoges det at
forbyde al Indførsel fra England efter 1. Decbr
1774 og al Udførsel dertil fra Septbr 1775, hvis
Regeringen holdt fast ved sit Forsæt at
indskrænke Koloniernes Frihed. Dog hengik endnu
nogle Maaneder, inden Kampen brød ud.
Dette skete 19. Apr. 1775 ved Lexington, da
nogle eng. Tropper var dragne ud fra Boston
for at ødelægge et Vaabenforraad i Nærheden,
og da de paa Tilbagevejen havde en blodig
Træfning med Omegnens Milits. Nu ilede alle
Vegne fra U. S. A. Militstropper, omtr. 14000
Mand, til Egnen om Boston, og 17. Juni led de
kgl. Tropper et alvorligt Nederlag ved
Bunkershill. Hermed kan U. S. A.’s Frihedskrig regnes
at begynde. Kort forinden havde den fælles
Kongres, der paa ny havde samlet sig, valgt G.
Washington til sin Hærfører, og uagtet alle de
Hindringer, som Troppernes Mangel paa
Indøvelse, Udrustning og dygtige Førere lagde ham
i Vejen, opnaaede han dog at tvinge den eng.
General Howe til at rømme Boston 17. Marts
1776 og indskibe sig med sine Tropper og
talrige »Loyalister« (Regeringstilhængere) til
Ny-Skotland. Derimod mislykkedes et Angreb fra
U. S. A. paa Kanada. Til Søs udrustedes
mange Kapere, som tilføjede den eng. Handelsflaade
store Tab og gjorde alle Farvande usikre; især
udmærkede Paul Jones sig i denne Krigsførelse.
Imidlertid havde England forberedt et
omfattende Angreb og sendt en stor Hær til U. S. A.,
til Dels lejede tyske Soldater (mest Hessere),
men dette udvidede kun Kløften, og 4. Juli 1776
vedtog Kongressen den af Jefferson affattede
Uafhængighedserklæring, der
danner Grundlaget for hele Amerikas nyere
Historie.
Kort efter rykkede General Howe mod New
York, sejrede 27. Aug. paa Long Island og tog
Byen i Besiddelse — lige til Krigens Slutning —
samt tvang Washington til at gaa over Delaware
til Pennsylvania. Men herfra gik denne 25.
Decbr gennem Drivisen over Floden, faldt
uventet over en eng. Afdeling, som toges til Fange,
og sejrede en Uge senere ved Princeton,
hvorved New Jersey befriedes. Dette hævede hans
Landsmænds Mod, og snart kom mange
fremmede Officerer for at tjene i Frihedshærens
Rækker, bl. a. Franskmanden Lafayette,
Tyskerne Kalb og Steuben, Polakkerne Kosciuzko
og Pulaski, hvad der blev af væsentlig Bet. I
de første Maaneder af 1777 forefaldt ingen
større Krigstildragelser, men 11. Septbr blev
Washington fuldstændig slaaet ved Brandywine og
maatte give Philadelphia til Pris; han gjorde 4.
Oktbr ved Germantown et frugtesløst Forsøg
paa at komme Byen til Hjælp, og den forblev i
eng. Vold indtil næste Sommer. Disse Tab
opvejedes dog rigelig, da det lykkedes at slaa
General Burgoyne, som rykkede frem fra
Kanada, og tvinge ham 17. Oktbr til Overgivelse ved
Saratoga med Resten af hans Hær (6000 Mand).
Dette Held skaffede nemlig N. Forbundsfæller i
Europa. Frankrig, hvorhen Franklin var sendt
i Sommeren 1776, sluttede i Febr 1778 Forbund
med U. S. A., og England, som allerede var
villigt til at tilbagekalde sine Toldafgifter og andre
Forholdsregler samt give alm. Amnesti, blev nu
afvist med sine Tilbud. De fr. Flaader, som
afsendtes, nødte vel straks den ny eng.
Overgeneral Clinton til at samle sin Styrke i New York;
men da de snart styrede til Vestindien, førte
Clinton sine Tropper mod de sydlige Kolonier,
indtog i Decbr Savannah og hærgede senere
Sydcarolina. Maj 1780 indtoges ogsaa
Charleston, og nu drog Clinton tilbage til New York
for at hærge de nordlige Kyster. Paa dette
farlige Tidspunkt landede netop en fr. Hjælpehær
under Rochambeau i U. S. A., og Frankrig gav
desuden et Laan, der satte Washington i Stand
til at gaa frem med større Kraft, medens han
hidtil havde maattet indskrænke sig til smaa
Træfninger. Endelig lykkedes det ham at skuffe
Clinton ved at true New York, saa at denne
holdt sin Hovedstyrke samlet her, og han
vendte sig da pludselig mod Virginia og tvang
sammen med Rochambeau og Lafayette General
Cornwallis, der kom Sønden fra, til at overgive
sig 19. Oktbr 1781 i Yorktown med 8000 Mand.
Dermed var Krigen i Virkeligheden forbi. Det
eng. Folk havde indset, at uagtet de mange
enkelte Fordele, som dets øvede Tropper vandt
over U. S. A.’s frivillige Militssoldater, kunde
det dog ikke genvinde Herredømmet, end sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
