Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie.
Om Nordboernes (Leif den Lykkelige) Togter
fra Grønland til U. S. A. (»Vinland«) ved Aar
1000 henvises til Amerika. 500 Aar senere
kom Italienerne G. Cabot (1497) i eng. og
Verazzani (1524) i fr. Tjeneste til dets Kyster,
medens Spanieren Ponce de Leon 1512 opdagede
Florida, som hans Landsmænd senere tog i
Besiddelse. 1564 bosattes en Del fr. Hugenotter i
det nuv. Sydcarolina, men Nybygden ødelagdes
n. A. af fanatiske Spaniere. Endelig naaede W.
Raleigh 1584 den Kyst, som han til Ære for sin
»jomfruelige« Dronning Elisabeth gav Navnet
Virginia; men det Forsøg, som gjordes paa at
grundlægge en Nybygd, mislykkedes. Det første
varige Anlæg skete her 1607 ved Jamestown af
John Smith, og nogle Aar senere ægtede en ung
Engelskmand Rolfe Indianerhøvdingen
Powhattan’s Datter Pocahontas, hvad der sikrede
Nybygdens fredelige Udvikling. 1605 havde nemlig
Jakob I delt hele Nordamerikas Kyst mellem to
Handelsselskaber, Plymouth- og
London-Kompagniet, og givet den nordre Del Navnet
Nyengland, samt Løfte om store Friheder til de
vordende Nybyggere. Virginia’s, den ældste
Kolonis Befolkning var mest Eventyrere, til
Dels endog løsladte Forbrydere; 1620 kom den
første Sending Kvinder, der overdroges
Nybyggerne som Hustruer mod Dækning af
Udgifterne, men allerede Aaret før indførtes
nogle Negerslaver, og dermed fortsattes i Eftertiden i
voksende Omfang. Endnu længe efter indførtes
ogsaa hvide Slaver, mest indfangede
Løsgængere fra England ell. Mænd, som ved Arbejde
maatte aftjene Udgiften til Overfarten. 1621
aabnedes den første lovgivende Forsamling, men
Forfatningen havde et vist aristokratisk Præg
med en kgl. Guvernør i Spidsen. Tobaks- og
Bomuldsavlen fremmede ogsaa Udviklingen af
et Planteraristokrati, og Stemningen var under
og efter Cromwell’s Tid afgjort kongeligsindet
og højkirkelig.
Aldeles modsat var den Nybygd, som Decbr
1620 grundlagdes i Ny-England, idet 101
misfornøjede Puritanere (»Pilegrimsfædre«) fra
Skibet »Majblomsten« landede ved Plymouth i
Massachusetts. Den fik under de politiske og
religiøse Stridigheder i England stadig Tilvækst
og bredte sig længere ind i Landet, 1630—40
ogsaa til Connecticut og Rhode Island; 1643
knyttedes det første Forbund mellem disse
Nybygder. Deres Styrelse var afgjort republikansk og
demokratisk, baade i Stat og Kirke; de holdt
strengt over Religiøsitet (endog med stor
Ufordragelighed, især mod Katolikker), Sædelighed
og Tarvelighed, men viste stor Iver for
Skolevæsen og almen Oplysning samt hævdede med
Styrke deres Selvstændighed over for Kongens
og senere Parlamentets Overgreb. Ogsaa hertil
kom Slaveriet, skønt i ringere Grad, mest ved
Overførsel af irske og skotske Oprørere under
Cromwell’s Styrelse. Snart kom ny Kolonier til.
1632 skænkedes Landet N. f. Potomac til Lord
Baltimore, som grundlagde Maryland og
skaffede det Nybyggere ved at indføre Trosfrihed
(allerede 1654 mistede dog Katolikkerne deres
politiske Rettigheder). 1663 udskiltes ogsaa den
sydlige Del af Virginia til et Len for andre
Adelsmænd under Navnet Carolina (efter Karl
II), og her gjordes Forsøg med en helt feudal
Ordning; den holdt sig vel ikke længe, men det
aristokratiske Præg, som Samfundsordningen
havde faaet, udviskedes ikke. Landet blev efter
1685 Tilflugtssted for en Del fr. Hugenotter og
alskens misfornøjede fra de nordlige Bygder. I
Mellemtiden var ogsaa Rummet mellem de gl
Kolonier blevet optaget. 1609 havde Hollændere
taget Landet ved Hudson-Floden i Besiddelse,
og her grundlagdes 1634 Ny-Amsterdam (det
nuv. New York). 1637 bosatte Svenskere sig ved
Delaware (Ny-Sverrig), men deres Land blev
1655 nyttet til Hollændernes, som 1664 blev et
Bytte for England, hvorefter det deltes i New
York og New Jersey. 1681 fik Kvækeren W.
Penn Landet mellem New York og Maryland og
bebyggede det (Pennsylvania) dels med sine
Trosfæller, dels med Tyskere.
Allerede tidlig kom det baade i Syd og Nord
til blodige Kampe med Indianerne, der ikke
vilde taale Nybyggernes Fremtrængen, saaledes
1622 og 1643 i Virginia, 1637 og 1675 i
Ny-England; men begge Steder sejrede de sidstnævnte
og jog Fjenderne længere mod Vest. Andre
Farer truede fra Moderlandet. Saavel under Karl
II som især under Jakob II blev Kolonierne
underkastede mange Vilkaarligheder; deres
Frihedsbreve krænkedes, og medens Kongerne
søgte at skaffe deres Yndlinge Land og
Herredømme i U. S. A., vilde Parlamentet indskrænke
Koloniernes Handelsfrihed for at gøre dem til
indbringende Markeder for Moderlandet. Efter
Revolutionen 1688 genoprettedes dog de
politiske Friheder, men Navigationsakten skærpedes,
og Englands Eneret udstraktes baade til Ud- og
Indførsel, ja selv Handelen mellem Kolonierne
indbyrdes forbeholdtes eng. Købmænd; ligeledes
forbødes 1719 alskens Fabrikker og Jernværker.
Under Krigene mellem England og Frankrig
1690—97 og 1702—13 maatte U. S. A. udstaa
haarde Kampe mod Indianerne, der ophidsedes
af Franskmændene og støttedes af disses Forter
i Kanada og i de udstrakte Territorier mod
Vest. 1710 gjordes derfor et Tog fra Ny-England
mod Acadia (Ny-Skotland), der løsreves fra
Frankrig og afstodes ved Freden 1713, og 1732
grundlagdes Georgia, den sidste af de gl
Kolonier, som Værn mod Franskmændenes Magt i
Louisiana og Spaniernes i Florida. 1754
aabnedes en heftig Kamp for at indtage
Ohio-Territoriet, og s. A. samledes i Albany for at aftale
fælles Optræden Udsendinge fra de 7 nordlige
Kolonier, den første Spire til den fælles
Kongres 20 Aar senere. Endelig udrustedes 1758 en
betydelig Hær af Militstropper, og det var
nærmest den, der 1759 indtog Quebec og siden hele
Kanada. Men da dette Land var blevet afstaaet
ved Freden 1763, og Faren fra den fælles
Modstander dermed ophørte, slappedes ogsaa
Sammenholdet mellem England og dets Kolonier,
især da disses Selvfølelse var vokset stærkt
under Krigen; de talte nu omtr. 2 Mill. Indb. Da
Statsgælden var stegen betydelig, og Krigen til
Dels var ført for Koloniernes Skyld, fandt den
eng. Regering og Parlamentets store Flertal det
billigt, at de skulde bære en rimelig Del af
Byrden i Form af ny Skatter. Men i U. S. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
